En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6358Visninger
AA

11. Mudder-blod

Da James endelig skulle spille kamp, var han faktisk kommet til tiden. Han havde endda spurgt, om de ikke skulle til at gå, da der var 45 minutter tilbage. De fik ham overtalt til først at gå, når der var en halv time tilbage. Men da der kun var 10 minutters gang, fra Hogwarts til Quidditch banen, sad Lily, Remus, Sirius og Peter og ventede i lang tid. De store tårne, der indimellem stod, var dækket af røde/guld og gule/sorte bannerer, der svævede langsomt frem og tilbage. Lily gav sig til at kigge ned på banen igen. Hun havde aldrig rigtig forstået Quidditch. Der var tre søgere, nej, tre angribere, som skal kaste en bold igennem ringene, tænkte hun. I hver ende var der tre pinde, der mindede om sæbeboblepustere, bare på 17 meter. Der var to baskere, tænkte hun videre, som skyder til en bold, for at skade de andre. Av. Og så er der søgeren, som fanger det Gyldne Lyn, og får 150 point, afsluttede hun i hendes hoved.

Pladserne rundt omkring blev langsomt fyldt ud. Da kampen endelig gik igang, fik Lily travlt. Seks personer svivlede om én bold, imens fire andre slog til to andre, som hele tiden fløj om ørerne på dem. James og Hufflepuffs søger, kredsede bare lidt rundt om banen, indtil de begge fik øje på den lille guld kugle. Lily klemte øjnene sammen. Hun kunne ikke se noget.

"Lynet!" råbte Sirius, og alle brølede med. Han råbte meget under kampen. Lily hørte ikke rigtig efter. James fløj over hovedet på dem, med den anden søger ved siden af. Lily nåede at få et glimt af den guld, skinnende bold. Alle fulgte med i jagten på Lynet. De lå side om side, med James en smule foran søgeren fra Hufflepuff. James rakte ud efter kuglen, men fik et stød i siden, og hang fast i kosten med én arm. Den anden hævede han triumfende over hovedet, og et par små vinger stak kvaste ud imellem fingrene. Kommentatoren stemme brølede på banen.

"James Potter har Lynet! Kampen ender med at stå 190-40 til Gryffindor!"

Lily forstod ikke meningen. Hvorfor i det hele taget bekymre sig om mål, når man bare skulle have Lynet, for at vinde? Gryffindors hold stod midt på banen, og hoppede vildt. James havde fået hjælp til at komme ned igen. Lily og Sirius spurtede ned igennem tribunerne, for at komme til at stå forest foran omklædningsrummet.

Da James kom ud begyndte Sirius og Remus at hyle. Peter fulgte hurtig efter, imens Lily bare stod og lod som om, hun ikke kendte dem. James lå en arm omkring Lily, og begyndte at gå tilbage mod slottet.

"Så har du set Quidditch." begyndte han, "Skal du så ikke lære at flyve?" spurgte han, og kiggede smilende  på hende.

"Aldrig." svarede hun, og kiggede fremad. De førte an, der var ikke andre der gik foran. Vejen ændrede pludselig udseende i et stykke tre-fire meter længere fremme. Lily stoppede op, og James stoppede også. Peter lå mærke til dem, og stoppede hurtigt efter. Lily kiggede mistænksomt frem i luften, et eller andet var galt. Hun kiggede hen imod buskene, der stod ved siden af, og fik øje på en velkendt tot hår, som stikkede frem. Remus og Sirius fortsatte med at gå, og vidste ikke noget, før det var for sent. Begge drenge faldte ned i et to meter dybt hul. Lily, James og Peter styrtede frem til hullet og så, at der var mudder til knæene. James trak hurtigt tilbage i Lilys arme, og hun væltede næsten bagover. Regulus dukkede op, og kiggede ned i hullet. Han hævede sin hånd, og vinkede let.

"Davs kære - " begyndte han, men blev afbrudt, da James havde plantet sin støvle på Regulus' bagdel, og væltet ham ned i hullet. De Gryffindorer, som stod og kiggede på, grinede alle sammen. Lily gik hen til hullet, og mumlede: "Levicorpus", og fik Sirius og Remus op. For sjov skyld hang hun dem et par meter over jorden, så de kunne tørre lidt. Et par enkelte elever vovede sig under dem, og blev dækket med mudder. James stod stadig og kiggede ned i hullet, imens han grinte. De andre Slytheriner morede sig gevaldigt over Peter, som stod med hævede knytnæver, som en dårlig parodi på en bokser.

"Hvad foregår der her?" indskød McGonagall. Lily vendte sig om, og kom uheldigvis til at dreje tryllestaven med sig. De to drenge svævede nu i fødderne, lige over McGonagall. Hun blev dækket af mudder øjeblikkeligt.

"Undskyld!" råbte Lily, og kunne høre at Slytherinerne morede sig. Hun svang sin tryllestav ud mod siden, og gav slip på Remus og Sirius, som landede hårdt mod jorden. "Undskyld, undskyld, undskyld!" blev Lily ved, indtil McGonagalls tøj blev rent igen. Hun var jo ikke lærer for ingenting. Hun gik langsomt derfra, og efterlod dem grinende. Folk var stoppet fuldstændig op, og morede sig vældig meget, da Sirius og Remus synes, at dette var tidspunktet at skulle kramme Lily.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...