En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6297Visninger
AA

15. Med armen i slynge

James dukkede ikke op næste dag, og han var heller ikke i hospitalsfløjen. Lily havde ledt overalt, og tænkte at han nok var taget ud til Det Hylende Hus. Hun overvejede at gå derud, men slog hurtigt den tanke væk igen. Og Melody var jo heller ikke så slem at gå med, selvom hun stirrede mærkeligt på Lily, de gange hvor hun sagde hej til Severus.

"Jeg troede, at i var uvenner." hviskede Melody over langbordet i storsalen. Lily var nær ved at vælte sin suppe, da hun lænede sig over for at svare nej. Pludselig dukkede der to velkendte ansigter op ved siden af Melody. Remus skubbede til Lily, og satte sig ved siden af hende. James og Sirius satte sig på hver sin side af Melody, og begge piger var nær flad af grin, da de kom i tanke om samtalen fra igår.

"Nå, okay." sagde James, og begyndte at skovle mad ind. Han havde hans venstre arm i slynge. Han bøvlede med skeerne, og smadrede en af skålene, som heldigvis hurtigt reparede sig selv, så James kunne samle den op igen.

"Du kan nok aldrig spille Quidditch igen." sagde Sirius, med munden fuld af brød, "Du skal nok have den amputeret." grinede han, og Peter, som sad ved siden af Remus, grinede med.

"Hvorfor fikser Pomfrey det ikke bare?" indskød Melody. James kiggede lidt for sig, tænkte over hvad han skulle svare. Han vidste, at han var elendig til at lyve.

"Hun kan ikke helt fikse den slags sår. Og jeg skal endeligt bare holde armen i ro." sagde han.

"Ja, for det var de skarpe grene, du fløj ind i." indskød Lily hurtigt. "I Slagpoplen. På din kost." fortsatte hun, da James kiggede mistænktsomt på hende, "Hvor slemt slog du hovedet?" grinede hun. Sirius fattede det, og grinede med.

"Grenene så også lidt misfarvede deroppe, gjorde de ikke?" spurgte Sirius, og som svar nikkede Lily. Melody spurgte ikke mere til såret under samtalen. Det var for det meste Sirius, Lily og James som snakkede, hvilket var underligt. Lily kendte Peter, han sagde næsten ikke noget, og Melody var jo faldet totalt pladask for Remus. Men Remus? Det lignede ham ikke, tænkte Lily.

"Han har skyldfølelse. Han ævlede om, at vi aldrig mere skulle tage derud med ham igen." sagde Sirius stille. Melody var gået hen til Lynn og Feria, og James, Remus og Peter gik omme bagved og snakkede. "Men bare lad som ingenting, okay? Vi satser på, at det vil virke." fortsatte han lavmælt, og kiggede tilbage.

Og hun gjorde som Sirius havde sagt. Hun undgik alle emner, som på enhver tænkelig måde kunne tilknyttes til uheldet, og det samme gjorde Sirius og James. Det hjalp, det var tydeligt. Han begyndte langsomt at snakke igen, han fornærmede Sirius' planer om at snigmyrde Regulus igen, han var ligeså normal, som han altid havde været.

James gik for det meste med Lily eller Sirius, når de var udenfor sovesalen, for folk ville stoppe ham, og spørg hvad der var sket. De holdte fast i Lilys Quidditch-Slagpoppel teori, og heldigvis lod folk til at falde for det. Da han efter et par dage fik slyngen af, var det som om, at intet var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...