En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6295Visninger
AA

14. Lækkerhedsgennemsnit

Dumbledore havde vist forklaret noget omkring, at James havde besøgende, for da Pomfrey kom over til dem, og så dem, sagde hun ikke noget. Klokken blev først 6, da Peter kom i tanke om, at det var fuldmåne, og de tre drenge løb ud af fløjen. Lily sad i fodenden i James' seng. Hun havde et spørgsmål i tankerne hele dagen, men turde ikke at spørge det, da Remus havde været der.

"Er du smittet? Altså med lykantropi?" spurgte hun forsigtigt. James grinede lidt af hende. Han kendte hende godt nok til at vide, at hun ville bekymre sig, uanset hvad han sagde.

"Nej," begyndte han langsomt, "Pomfrey sagde, at det kun er et overfladisk sår. Men fordi det er lavet af en vareulv, er det vanskeligt at kurere." sagde han, og kiggede ned af hans venstre arm. Såret var der stadig, men istedet for at være mørkerødt og blodigt, lignede det nu kun en hudafskrabning. "For at blive vareulv, skal man bides. Jeg blev bare flænset lidt op." grinede han. Lily grinede også, men hun følte det var forkert. Hun havde set, hvordan Remus var. Hun havde hørt om, hvordan det føltes.

Lily blev siddende i James' seng, indtil Pomfrey kom og sagde, at hun skulle gå. Klokken var 9, og James' sår skulle være helt frisk til imorgen. Lily gik op mod opholdstuen. Til trods for, at der var en hel time til at udgangsforbuddet startede, mødte hun næsten ingen på gangene.

Da hun trådte ind i opholdstuen, var der en masse hoveder der drejes. Melody kom styrtende over til hende, væltede en stol på vejen, og kiggede bekymret på hende. Hun trak i hendes arm, op til deres sovesal, lukkede døren efter sig, og gav sig til at kigge skeptisk på hende.

"Er du okay?" spurgte hun.

"Melody, jeg har det fint." smilede Lily, og satte sig på sin seng.

"Hvad laver du? Vi har ikke set dig siden i går aftes. Vi var syge af bekymring!" udbrød hun, og satte sig ved siden af hende. Lily fortalte, at James lå på hospitalsfløjen. Hun fandt på den fikse idé, at han øvede Quidditch med Sirius og Peter, da han fløj ind i Slagpoplen.

"De andre er ude, for at lede efter hans kost." smilede hun.

"Er Remus derude nu?" spurgte Melody hurtigt, og begyndte at grine. Det var tydeligt, at hun ikke helt havde givet op.

"Han har det fint, Mel." grinede Lily. Hun vidste godt, at Melody stadig kunne lide ham, men havde sagt det modsatte til Remus.

"Også de andre? Selvom jeg selvfølgelig ender med Remus, ville det da skade skolens lækkerhedsgennemsnit, hvis Sirius gik hen og fik en gren i hovedet." grinede hun videre. Lily lagde sig ned, med hænderne omme bag hovedet, og kiggede på Melody med hævede øjenbryn. Melody kiggede fornærmet på hende, og grinte.

"Godnat, så." sagde hun, og forlod sovesalen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...