En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6386Visninger
AA

9. Holdets Leder

Lily var den første til at træde ind i opholdstuen igen. En masse hoveder drejede, for at se hvem der kom så tidligt om morgenen. De blev tydeligvis lidt skuffede over, at det ikke var noget mere spændende. James fulgte efter, og dernæst Remus. Men så snart Remus var kommet ind, lød der er hvin omme bagfra.

"Remus!" lød en, desværre, velkendt stemme. Melody kom løbende og begyndte at omfavne og kysse ud efter ham. Remus stod bare og viftede med armene, i et forsøg på at holde hende væk. Efter nogle  sekunders kæmpen, trak Melody Lily i armene, og forlangte at få en forklaring. Drengene gik grinende op mod sovesalen.

"Okay, vi gav dem modgift." sagde Lily.

"Dem?!" udbrød Melody højlydt. Et par personer var rykket tættere på, for at få del i samtalen.

"Remus fik et stykke, eller noget, så han gav resten til Sirius og Peter." mumlede Lily lavt. "De var ikke sig selv, Mel, hvorfor prøver du?" spurgte Lily utålmodigt til sidst. Men svaret fik hun ikke, da Melody vendte ryggen til, og travede op mod pigernes sovesal. Lily ville ikke engang forsøge at tale hende ud af det, så hun besluttede sig for at gå op til drengene.

Da hun kom ind, havde James allerede klædt om til Quidditch.

"Du er godt klar over, at klokken kun er otte?" begyndte Lily mistroisk, "Quidditch begynder klokken 10." sagde hun, og kiggede mærkeligt på ham.

"Alle piger elsker drenge i uniformer." sagde James, og lå armene bag hovedet. Som svar, hostede Lily voldsomt. Hun synes, han så latterlig ud, med hjelm og hele molivitten. Peter havde også uniform på, men Lily synes aldrig hun har set ham spille. Måske vil han bare prøve det, fordi James er holdleder, tænkte hun.

Og Lily havde ret.

Da de kom ned til Quidditch banen, gik Peter og James ned mod banen, og Sirius, Remus og Lily satte sig op på tribunerne, og ville heppe. Da James kom ud med holdets eneste tilbageværende spiller, Keira Jaglinns, som var angriber, ("Typisk piger, de er altid angribere" sagde Sirius, ved synet af hende.) råbte Lily og Sirius hysterisk. Sirius havde fået hende overtalt til at råbe, når end det skulle være. Remus rykkede sig langt nok væk til, at man kunne tro, han ikke kendte dem.

En time, og mange knuste drømme senere, var holdet på plads. James stod i den ene ende, og ønskede tillykke, imens Sirius, Remus og Lily gik ned for at mødtes med Peter.

"Han prøver altid." grinede Sirius, inden de kom derned. Da de mødte ham, var han fuldstændig knust. James kom hurtigt efter, og undskyldte mange gange.

"De andre var altså bare lidt bedre." sagde han. Peter fik det lidt bedre, men ikke meget. De gik op mod slottet endnu engang, Quidditch banen bag dem blev mindre og mindre, med mudrede sko og uniformer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...