En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6364Visninger
AA

18. Gravide mennesker er sure mennesker

Samtidig

 

Sirius samlede endnu et stykke chokolade, og kastede det i hovedet på James. Lilys julegave lå spredt ud over gulvet. James samlede det op, og tyrede det efter Sirius. Et hvin lød nede fra opholdstuen, og de to drenge kunne ikke lade vær' med at grine. Remus og Peter var gået derned. Eller Remus var, Peter var kravlet hen af gulvet, som rotte. Og de fleste piger på årgangen, hadede rotter. Sirius skulle netop til at samle endnu et stykke chokolade op, da døren gik op med et brag. Remus styrtede ind, med Peter piblende bag sig. Peter forvandlede sig, og lukkede døren, inden Remus var nået over til James og Sirius.

"Hvorfor er det, at I tror, at vi ikke eksisterer?" begyndte Remus at råbe. "Hvorfor får vi aldrig en skid af vide?" råbte han videre. Peter stod bare bagved og så passivt til, da Sirius begyndte at grine hysterisk. James havde altid troet, at det var Sirius' måde at løbe uden om forhindringer.

"Tror I virkelig, at I er de eneste der går op i Lily her? Hun går trods alt med os alle!" råbte Remus videre, og satte sig på sin seng, overfor James. Sirius stoppede med at grine, og kiggede forvirret på James. James kiggede fra Sirius til Remus.

"Hvad snakker du om?" sagde James lavmælt, og Remus' ansigt frøs øjeblikkeligt. Bag ved dem lød lyden af chokoladeugler, hvis papir blev flået fra hinanden.

"Jeg," begyndte Remus. Han stemmede ændrede sig fuldstændig. "Jeg troede, I vidste det? Har hun ikke fortalt jer noget?" fortsatte han, og kiggede fra Sirius til James. Sirius rystede svagt på hovedet som svar.

"Så I har ikke fået af vide, at Lily er gravid?" spurgte Remus, og Sirius begyndte at skraldgrine igen. James kiggede bare måbende på Remus. "Alle nede i opholdstuen snakker om det." fortsatte Remus. James kiggede fra Remus, til den grinende Sirius, til Peter som sad og spiste chokoladeugler.

"For satan, Krone, du er sgu kommet på dybt vand." sagde Sirius imellem hans grineanfald. Remus kiggede bare bekræftende på James. Han var enig.

"Vi," begyndte James stammende, "Vi har aldrig," sagde han, men kunne ikke få ordene ud. Lily og James havde aldrig nogensinde været så meget som tæt på, at være sammen på den måde. Sirius stoppede langsomt med at grine. Peters chokoladeugleskralde-lyd kom mindre og mindre. Remus sad med albuerne i knæene og kiggede fortvivlet på James.

"Tror I at..." begyndte Sirius, men Remus afbrød ham.

"Det ville hun ikke gøre." sagde han.

"Men på en eller anden måde, må hun sgu da blive gravid på." sagde Sirius vredt. James sad bare og kiggede tomt ud i rummet.  "Desuden, det er nok bare et rygte." sagde Sirius, og lå sig ned igen. "Lily har været sammen med mig og James hele ferien." fortsatte han, og satte sig op. James kiggede på ham, og vidste at de tænkte det samme.

"Jeg skal fandme give den Blegfis..." begyndte Sirius, og knugede knoerne sammen, så de blev hvide. James lå sig tilbage i sin seng, og stirrede tomt i loftet.

"Hvad?" indskød Remus.

"Hun er mig utro." mumlede James ind imellem. Remus sad bare og kiggede over mod Peter, som trak på skulderen. Sirius gik rundt og trampede i gulvet, med den ene plan efter den anden om at myrde Severus.

"Vi kan altid lade som om, at vi ikke ved noget?" foreslog Remus, og både James og Sirius stirrede på ham, som om han var et misfoster. "Hun bliver jo nødt til at forklare det på et eller andet tidspunkt." fortsatte han, og kiggede fra Sirius til James. "Desuden, kan gravide være ret så gnavne, hvis man konfrontere dem." sagde han, og kiggede rundt på de tre meget forundrede ansigter.

"Og du ved netop det, fordi...?" begyndte Sirius.

"Vores nabo nåede at få 5 børn, før jeg skulle på Hogwarts. Engang sagde jeg til hende, at hendes hæk ikke var klippet lige. Min mor troede på hendes undskyldning om, at jeg havde sagt, at hun var elendig til alting, og endte med stuearrest i 2 uger." svarede Remus. "Forfærdelige kvindemenneske..." mumlede han. James lå sig ned i sengen igen, og gav sig til at stirre op i loftet endnu en gang. Der udbredte sig en akavet stilhed, efter Remus' fortælling, så da Sirius meddelte, at han ville gå i seng, gjorde de andre det samme. Da lyset blev slukket, og inden de alle sammen faldte i søvn, ville James bede om en tjeneste.

"Hvad med at vi lader som ingenting?" spurgte han lavmælt. Som svar, fik han nogle mumlende ja'er. Han lagde sig til at sove, så godt som han nu kunne. Men tanken om at Lily, om at den pige, han havde elsket, den pige, som han endelig eksisterede for, var ham utro, hjemsøgte ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...