En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6295Visninger
AA

27. Endelig et svar

Lynn og Feria stod og holdte om hinanden. Lily stod ved siden af, og kiggede ned i gulvet. James var der ikke, han og drengene havde højst sandsynligt taget en omvej, for at se hvordan det stod til med McGonagall og de 4 fra Slytherin.

"Hvad skete der?" spurgte Severus stille. Lynn begyndte at hulke endnu mere.

"Vi kom op i sovesalen, og hun lå på gulvet. Hun havde chokolade i hånden, fra Remus." snøftede Feria. Lily rystede bare på hovedet. "Hun havde spist det hele." græd hun videre. Lily lagde en hånd på hendes skulder. Hun kiggede kort over på Severus, som stod med et Hvad-sagde-jeg-agtigt ansigtsudtryk.

"Hvor lang tid havde den stået deroppe?" spurgte Lily svagt. "Chokoladen.".

"Jeg gik forbi jeres dør, 2 minutter før. Den var der ikke." sagde en 5. års pige. "Jeg ved ikke hvordan den kan være kommet derop." fortsatte hun.

"Man skal have kodeord, ikke?" spurgte Severus, og kiggede rundt på den store flok Gryffindorer der omringede ham.

"Det burde du da vide." var der en dreng der sagde omme bagved. "Det er sikkert ham." råbte han videre. Lynn løftede hovedet, og trådte ud af Ferias favn.

"Monster!" råbte hun, og trådte tættere på Severus. "Hvad tænker du på, idioit?" spurgte hun. Lily kiggede bare ned i jorden, imens Severus trådte tilbage.

"Jeg har været -" begyndte Severus, mens flokken langsomt begyndte at anklage Severus højere og højere. "Jeg har ikke været i nærheden af jeres opholdstue!" råbte han til sidst. En dreng med leverpostej farvet hår trådte nærmere, og stod ansigt til ansigt med Severus.

"Hvorfor skal vi tro dig?" spurgte han grinende. Lily skubbede til ham i skulderen, som ikke havde den store effekt.

"Jeg har været hernede, hele tiden." fortsatte Severus. "Jeg lover." sagde han, og kiggede rundt. Ingen lod til at tro ham.

"Og udover Evans, som tydeligvis er fortabt i dig," grinede han, og flokken bag ham grinede med, "Hvem kan så sige det?" spurgte en anden dreng grinende.

"Evans' kæreste, måske?" sagde James højt, og Peter grinede højt. "Severus var hernede. Han har ikke noget med angrebet at gøre." fortsatte han, da Remus tog over.

"Måske prøver du at dække overfor noget, Trouver?" spurgte Remus. James stilte sig over til Lily, og tog fat i hendes hånd. Men diskussionen blev stoppet øjeblikkeligt, da madam Pomfrey kom ud. Hendes ansigt var stivnet, og hun stirrede henholdsvis på Lynn, Feria og Lily.

"Jeg beklager, men jeg kan ikke gøre mere. Hun bliver sendt til Skt. Mungos, så hurtigt som overhovedet muligt." sagde hun stille, og Lynn skreg. Feria stod og prøvede på at trøste hende, og Lily stod med et stenet ansigtsudtryk, imens James lagde armen om hende. De fleste af drengene fra Gryffindor forsvandt, for at fortælle resten af kollegiet om det, men Severus blev stående, sammen med Sirius, Peter og Remus.

Skt. Mungos er et troldmandshospital. Og Madam Pomfrey, kunne klare alt. Så det var alvorligt. Meget.

Lily begyndte langsomt at komme til sig selv, da Severus kom over til hende.

"Du ved hvem det er næste gang." sagde han sørgeligt, og gik. James kiggede forvirrende på hende, men Lily kiggede stadig ud i luften. Ja, tænkte hun, det er mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...