En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6250Visninger
AA

23. En sejr, en uges eftersidning og en bror i hospitalsfløjen

Da James endelig åbnede øjnene, fik han sig noget af en overraskelse. Hele Quidditch holdet, samt Remus og Peter stod omkring ham, og jublede. Lily sad og smilede i stolen ved siden.

"Vi vandt!" blev der råbt, igen og igen. James kiggede rundt imellem alle tilskuerne, men det som om at der manglede én.

"Takket være styrtet, bestemte dommeren sig for at det var unfair spil, og gav Gryffindor sejren." jublede Keira, og Quidditch holdet brølede med. James kiggede kort undrende på Lily.

"Han fik vist et par slag ind." smilede Lily, og pegede over mod den tilstødende seng, hvor Regulus lå i, med blåt øje, og en forvredet arm. Holdet jublede igen.

"Hvis I råber mere, er det ud med jer alle." kom madam Pomfrey over og sagde, og hele holdet var straks mere stille. Hun satte en flaske på bordet ved siden af, og forlangte af James skulle drikke det. Han bundede den i et tag, og holdet begyndte at larme igen.

"Jeg advarede jer, så er det ud. Allesammen!" sagde Pomfrey strengt. "Og James, du kan lige så godt gå med." mumlede hun, og gik tilbage til sit skrivebord i hjørnet. Hele holdet svirmede omkring ham, men Lily var altid ved siden af.

"Han er ved McGonagall, hørte vi nogen sige." svarede hun, da han havde spurgt om, hvad der skete med Sirius. Han rystede bare på hovedet, og grinede. "Men vi er ikke helt sikre." smilte hun. Hun havde hånden i hans, og gik tæt op af ham. James havde ikke noget imod det.

Turen til opholdstuen var lang, når et hel hold ville snakke med én person hele tiden. Det hjalp heller ikke med de Hufflepuffer eller Ravenclawer der kom og spurgte, om James var okay. Men Lily var sikker på, at James synes, at det var det hele værd, for da han trådte ind i Gryffindors opholdstue, brølede de, hujede højt, så man knap nok kunne høre sine egne tanker. Nogle havde taget hans kost med derop, og den lå fint på bordet i hjørnet. Alle ville over og ønske tillykke, så Lily blev hevet væk lidt efter lidt. Hun stod med Remus og diskuterede om det nu var godt nok, at Gryffindor vandt kampen. Jublen blev først stoppet, da maleriet blev åbnet igen. Sirius trådte ind, også med et blåt øje, og alle ventede spændt på, hvad han ville sige.

"Én uges eftersidning, og en bror på hospitalsfløjen!" råbte han, og opholdstuen brød ud i jubel igen. Efter lidt tid, dukkede Sirius op ved siden af Remus og Lily.

"Kun en uge?" spurgte Remus grinende. Lily var også overrasket, en uge var forbavsende lidt i forhold til, at han havde tævet sin bror.

"McGonagall har en svaghed for Quidditch. Det troede jeg, at I vidste?" grinede Sirius. Remus og Sirius forsvandt ud i mængden, og Lily stod alene tilbage. Hun stod og kiggede lidt rundt, da hun besluttede sig for at lede efter Melody. Og der gik ikke lang tid, før hun så Melodys ryg fare op til drengenes sovesaler. Lily løb op efter, og kiggede skuffet på hende, da de fik øje på hinanden.

"Endnu en?" spurgte Lily, og tog den æske chokolade fra døren, som Melody netop havde stillet. Melody stod og mimede en undskyldning, men endte med at stå og grine. Lily rystede bare på hovedet, og gik ned mod opholdstuen igen.

"God kamp, ikke?" spurgte Melody på vejen ned, hvor Lily bare nikkede til. James kunne dø, hvis ikke han stoppede den meter over jorden. Jo, god kamp.

Da de kom ned til opholdstuen igen, var den ikke mindre larmende. Alle var glade, så hvis de blev tilbudt slik, eller chokolade, for den sags skyld, ville de tage det. Så chokoladen i Lilys hænder blev hurtigt revet væk, og efterlod hende og Melody grinende.

"Det virker først om otte timer." rystede Lily på skuldrene, og kiggede på Melody.

"Skal vi sige noget?" spurgte Melody, og kiggede grinende på Lily. De fik øjenkontakt i kort tid, hvortil de begge brød ud i latter, og gik op mod pigernes sovesale.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...