En Lilje i flor

Når man hedder Lily Evans, er man et helt emne for sig selv. Lily går på troldmands skolen Hogwarts på hendes syvende, og sidste år. Og hvis hun troede at hendes sjette år var hårdt, skal hun tro om igen. At være kærester med en af skolens mest populære drenge, er ikke uden problemer. At være præfekt og mudderblod, er ikke uden problemer. Men at være Lily Evans, som hun havde været hele sit liv, hjalp da heller ikke på problemerne.

Fortsættelsen om Lily Evans' skoleår på Hogwarts.

18Likes
48Kommentarer
6345Visninger
AA

10. En ekstra gæst

Melody var ikke til at se resten af dagen. Hun dukkede kun kort op ved middagen. Lily følte dårlig samvittighed, men hun vidste ikke hvad det direkte var for. Hun havde fortalt sandheden, og oveni købet reddet tre personer fra at blive totalt ydmyget. Og Melody burde regne ud, at folk ikke kommer til at elske andre, fordi de får kærligheds eliksir. Derimod sker der ofte det modsatte.

Da Lily lå i sin seng om aftenen, og var på kanten til at sove, hørte hun en pludselig hulken. Lynn og Feria sov som sten, og den hulkende vidste ikke, at Lily ikke sov. Lilys samvittighed tog over, og hun hev forhænget væk fra Melodys seng. Hun kiggede op på Lily på blanke øjne, og gav sig så til at hulke endnu mere. Lily satte sig ved siden af hende, og slog armene om hende. Inderst inde fortrød hun bittert, at hun havde rejst sig.

"Hør her," sagde Lily, fik Melody til at kigge på hende, "Remus er bare ikke en,". Hvad skulle hun sige? "Pige person." fik Lily fremstammet. Pige person? Godt klaret, Lily, tænkte hun.

"Han kan bare ikke lide..." begyndte Lily. Hun var virkelig dårlig til det her. "Romantik, går jeg ud fra." afsluttede hun, og håbede på at det var nok.

"Det er bare," begyndte Melody hulkende, "Efter Greg forlod mig -". Melody brød fuldstændig sammen, og Lily knugede hende ind til sig. "-Jeg troede virkelig, at," fortsatte Melody forgæves. Hun brød endnu mere sammen, og Lily sad bare og følte sig akavet.

"Tak, Lily." sagde Melody til sidst, efter et par minutters mumlen, og kiggede Lily i øjnene. Lily rejste sig op, og gik over mod sin egen seng.

"Det var så lidt." sagde Lily stille, og lå sig til at sove.

 

Mandag morgen, skulle de have eliksir. Melody var blevet god igen, og havde vist droppet tanken om Remus. Hun stirrede i hvert fald ikke på ham i timen.

Lilys humør blev en smule tynget af Severus. Lily var glad, ovenud lykkelig, mens Severus tydeligvis var trist. Hun tog sig ikke sammen til at spørge hvorfor, hvilket hun fortrød, da han styrtede ud af klasselokalet, så snart klokken havde ringet. Hun ville løbe efter ham, og hente hendes ting senere, men hun blev stoppet af professor Schnobbevom, der ville meddele at der igen var møde i Vommeklubben.

"I aften, klokken syv." sagde han venligt. De fleste var gået, så der var næsten ingen chance for at folk ville høre det. James stod og knipsede med fingrene, som Lily vidste hvad betød. Han havde endnu engang glemt noget. Til sidst pegede han på Schnobbevom.

"Der var det! Jeg har aftalt, at holdet træner i aften, fra halv syv til 9." sagde James trist. "Jeg ville rigtig gerne være til mødet, men vi skal jo træne en del, hvis vi skal slå Slytherin i år." sagde han smigrende.

"Så må I hellere se at komme igang!" grinede Schnobbevom. "Men du kommer selvfølgelig, ikke Lily?" spurgte han så. Lily kiggede lidt forvirret rundt, men valgte at svare ja. Hun var trods alt præfekt.

Da Lily endelig var klar til at gå, blev hun stoppet af Melody, som øjeblikkeligt omfavnede hende.

"Du er så fin!" udbrød hun, og gik rundt om Lily. "Jeg skal nok lade vær' med at holde dig tilbage længere." smilte hun, og Lily gik hurtigt afsted. Hun var allerede sent på den, så at Melody valgte at holde hende tilbage, hjalp ikke. Hun styrtede nedaf trapperne, og gik ind i lokalet, samtidig med at man kunne høre det store ur slå 7.

"Lige til tiden!" udbrød Schnobbevom, "Sæt dig her." sagde han, og hentød til pladsen ved siden af ham. Hun lå mærke til at pladsen ved siden af hende, var tom, som om James kunne dukke op hvornår det skulle være.

"Endnu engang velkommen! Tag for jer!" sagde Schnobbevom, og med et, blev de store sølvfade dækket af tærter og kager. Lily kiggede sig omkring. Denne gang følte hun sig endnu mindre velkommen. Der var én mindre fra Ravenclaw denne her gang. Måske var han blevet syg, men der var ikke dækket på til en ekstre. Der var den ene fra Hufflepuff, og de resterende otte fra Slytherin. Schnobbevoms små ligegyldige samtaler med alt og alle starter, og han prøver flere gange at starte en med Lily. Da han var igang med en Slytherin elev, hvis far var chef for en masse på Morgenavisen, gik døren op. Lily, som var stærkt betaget af sin kage, lå ikke mærke til den blege dreng, som stod i døren.

"Så kunne McGonagall ikke holde på dig længere!" udbrød Schnobbevom, "Vi har plads ved siden af Lily her." sagde han, og hun kiggede forvirret rundt. Alle ved bordet kiggede mod døren, og hun tænkte, at hun måtte se latterlig ud, med hovedet begravet i sin kage. Severus skubbede stolen ud ved siden af hende, og satte sig i den. De Slytheriner, som sad ved siden af den forhenværende tomme stol, sad og puffede lidt til ham. Lily smilte bare til ham, og fortsatte så med sin kage. Der var kiwi på. Mums.

"Så Severus, hvad var det endeligt du havde lavet?" spurgte Schnobbevom nysgerrigt. Lily fjernede opmærksomheden fra sin kage, og over på Severus.

"Ikke noget specielt..." mumlede han, "Jeg havde åbenbart angrebet "Hogwarts gode ånd" eller noget." grinede han, og resten af hans kollegie grinede med. "Jeg lærte, at man ikke skal nedgøre Gryffindor, imens McGonagall hører på det." grinede han videre. Lily rystede på hovedet, og opmærksomheden blev igen rettet mod hendes kage. Der var næsten ikke mere. Øv.

Severus og Schnobbevom snakkede mægtigt. Om alt fra skolen, til hjemmet. Kvart i ti indså Schnobbevom, at klokken var mange, og bad alle om at komme hurtigt tilbage. Lily gik hurtigt ud, og Severus løb efter.

"Hvad sagde du til McGonagall?" grinede Lily. Hun kunne ikke lade være med at more sig over det.

"Det var bare noget om, at Gryffindor havde nogle mærkelige forbehold, eller noget." grinede han. Hans venner kom bagfra, og skubbede ham væk fra Lily. Hun havde egenligt ikke noget imod det. Hun skulle alligevel op af trapperne nu.

Da hun kom i opholdstuen, sad James fuldstændig udmattet på sofaen. De fleste andre var gået op i sovesalene.

"Ligger du godt?" spurgte Lily, og satte sig på maven af ham.

"Indtil du kom." svarede han, og væltede hende af sig. Han satte sig op, og Lily satte sig endnu engang i sofaen. Denne gang på mere sikker grund.

"Såe, var det hyggeligt hos Vomme?" spurgte han, og de grinede begge.

"Der var kiwi kage." svarede hun, og tænkte tilbage. Den burde de servere i storsalen. "Severus er også med nu. Jeg tror det var fordi, at han nedgjorde Gryffindor, eller noget. Jeg fandt ikke rigtig ud af det." fortsatte hun, og kiggede ind i pejsen, som stod foran dem. James rettede sig mere op, og kiggede med.

"Nå." sagde han stille, og gabte. "Jeg går i seng, Quidditch er hårdere end man tror." grinede han, og kyssede hende på panden. "Godnat, Rødhætte." sagde han lavt, og gik.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...