Lira af Lavor

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2012
  • Opdateret: 9 nov. 2016
  • Status: Igang
Lira er en sød, glad og elskelig prinsesse med en bekymringsløs hverdag i landet Maraialand, men en nat vender hendes lykke brat. Slottet bliver indtaget af nogle forfærdelige væsner og af deres onde glædesssugende hersker, Firalia. Liras far og mor - droningen og kongen - dør og hele Maraialand bliver indtaget af onde kræfter, som det nu er op til Lira at overvinde. Kampen om overlevelse og overvindelse bliver hård for Lira, som har intet tilbage at miste...

Den første bog i historien om Lira af Lavor er færdig og her kan du kunne læse de første 10 kapitler. Imens er jeg igang med redigering og finpudsning

7Likes
3Kommentarer
1724Visninger
AA

8. 8. En rigtig kvinde

”Ja jeg tænkte jo nok De var at finde i stalden unge dame. Det har De jo altid godt kunne lide. Det kan jeg tydeligt huske. Din far red gerne ud med dig, så I kunne se solopgangen og I nåede altid ud inden din mor vågnede. ” Han stoppede et øjeblik og kiggede ud af et af vinduerne i det store, overfyldte kontor, mens han grinede lidt for sig selv.

”Men det var jo dengang. Jeg troede faktisk De var vokset fra det. Men hvis de spørger mig, synes jeg det er en udmærket egenskab for en pige at have.” Han kiggede ud over hans halvmånebriller, nikkede, som om han bekræftede sig selv og gik igen i gang med det samme han havde gjort da de var kommet aftenen før.
”Men nok om det! Jeg  ville blot fortælle, at vi i aften har en førhøstenfest og jeg forventer da, at de vil deltage. Jeg har nemlig også sendt bud efter nogle af de unge, mest lovende riddere. De vil kunne tage dig op igennem bjergpasset. Forhåbentlig. Jeg vil bede dig om at holde øje med dem i aften og så tage en beslutning om, hvem du vil overlade dit livs skæbne til.” Han havde sat sig ned overfor hende.Han brød ud i et smil efter den seriøse besked og klappede hende på hånden. Så gik han igen fra at væres dus med hende til at kalde hende ved det formelle 'De'.
”Tjenestepigen, der også gjorde Dem klar i morges, vil være klar med et bad og klæder til Dem. Jeg vil glæde mig til at se Deres valg af kjole og jeg håber vores udvalg af de samme er tilfredsstillende.” 

Lira gik ud af rummet med blandede følelser. På den ene side skulle hun træffe en  livsvigtig beslutning ud fra nogle mennesker hun ikke kendte og på den anden, glædede hun sig til endelig at have lidt liv og glade dage igen.
-Og føle sig som en rigtig pige tænkte hun med tanken på det sikkert velduftende bad og de flotte kjoler.
Hun skyndte sig lidt mere op af trappen ved tanken og blev i det tilstødende badeværelse af hendes soveværelse, mødt af et - som hun havde forventet - varmt og velduftende bad klart til hende.
Tjenestepigen kom efter få minutter i det varme bad ind og begyndte at smuksere hende og vaske hende med alskens sager. Lira nød den kongelige behandling og efter en time i badet, var hun klar til at stige op.
 "Den er helt fra Krinia." Sagde tjenestepigen stolt da hun iførte Lira en florlet silekimono.
Timer gik med at Lira blev smurt ind i cremer og olier, hendes hår blev børstet og hendes negle behandlet.
Endelig nåede de til valg af kjole og tjenestepigen forsvandt et par minutter for så at komme tilbage med favnen fuld af kjoler.
”Jeg tog de fineste jeg overhovedet kunne finde.”
Lira smilede ved synet af de mange kjoler og sagde: ”Det er fint. Vis mig dem alle sammen.”
Én for én holdte tjenestepigen, der forresten hed Magda, kjolerne op. Da hun havde set dem alle kiggede hun på Magda og spurgte hvilken en hun synes hun skulle tage på.
Hun holdte så en gulvlang kongeblå kjole i silkesstof, med silkebånd under barmen og vidde, lange ærmer, rygudskæring og et lille slæb op og sagde: ”Farven vil stå fantastisk til deres flotte, blonde hår og klare blå øjne og skæringen vil vise Deres flotte krop.”
Lira så på kjolen og nikkede anerkendende: ”Du har sans for det Magda” Magda bøjede forlegent hovedet og smilede.
Lira blev iført underkjole og fik så den klare, blå kjole på. Da den faldt på plads sukkede hun tilfreds ved følelsen af det bløde stof mod huden.
”Hvordan ser den ud?” Spurgte hun Magda hvis ansigt intet afslørede.
”De må vente Deres højhed. Det hele skal være færdigt.”
Lira rystede glad på hovedet af Magdas frækhed og hendes mave fyldtes med spænding: ”Jamen så skynd dem dog kvinde!”
Magda fandt hurtigt rosenrødt og pudder frem til hendes ansigt. Vipperne blev buet og belagt med sort og hun kunne ane deres længde. Øjenlågene fik sirligt påsat glitrende småsten i alle faver. Håret blev sat stramt op i en hestehale med bløde slangekrøller og glitrende perler i.

Til sidst trådte Magda tilbage og klappede hænderne sammen, mens hun beundrede Lira i et smil.
”Nå, la mig så se.”
Magda hentede hurtigt et spejl og afslørede synet for Lira. Lira gispede. Ved fødderne kunne man ane de matchende ballerinaer med små sløjfer under kjolens bløde fald.
Kjolen foldede sig smigrende om hendes krop ærmene faldt blidt nedad og bagpå kunne man se håret falde ned af den nøgne ryg, og silkebåndene der gik rundt under barmen på hende og faldt elegant ned over kjolens bagside samt slæbet, der fulgte hende som hun vendte sig. 
Hun trådte nærmere og så hendes ansigt med de blussende kinder og lange øjenvipper.
Hun vendte og vendte sig i spejlet. Selvom det ikke var ligesom på slottet, kunne hun ikke huske hvornår hun sidst havde haft så fint tøj på. Så kiggede hun sig selv i øjnene og så for første gang siden hun havde forladt slottet, rigtig på sig selv.
Hendes læbe var ødelagt efter mødet med Sei og der var stadig aflange striber efter hun havde revet sig selv. Øjnene var præget af for lidt og dårlig søvn og hendes hår var stadig let slidt, trods Magdas gavmilde pleje af det.
Sådan stod hun i nogle øjeblikke og stirrede. Hun var blevet ældre og hendes krop var fyldt med minder. Hun kunne mærke en tåre ligge sig i øjenkrogen.
”Du vil uden tvivl ligge ridderne ned Deres højhed. De er smuk. En rigtig kvinde.” Hun blinkede hurtigt tåren bort, vendte sig mod Magda, smilede og Magda blinkede til hende.
”Tak Magda,” sagde hun så og drejede rundt så kjolen svang sig livligt om hendes krop.
”Gå så ned og vis dem hvad du er værd.” Lira gav Magda et kram og tjenestepigen fik endnu engang røde kinder og bøjede ærbødigt hovedet i et smil.
Så gik Lira ud af døren og ned mod trappen med Magdas ord i hovedet. En kvinde og ikke en pige. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...