Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6379Visninger
AA

5. Kapitel 5

Hej alle sammen. 
Her er næste kapitel, håber I kan lide den.
I skal lige huske det her, de er midt i deres tour, med en lille "pause" på en uge. Det e UAN touren.... God læsning. 

 

Jeg kiggede på Niall, jeg vidste udenmærke godt hvor man ville hen med det her, jeg er ikke dum. 
Men hvorfor? Hvorfor nu? Midt på natten? Kunne det ikke være sjovere hvis det var sammen med andre? 
Jeg kunne slet ikke lagde vær med at tænke på det, hvorfor? Niall kiggede på mig, han lavede de der hundeøjne jeg bare ikke kunne stå for. Indtil hans mobil ringede, heldigvis, for anden gang på meget kort tid havde et opkald reddet mig for noget meget akavet, og sandsyneligvis ændrede en del.

"Hallo?" Sagde Niall indtil telefonen, han må nok være en lille smule undret over hvorfor hans mobil ringede midt om natten, for altså klokken var 4 om morgnen. 
Resten af samtalen forstod jeg pap af, der kom kun halve sætninger ud, og hans tonefald var meget svingene, nogle gange lød han glad, andre gange mere halv irriteret. 
Der gik en halv time før Niall var færdig, og det var virkelig svært at tyde hans ansigts sprog, det så nemlig ud som at han prøvede at holde noget inde. 
"Katie?" Spurgte han forsigtigt, der var noget der gik ham på.
"Ja, Niall?" Svarede jeg med en meget usikker stemme, vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. 
"Altså, ved ikke hvordan jeg skal sige det her. Men, som du ved starter vores tour  snart" Niall kiggede ned, og jeg sank en klump. Hvis han lige om lidt siger at han rejser, begynder jeg seriøst at græde, at miste min bedsteven igen efter al den tid, det ville jeg ikke kunne klare. Ja selvfølgelig skal han leve sin drøm. Men det er jo ikke ham det er sværrest for. Det er alle omkring om. Alle os der elsker ham, ikke som fan, men os der har været der hele tiden, hele vejen igennem. Det er det sværeste. I MIT LIV!
"Så, vi skal rejse onsdag, og jeg skal lige pakke" Niall kiggede ned igen. Mener han det. Kan han ikke snakke lidt hurtigere, mit hjerte hammere afsted på 150 km. i timen. 
"Så, ørmm... Du ved." Igen, han kiggede ned. 
Jeg kunne lige så godt sætte mig ned og græde. Jeg vil ikke have at det ender her IGEN, det var hårdt nok første gang. Men nu er det altså anden gang, og jeg var så tæt på at få ham tilbage. 
"Egentlig skulle jeg tage hjem i morgen tidlig. Indtil om jeg spurgte om du ikke måtte komme med?" Gal, den havde jeg ikke set komme. Det ville være fantastisk, men tør ikke glæde mig, hvad nu hvis de sagde nej?
"De sagde ja." Niall kigger på mig, da jeg opdager jeg hele tiden har stået og kigget på ham, en lille smule bustet. "Men kun på 1 betingelse" Kom han så igen,  hvad kunne det være? Altså, har ingen sans på drengemode, så det var nok ikke i den retning. Men hvad kunne det så være?
"De siger du skal være vores 'partymaker'. Det vil sige, at du holder 'gang' i os. Du skal bare sørge for at vi har det sjovt" Niall kiggede glad, men nervøst op. Han var lige så bange som mig, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, selvfølgelig ville jeg sige ja. Det her er den eneste chance jeg får, for at være sammen med min bedsteven.
Jeg smilede så mine øjne strålede. Eller, det følte jeg at de gjorde, jeg gad ikke svare ham, så jeg hoppede op i hans arme, og tog fat med benene rund om hans ryg, så jeg hang der som en koalabjørn.
"Er det et ja?" Spurgte han med et lille grin. 
"Ja for satan" svarede jeg, det her ikke. Det er det bedste i hele mit liv, det kunne simpelhen ikke blive bedre. Indtil at jeg kom i tanke om: Hvad skulle jeg have med? Det lyder lidt underligt, men jeg er sådan en type der aldrig kan finde ud af hvad jeg skulle have på og hvorfor. 
Jeg hoppede i et ned, og så ham dybt i de fantastiske øjne han var født med.
"Men, hvad skal jeg have på?" Jeg lød meget fortvivlet, men det eneste Niall gjorde var at brude ud i latter, det lød måske også lidt underligt, men det var altså en meget vigtig sag.
"Du behøves da ikke at have noget på?" Hans flabede stemme kom ud, og kort sagt, så må man sige det var godt svaret igen, måske en anelse originalt. 
"Du har lige givet mig stress på, det ved du godt ikke?" Svarede jeg, og styrtede over til mit klædeskab, og tog alt ned jeg kunne finde, men valgte dog et par ting fra, sådan noget som jeg ikke har brugt i evigheder, og ikke kommer til at bruge.
Jeg pakkede og pakkede, alle de nødvendige ting jeg var sikker på at jeg ville komme til at bruge på et tidspunkt, mens Niall stille var faldet i søvn. Gal han var kær. 
"Niall?" Spurgte jeg forsigtigt, jeg var ikke helt tryg ved at vække ham, han er ikke ligefrem et morgen menneske. 
"Ja?" Svarede han, en smule gnavent, men ikke så meget som jeg havde regnet med. Han satte sig op i min seng, som han var faldet i søvn i, og gned i sine øjne. 
"Hvor skal jeg så 'være' henne?" Spurgte jeg, og så ned. Det var en smule akavet, for ja, hvis jeg skulle sove med en eller anden random type, ville det måske være sådan lidt. 
"Altså, vi har prøvet at få booket ét hotel, som vi bor på det meste af tiden, fordi så skal vi ikke pakke hele tiden, og det vi har booket, der er der 6 værelser, vi har altid et til overs til kufter, men det får du så."sagde Niall og smilede et stort 'tiger smil'. 
"Okay." Svarede jeg og vendte ryggen til igen. 
"En ting til. Hvornår går flyet, du skal vel også pakke?" Spurgte jeg, og vendte mig, så jeg så på Niall igen, han så en smule usikker ud.
"Godt spørgsmål, 2 sek." Sagde han, og styrtede ud af døren med sin telefon i hånden. 
Jeg så på min bagage, og var godt tilfreds, tror ikke jeg manglede noget, ikke sådan lige i hvert fald. Glædede mig helt vildt til at skulle afsted, og møde de andre, for det var jo hans bedstevenner. 
"Flyet går om 1 ½ time, og taxaen er bestilt" Kom Niall styrtene ind igen.
"Er du færdig?" Spurgte han. Jeg nikkede, og kiggede over på min bagage igen. 

 

"Bording til fly 23" Lød det i højtaleren. Det var os. Gal jeg glædede mig, den eneste ting ved det her var min mor. Men hun skal nok komme sig, det jeg sikker på.
"Er du klar" Sagde Niall og kyssede mig på kinden.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Wupti wupti, det var det kapitel.
Hvad synes I? Jeg er selv temmelig stolt. Men undskyld hvis der er et par grammatiske fejl her og der, I overlever vel.

xx Caroline
 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...