Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6105Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

*Noter*
Hej alle sammen igen. 
Her kommer kapitel 2. Jeg synes selv den eer bedre end den anden, håber også i synes det. 
Men igen....
I må mere end gerne komme med foreslag til hvad der kan ske, for jeg har jo nogle idéer, ellers vile jeg ikke gøre det, men det kunne måske være bedre hvis I sagde hvad I ville have. 

Ved godt jeg lige er startet, men jeg gør mit bedste, for jeg har selv læst en del engelske fanfictions, og de er super gode, men det var altså på tide med en dansk.

Ris og ros TAK. 


Håber I kan lide det.

xx Caroline


"Heeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej" Hørte jeg Sasha sige, hvor hun bare trak ordet HELT ud.
"Hej" Svarede jeg stille
Sasha  så på mig, hun kunne  jo tydeligt se at der var noget galt.
"Er der noget galt?" Spurgte Sasha forsigtet om. 
"Altså, jeg er bare forvirret." Sagde jeg, jeg har egentlig ikke lyst til at snakke om det, men på den anden side så ville det måske lette at få det fortalt til nogle. Men ikke Sasha. Hun fortæller det til alle, eller, det gjorde hun engang, har ikke rigtig kunne over det siden.

Lover du ikke at fortælle det til nogle? Jeg så dybt ind i Sashas øjne. Hun nikkede roligt.  
Jeg kiggede op fra bordet, det bord havde jeg kigget ned i med små mellemrum. Det har været svært at fortælle, det har været inde i mig så længe, og havde egentlig lyst til at det skulle blive ved med. 
Sasha var stadig chokeret, men som om at hun godt vidste det, på en eller anden måde.
Jeg havde det ikke godt. Det her var en del af mig som jeg ikke kan slippe af mig. Men alligevel, kan je stole på Sasha? Kan jeg virkelig. Hvis ikke, så snakker jeg ikke til hende igen. Nogensinde.

Vreden hobede sig op i mig. Jeg havde ikke tænkt på det længe, og ville egentligt gerne glemme det, men det kan jeg ikke. Hun har brugt en stor del af min tillid. Til hende. 

"Er det rigtigt det Sasha siger?" Kommer Niall hen med sit (næsten) nyfarvede blonde hår. Vi var omkring 11-12 år.  
" Hvad har Sasha sagt?" Siger jeg, og får et sug i maven. Niall kigger ned, og rødmer en smule, man kan se på at det er en blandning af pinligt og svært for ham at sige. 
"Sasha siger, at, ørm.. Altså, dukanlidemigogduharkunnedetlænge?" Remser Niall lynhurtigt op. 
Suset i min mave er ikke til at beskrive, jeg følte sorg, smerte, spyttet på, død, naivitet, og så meget mere jeg ikke engang ved hvad er. 

"Altså, du er min bedsteven, selvfølgelig kan jeg lide dig?" Svarer jeg, og syntes selv det er ret god redet.
Niall går væk, ved ikke hvorfor. 

Sasha knipsner foran mit ansigt, jeg tror jeg har siddet rigtig længe, og stenet. Men man kan jo ligesom sige at det var hendes skyld.
"Hej" Svarer jeg hurtigt.
"Hej, du har altså siddet og stenet rigtig længe"Svarer Sasha og ser en lille smule sur ud. 
"Undskyld, jeg sad bare og....." Min mobil ringer, og TUSIND tak for det, det reddede mig lige for  et VIRKELIG pinligt øjeblik.  

 "Ello?" sagde en fantatisk stemme i telefonen. Det gav sommefugle i min mave.
"Hej, det er Katie" Jeg vidste præcis hvem det var, men ville ikke lyde  så desprat, som jeg var. Men det var jo også sådan noget som 4 uger siden jeg sidst snakkede med ham, over Skype.
"Altså, Harry sagde at du, sådan havde ringet?" Siger Niall og griner en lille smule.
"Ja, altså, jeg ville bare snakke med dig, det er altså LANG tid siden."  Igen, så hørte man Niall grine igen, 
"Ja, altså, tænkte om vi ikke skulle finde en dag, her i næst uge har jeg 2 fridage, og den ene dag skal jeg hjem til familien, og ja, det er 2 dage itræk, så tænkte, nu hvor jeg er i Mullingar, kunne vi jo også finde den anden dag?" Det gav mig et helt chok, virkelig, virkelig? 
"Yes yes... Hvilken dag er det?" 
"Altså, ørmm.. Tænkte om vi ikke skulle sove sammen fra tirsdag aften, hvor jeg kommer hjem fra min familie, til onsdag, hvor vi skulle være sammen? Så havde vi mere tid?" Jeg fryser. Jeg  var virkelig i chok, men ikke i tvil om mit svar.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Hej igen alle sammen.

Undskyld den var lidt kort. Men det den. De andre bliver længere... PROMISE!

Håber at det her kapitel var bedre. Der kommer til at ske MEGET mere. Men hvem ved hvad?
Kom med idéer. 
Som sagt, og som I kan se, så er det andet kapitel, og jeg syntes selv det går ret godt. 
Jeg vil poste et nyt kapitel, så tit somm muligt, så det ikke er så kedeligt, hader også dem der er  virkelig langsom til at lave et nyt  kapitel.

xx Caroline 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...