Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6083Visninger
AA

19. Kapitel 19

 

 

Katies synsvinkel

Så sad vi der, endelig alene, men man må sige det vil sige at det var rart et eller andet sted, med mindre at de siger alt muligt crap som vi ikke  har sagt, men det tror jeg ikke, de virkede rigtig venlige, og som nogle supportere, eller hvad man nu siger.
Jeg var rigtig nysgerrig for at finde ud af hvad vi skulle, jeg er et rigtig nysgerrigt menneske, og Niall ved det, men på den anden side er det rart nok bare at kunne slappe af, og ikke skulle stå for det store, vi var haft nogle virkelig travle, og ikke mindst hårde dage, rent mentalt, og det her var perfekt timing til det her, det må jeg give ham.
Vi sad og havde noget small talk, men mest af alt sad vi bare og var glade for hinandens nærvær, glade for at være sammen uden at alle mulige prøvede at komme imellem os.

"Så er vi her babe" Hans smil fyldte hele ansigtet, man kan se at han har lagt kræfter i det her, at han glædede sig om et lille barn.
Vi stiger ud af bilen, og da vi kommer ud er der den pæneste, jeg gentager; den pæneste græsplæne lignende ting, der var træer, der buede let over det hele, 2 divaer, et stort tæppe, små stearin lys over det hele, et stort TV, en lille kurv med mad, rosenblade der var ud over det hele, det var så romantisk, jeg fik helt tårer i øjnene, og kiggede over på Niall, han stod der og ventede på min reaktion, jeg kunne virkelig ikke styre mig, det var så perfekt det her, det hele. Hans øjne strålede, de matchede til himlen. At se hvor heldig jeg i virkeligheden er, er det bedste der nogensinde er sket for mig, ja, måske var det hele svært inden jeg rejste, men det er fortid, jeg kan ikke blive ved med at leve i min fortid, det er noget jeg må glemme, men i nutiden, alt det der sker nu, de er uforståeligt at det er sandt, en lille Mullingar  pige, får sin drømmeprins, kan det være bedre? Nej, det kan det ikke.
Han tog min hånd, og vi gik sammen ind på græsplænen, vi satte os i den samme diva, eller satte, jeg lå op ad  Niall, han fumlede en smule med fjernbetjeningen, men efter et øjeblik tændte det enorme TV, og The Notebook kom frem, jeg følte et sug i min mave, jeg var virkelig træt, da klokken er 1 om natten eller sådan noget, men vil virkelig gerne huske det her øjeblik.
"Hvad med paperrazzierne?" Begyndte jeg, vidste ikke helt hvordan jeg skulle forsætte, da jeg mærkede at han spændte grebet om min mave en smule. "Kan de ikke finde os?" Jeg lagde mig om på maven, så jeg kunne se på ham når ham svarer, hans ansigt for mig altid i bedre humør, det får mig til at blive rolig, og bare glemme alt andet.
"Alle kan finde os, men det er lige meget" Hans tonefald var så roligt, så ægte, som om at han virkelig ikke havde andre bekymringer. Jeg lagde mig om på ryggen igen, og så filmen, jeg kunne ikke lade vær med at blive søvnig, for Niall nussede mit hår helt stille og roligt, så fantastisk rart og trygt, især den trygge følelse gjorde indtryk på mig, for jeg har aldrig følt mig tryg, ikke siden, ja siden min far.

Jeg lagde mig rigtig godt ind til Niall, så jeg næsten ikke kunne komme tættere, for at vi kunne dele vores kropsvarme, og får at jeg kunne mærke hans åndedrag. 
Jeg kiggede  op, for at se Niall, der var så meget jeg gerne ville fortælle ham.
"Niall?" Begyndte jeg, hans fokus kom over på mig, og han lavede et lille smil.
"Hvad så babe?" Spurgte han. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle formulere det, jeg vil gerne have det skulle være romantisk, noget at se tilbage til.
"Der er noget jeg rigtig længe har ville sige" Jeg smilede, og kunne se at han var mere end nysgerrig, jeg legede med den nysgerrighed. 
"Jeg Elsker Dig, mere end noget andet" Det hele kom ud rigtigt. Hans øjne blev let røde, og med en smule tårer i, han var så sød, men at se ham blive ked af det, selvom han var glad, gjorde mig ked af det, mine øjne blev helt våde, men de løb ikke, det gjorde hans heller ikke, men han var sgu tæt på. Han var virkelig charmerende når han var ked af det.
"Du er mit livs prinsesse" Det lød så ægte da han sagde det, at ingen ville være i tvivl. Jeg tog min hånd og førte  den om bag ved Nialls nakke, prøvede at komme op til hans ansigt, for at kysse ham.
Han lænede sig ned af mod mig, jeg mærkede hans læber mod mine, og jeg sværger at han har de blødeste læber i hele verden, de var som, jeg ved ikke engang hvad jeg skal sammenligne med, de var virkelig bare noget af de blødeste i hele verden.
Efter lidt tid gik jeg ud af kysset igen, ikke fordi jeg ikke ville mere, men det virkede bare som om at det var på tide.
"Jeg fryser" Sagde jeg og kiggede op på ham, han rejste sig, og gik hen til den anden diva, hvor der lå to store sorte tæpper, de så rigtig bløde ud. Niall tog det ene tæppe, og gik tilbage igen, lagde sig ned hvor han lå før, og tog tæppet over os begge to.
"Jeg er glad for at vi kan ligge i den samme diva" Sagde  jeg, mens jeg lagde mig endnu tættere ind til ham.

 

 

Jeg husker  ikke jeg faldt i søvn, men da jeg vågnede op, lå jeg op ad Nialls bryst, hans hvide T-Shirt var helt varm, jeg kigger op på ham, han så så fredfyld ud. Jeg satte mig op, og så ud mod vejen, der lå et stykke væk, det var en lille vej, men virkelig hyggeligt.
Der var en masse biler derude, men jeg troede at det var sikkerhedsfolkende, så jeg lagde mig ned igen for at falde i søvn, indtil at jeg hørte en masse støj, så jeg åbnede øjnene endnu engang, der var ca. 40 piger, alle med One Direction bluser på, og de var forsigtigt på vej mod os.
Jeg klappede virkelig mange gange på Nialls arm, han er ikke let  at vække, men jeg kan ikke løbe alene, panik, jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre.
"Niall, vågn op, please" Jeg halvråbte det, jeg ville ikke have at de skulle høre det, men panikken var så stor,  at jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre.
"Niall, please, vågn" Hans øjn slog let op, han var meget forvirret, og forståeligt nok, men jeg var  virkelig ved at få stress, jeg vidste ikke hvordan de ville reagere, om vi ville blive stormet, eller om de var søde, men det var en stor chance at tag.
"Fans" Jeg pegede hen på de fans der var nu kun ca. 10 m. væk, det var virkelig stressene, men han så ud til at være helt rolig.
"Lad dem bare komme, vi kan alligevel ikke gå fra alt det her" Igen var hans stemme helt rolig, men jeg var ikke vant  til det her, så det ville være bedre at flygte, i min verden.

"N-N-Ni-Niall?" Var der en pige der spurgte, hun var en lille smule chuppy, men ikke så meget, hendes  hår var flot krøllet, og hun var ca. 175 cm. høj, ret høj i forhold til mig.
"Det mig" Hans arm kom rundt om min skulder, og trak mig ind til ham, han kiggede på mig med de fantastiske øjne, prinsen på den hvide hest.
"Er du Katie?" Spurgte pigen, jeg blev helt forbavset, vidste ikke om jeg skulle lave sjov, eller..

 

 

Undskyld, men det er jo nytår imorgen, og der kommer nok ikke en der, for jeg har aftaler hele dagen, håber det går, håber I får et fantastisk nytår.

xx Caroline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...