Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6084Visninger
AA

17. Kapitel 17

Heeeejsa....
Jeg vil igen igen igen sige tak for jer der læser med, det er virkelig dejligt at der er nogle der følger med, og at jeg ser nogle faste der kommenterer, læsere osv. Love ya! 
Nå, men videre til historien.

 

 

Katies synsvinkel
Fedt, Niall var gået. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv, specielt ikke uden Niall, det ville se mærkeligt ud hvis jeg gik fra det her twitcam, men jeg kan næsten heller ikke blive, nu hvor de alligevel hader mig, af en eller anden grund, ved ikke hvorfor, har aldrig haft en rigtig kæreste, jeg har ventet på Niall, jeg har ikke såret dem, eller sagt noget om dem, har kun talt om Niall når jeg er blevet spurgt, jeg har ikke engang lavet et tweet, som så kunne forståes som at jeg blære mig. Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt, men der er jo et eller andet, ellers burde de ikke hade mig, eller?
"Vi vil gerne spørge om en ting, hvorfor kan I ikke lide Katie?" Det var Zayn, han var virkelig en af de bedste, han er rigtig god til at få sagt tingene på en ordenlig måde, og få mig til at føle at jeg er speciel, ligesom Niall gør, men ikke på samme måde. Han er som min bedste ven, sammen med Louis. 
Jeg gik hen til computeren for at læse det der blev skrevet, men mit syn var helt slørred for mine tårer, så jeg hviskede til Louis om han ikke lige ville sige hvad det var der stod, for hver gang jeg tørrede en tåre  væk, kom der bare nogle nye.
"De kan ikke lide dig, fordi de tror du vil sårer Niall" Hviskede Louis i mit øre. Der gik min grænse, det kunne jeg virkelig ikke tage, mig, sårer Niall, den eneste jeg har ventet på hele mit liv, den dreng der har været igennem alt med mig, det var simpelt hen for latterligt, jeg gad ikke det her mere. Jeg styrtede hen mod mit værelse, og smækkede døren så hårdt i som jeg overhovedet kunne, alt min vrede sad virkelig ude på tøjet, hvordan kan det være at de tror det? Har jeg gjort noget som kunne få dem til at tro det, nej. Det eneste jeg har gjort er at vi blev bustet i at kysse i skoven, og jeg tog med Niall til et interview for at støtte ham, det var sgu ikke for famen's skyld, jeg er virkelig scenestræk, så det er noget af det største jeg har prøvet i mit liv, det det det, det kan ikke beskrives hvor sur og ked af det jeg blev.
Jeg lagde mig i min seng, og begyndte at græde, tårende løb ned af mine kinder som et vandfald, de havde virkelig ingen ende, det var noget af det værste det her, at blive beskyldt for at være opmærksomheds krævende, pff, jeg har altid været den person, hvor jeg snakker med folk, og hvis de ikke kan lide mig, så har jeg været lade vær med at snakke til dem, jeg har haft Niall, og han har været alt hvad jeg behøvede, der har ikke været brug for andre, men nu hvor jeg har ham, så tror alle lige pludselig at jeg bruger ham for at blive 'kendt'.
Niall.
Hvor blev han egentlig af? Han skred bare, ikke at jeg var sur, men hvorfor? Hvor er han nu, har han det godt? Der løb 1000 spørgsmål gennem mit hoved, hvorfor,hvorfor ikke, jeg begyndte at lede efter min mobil, så jeg kunne ringe til ham, indtil at jeg kom i tanke om at den lå inde i stuen. Jeg gad ikke derind igen, men det blev jeg nød til. 
Jeg åbnede stille døren ind til stuen hvor de andre stadig lavede twitcam,  Zayn og Louis' øjne så bekymrede ud, da jeg stadig græd, jeg kiggede hen på min mobil, og prøvede at hentyde til om de ikke ville komme med den, så jeg ikke kom ind i billedet. Zayn rejste sig op, og gik stille hen mod sofaen hvor min mobil lå, jeg nikkede som svar, da han endelig kom hen til mig, gav han mig et ordenligt kram, det var dejligt, men ikke nær så dejligt som Nialls kram, langt fra.
"Hvorfor sker det her for mig?" Hviskede jeg, måske en smule højt, men ellers var orderne aldrig kommet ud, jeg følte hele min krop blev gennemtæske af smerte, smerten af at vide at nogle prøver at skille Niall og jeg ad, smerten af at vide at der er flere tusinde piger, der vil gøre alt for at jeg ikke var her mere. Det er den største smerte jeg har følt, den var større end da min far døde.
"Det hele skal nok blive godt, de skal bare over det, når de ser hvor glade I er sammen, tro mig, så vil de elske dig" Svarede Zayn. Han vidste lige hvad han skulle sige, det var som om at der kom en gnist, i mit ellers døde bål. Jeg trak mig langsomt ud af krammet, og fumlede med min mobil, for at finde Nialls telefon nummer, efter lang tid hvor jeg nær havde tabt min telefon flere gange, fordi jeg rystede så meget, fandt jeg det, vidste ikke helt om jeg skulle ringe, altså, jeg vidste ikke engang hvor han var. 
"Hello" Hans stemme var dyb, og sørgmodig, det knuste mig at høre hans stemme.
"Hvor er du?" Jeg lød meget desprat, men altså, han gik bare, og har været væk i en time uden at fortælle hvor han er henne.
"Jeg kommer snart hjem, en times tid" EN TIME! Det eddermandme lang tid. Siden jeg kom hertil har jeg været sammen med ham 24/7, og nu forsvinder han bare ud i det blå, uden nogen som helst information om hvor han er henne.
"Hvor er du henne?" Jeg var virkelig bekymret, det ligner ikke ham bare at forsvinde på den her måde, slet ikke at sige hvor han er, hvorfor kunne man let regne ud.
"Fortæller alt senere" Også lagde ham på, helt koldt. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro, og hvad jeg skulle gøre, det virker måske lidt bare at sidde på mit værelse til han kommer hjem, men på den anden side, så det der twitcam, det knuser mig. 
Efter lang tids overvejelse, beslutter jeg mig for at joine de andre, men bare sidde ude i siden så de ikke kan se mig. 
"Nå, se hvem der er kommet tilbage" Udbrød Harry. Jeg var ved at få det bedre med alt det her, jeg tror Harry er kommet over det, det er det vigtigste. Jeg gik hen og satte mig i sofaen, og håbede på at de bare ville lade mig sidde.
"Hvad med at stille nogle spørgsmål til dejlige Katie, så I lærer hende at kende?" Kom Liam. Mit ønske om bare at sidde her, og hører på dem, virkede ikke. 
"Katie kom her hen" sagde Louis, og klappede på sit lår, som hentydning at jeg kunne sidde der, jeg gik hen, og gjorde som han sagde.
"Hvad er din livret?" Læste Liam op. Jeg var faktisk i tvivl, jeg elsker mad, og det er synd hvis jeg skal udelukke noget mad.
"Hmm.. Sushi tror jeg" Svarede jeg omsider, efter jeg havde siddet i lang tid og tænkt.
"Hvad er det bedste ved Niall?" Denne her gang var det Zayn. Hans drillende øjne kiggede over på mig. 
"Hans personelighed" Svarede jeg, jeg var slet ikke i tvivl, svaret kom som om at jeg havde planlagt det i meget lang tid, men det var bare sandheden.
"Hvor køber du dit tøj henne, du har fed stil" Læste Harry op. Hans øjne var virkelig drillende, mere end Zayns, og der skal en del til.
"Abercrombie & Fitch elsker jeg, men ellers H&M og Topshop" Jeg kiggede hen på spørgsmålende, for at se om jeg selv kunne finde nogle jeg ville svare på, men jeg kunne ikke rigtig finde nogle.
"Bruger du ikke bare Niall for fame" Igen var det Liam der læste op. Det gjorde ondt at høre det igen, men på en eller anden måde var det nu tid til at jeg kunne få sagt hvad jeg mener om den her sag.
"Nej, det gør jeg ikke. Niall har været min bedsteven siden vi var helt små, jeg er vokset op med ham, og har bare ventet på at det skulle være os. Så rejste han til X-Factor, og jeg så ham ikke i meget lang tid, en dag ringer han endelig til mig, og vi aftaler at mødes, da han skal hjem, vi boede i samme by, han finder ud af at han skal tilbage, og spørger om jeg ikke vil overtage rollen som 'partymaker', det vil sige at jeg skal sørge for at de alle 5 har det sjovt, og nu er jeg med Niall. Nu fik I den lange historie, men gider ikke høre at I alle sammen hader mig, fordi I tror at jeg bruger ham, for det gør jeg ikke, det ville jeg ikke få noget ud af." Det var det sidste ord. Jeg ville ikke svarer på flere spørgsmål, men gik ikke, jeg blev hvor jeg var, bare for at se hvordan de alle sammen ville reagere, det var meget blandet, men der var faktisk en del respone der var god, til min overraskelse.

"That's what makes you beautiful" Udbrød min mobil, det var en smule akavet, da de stadig var igang. Det var en SMS fra Niall.
Mød mig uden foran om 10 xx
WHAT? Jeg var helt forvirret, men begyndte at gå hen til mine sko, Louis kom rendende efter mig.
"Hvad skal du?" Han så bekymret ud, jeg kunne ikke lade vær' med at grine, jeg tog min mobil frem, og viste ham SMS'en. Han smilte og kyssede mig hurtigt på kinden.
Jeg løb hen til elevatoren, ventede på at den kom, og endnu en gang skyndte mig ud til vejen.
Også stod han der.

 

Så, bum bum, det var kapitel 17. 
Jeg lover at det kommer lidt mere fast end det var gjort indtil videre, men nu er julen også snart ovre.
xx Caroline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...