Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6065Visninger
AA

16. Kapitel 16

Hej med jer, undskyld forsinkelsen,men jeg har bare haft så travlt, og har det ikke godt med at være forsinket, men I er så dejlige alle sammen, så håber I tilgiver mig.
Men hvad synes I, er jeg kedelig? Jeg er bange for at I ikke gider at læse mere, så hvis I gider bruge et øjeblik på at skrive hvad I synes, hvad jeg kan gøre bedre osv.
Men tak for at læse med, selvom jeg måske ikke har så mange views, likes osv, så gør I det helt fantastisk at skrive. 
Tak.     [Stadig Nialls synsvinkel]

 

Jeg satte hende ned på gulvet igen, inden vi gik ind ad døren til hotelværelset. Alle drengene sad der inde. Lou og Zayn sad og lavet slåskamp, mens Liam og Harry så TV, mit fokus var på Harry, jeg kunne virkelig ikke tage ham lige nu, han var en af de mest idiotiske personer i verden lige nu, hvis jeg havde chancen ville jeg aldrig nogensinde snakke til ham igen, men det bliver jeg nød til, for ellers kunne pressen godt få et nys om det, også gik alt op i hat og briller, seriøst, nogle gange var det her liv ikke det fedeste, du har intet privatliv, men udover det, så er det min vildeste drøm, og jeg elsker det jeg laverdet er virkelig det jeg brænder for, det eneste jeg kan lave, uden at kede mig, og blive træt af det jeg laver.
Jeg kiggede ned på Katie, som var igang med at binde sine sko op. Mine har 100 gange lettere, det var et par sorte sko, der var lige til at træde ud af.
Jeg satte mig over i sofaen til de andre, eller, satte mig over til Louis og Zayn, jeg skulle ikke have noget af at sidde ved siden af Harry.
Jeg fulgte Katie med øjnene, alle små bevægelser hun lavede, alle de små ting man normalt ikke lægger mærke til, alle de små ting, som man bare ikke kan lade vær med at elske, hun er virkelig fantastisk.
"Hvad fanden laver du?" Alles øjne blev rattet over mod Louis, han talte tydeligt til Katie, alles øjne faldt igen på Katie, ingen forstod hvad han mente, selv Katie var forvirret.
"Du står bare der og ser lækker ud. Sid ned med os andre for satan" Folk så forvirrede ud. Der var absolut ingen der forstod en papkasse, Katie gik stille hen imod mig, hendes øjne var helt triste, hun gik med mobilen i hånden.
"Noget galt babe?" Hendes øjne gled over mit ansigt, der var et eller andet galt, det bare svært at finde ud af hvad, hendes ansigt, og kropssprog er ikke til at tyde på nogen måde. Katie åbnede munden et par gange, men vidste ikke helt hvordan hun skulle få det ud, det sårede mig lidt at hun ikke bare sagde det.
"De kan ikke lide mig" Fik hun endelig fremstammet, endnu en gang var alle forvirrede, og vidste ikke hvad vi skulle svare, Katie satte sig i mit skød. Hendes tårer løb ned af hendes kind.
"Jeg troede de kunne lide mig. Men det kan de ikke" Det skar dybt i mit hjerte den måde hun sagde det på, selvom jeg endnu ikke ved hvad der er sket, så gør det hammer ondt at se og høre hende sådan her, men der er også sket rigtig meget på den korte tid hun har været her.
"Hvem er de" Begyndte Harry. Hans stemme gik direkte i øret på mig, den var virkelig klam at høre på. Måske overreagerer jeg i forhold til Harry, men jeg skal have lo til at dampe af stille og roligt, men først når jeg har fået en undskyldning for at han beder om at stjæle min pige, mellem linjerne.
"Jeres fans" Kort og kontant, hendes tone da hun sagde det var hel død, som om at hun ønskede at hun var et andet sted, eller var en anden person. Hvad havde de sagt, hvorfor, hvorfor ikke, min hjerne kørte på fuld drøn, jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro, indtil jeg kom i tanke om hendes mobil.
Jeg tog forsigtigt hendes mobil ud af hånden, ikke fordi at hun ikke måtte opdage det, men mere fordi at jeg ikke ville skade hende.
Katie var logget på Twitter, hendes startside var fuldstændig proppet op, den var næsten værre end min egen, der var alle mulige bitches der havde skrevet  en masse lort som: Du fortjener ham ikke, brænd dig selv, elsker du ham eller bruger du ham, skud dig selv, din fede ko, du bruger ham bare for fame osv osv. Det knuste mig at rulle igennem alle de der beskeder der var blevet sendt til hende, Katie har ikke gjort noget forkert, hun har gjort det eneste rigtige. Louis sendte en masse blikke, så jeg rakte ham Kat's telefon over til ham, så han kunne se hvor slemt det hele var, hans ansigtsudtryk blev hurtigt ændret, han blev hel ked af det, hans øjne lukkede let i.
Jeg kiggede over på Kat, hun lå helt lænet op af mit bryst, prøvede at gemme sit smukke ansigt, prøvede at grave sig ned, men kan godt forstå hende, det er aldrig rart at få hate, og slet ikke så meget på en gang.

"Skal vi ikke lave et twitcam?" Udbrød Liam efter telefonen havde været på rundtur, mine øjne lå på Katie som e kappe, eller, jeg følte det sådan, jeg tog hende længere ind i mit kram, hun havde tårer ned af kinderne, men hun så perfekt ud, hendes make up var som den plejede, hendes hud så ud som den plejede, alt, undtagen hendes røde øjne.
"Jeg vil ikke være med" Katie kiggede hen på Liam, han så forbavset ud, og smørrede et lille smil på læberne.
"Det er jo meningen du skal være med" Svarede han igen, Katie så ned, og var tæt på at græde igen, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hun er min kæreste, og jeg elsker hende mere end noget andet, men jeg er virkelig dårlig i sådan nogle her situationer. Jeg tog min ene hånd væk fra Katies mave, og flyttede den op til hendes ansigt, og begyndte at kysse hende let,  intet overdramatisk, bare let og simpelt.
"Stop det der, vi er igang lige om lidt" Sagde Liam, og stile computeren på bordet, jeg kiggede Katie dybt i øjnene, og pludselig stod tiden stille, helt stille. Vi sad bare der, i vores egen verden, som om at vi  ikke havde andet at tænke på, det eneste vi behøvede var hinanden og ilt. 

"Haaaaaaaay" Kom det fra Harry, som åbenbart startede det hele.
"Kom her hen" Råbte Louis hen til os, vi rejste os begge to og gik hen til de andre, som sad på gulvet foran computeren.
"Sig velkommen til Katie" Sagde Louis og maste igennem Harry og Liam som sad forets. Katie vinkede forsigtigt, men kiggede hurtigt væk igen, endnu en tårer faldt ned af hendes kind. Hvad sker der for alt det her? Det kan ikke være rigtigt at hun allerede skal have hate. Jeg blev helt knust, og gik.
"Niall hvor skal du hen?" Zayn råbte, jeg gad ikke hører på ham, jeg tog min jakke på, for at få lidt frisk luft.

 

 

Såååå alle sammen, hvad siger I? Endnu en gang 100000x undskyld for forsinkelsen, men her er det, og som jeg skrev ovenover, vil I ikke være søde at skrive hvad I synes, om jeg keder jer, det håber jeg ikke jeg gør, men hvis det er, så sig det, så vil jeg gøre noget ved det.

 

xx Caroline

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...