Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6093Visninger
AA

15. Kapitel 15

Hej, så er jeg her igen.
Hvordan var jeres jul, min var fantastisk, elsker jul, især sammen med familien.
Nå, men her er kapitel 15, håber I kan lide den.

 

 

Vi kom ud fra interviewet igen, det havde gået ret godt, kortene var blevet lagt på bordet, der burde ikke være nogen tvivl, vi havde også bare snakket om almindelige ting, såsom hvad mine forældre hed, hvad min Twitter var osv. Det nok meget godt at starte langsomt, at det hele ikke kommer på bordet, men jeg havde ingen plan om at skulle blive en del af alt det her halløj, jeg gad ikke være kendt, jeg vil bare være med Niall.

Vi satte os ud i bilen igen, og kørte hen mod hottelet til drengene, jeg var virkelig glad, jeg følte mig liv kørte på skinner, eller næsten da, der var kun lige det der med Harry, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved det, det var vel ham der skulle komme sig, også ville stemningen løftes lidt.
Ciauføreren tændte bilen. Jeg lænede mig op af Niall. Det hele var så fantastisk, selvom jeg har sagt det mange gange efterhånden, så kunne det ikke beskrives hvor godt det hele var, Niall tog min hånd, løftede mit ansigt, så jeg kunne se på hans dejlige ansigt, han havde virkelig verdens mest nuttede ansigt i hele verden, det var så perfekt formet, og passede til hans dejlige lyse hår, som igen stod til hans blå øjne.
Det var det eneste vi lavede, vi sad bare der og stirrede på hinanden, og lagde stilheden tage over, lade den fortrylle øjeblikket, og bare værdsætte at vi har livet, og hinanden, tænk at man kan føle sig så speciel, så elsket, på så kort tid, det faktisk helt utroligt, men det gjorde mig bare endnu mere sikker på; at Niall han virkelig er den rette for mig, han er alt hvad jeg nogensinde vil have brug for, om han er berømt eller ej, så er han bare den, som virkelig betyder noget for mig, som jeg kunne dele hele min verden med, ville gå gennem ild og vand, jeg har kæmpet for at få ham, og det er nok også det der går det så specielt.
"Katie?" Spørger han, og bryder den ellers så rare og rolige stemning, jeg bliver lige smidt godt og grundigt ud af mine tanker, og kigger hen på ham, han ser helt afslappet ud, og det får mig automatisk til at falde helt ned.
"Ja" Svarer jeg, endnu engang ser han lidt ned, men det er bare får at jeg skal blive nysgerrig om hvad det er, han ved hvor nysgerrig jeg er, men jeg gider ikke stresse.
"Jeg elsker dig" De 3 ord gav mig helt sommerfugle i maven, jeg havde altid elsket ham, men har aldrig fået det sagt, har aldrig turde, altid haft en tanke at Niall han kun så mig som en ven, aldrig har ville have mig. Men det har tydeligvis været forkert, for han vil da have mig nu, eller rettere sagt, han har mig nu.
"Jeg elsker dig mere end du aner" Var det eneste jeg kunne få fremstammet før mine tårer tog over, det løb ned af mine kinder, jeg var så glad, og kunne bare ikke holde det inde mere, på nogen måde, jeg er ikke så glad for at vise følelser, men kunne seriøst ikke lade vær, det hele er så specielt, så nyt. 
Jeg kunne slet ikke styre mine følelser, mine tårer løb bare ned ad kinderne, jeg ikke ikke stoppe dem, eller bare få kontrol over dem, de levede helt deres eget liv.
"Hvorfor græder du skat?" Hans stemme var helt bekymret, han lænede sig over til mig, og begyndte at holde om mig, jeg følte mig altid tryg i hans arme, og prøvede at formulere hvad det var jeg ville sige.
"Jeg er bare så glad, efter vi mødtes igen har jeg bare haft det så fantastisk, så mødte jeg de andre drenge, og de fandme allerede nogle af mine bedstevenner, også dig og mig, det kan virkelig ikke blive bedre, men det hele er også så anderledes i forhold til før, jeg var altid alene efter du rejste, jeg havde ingen at snakke med, eller nogle der gad snakke med mig" Jeg kiggede hurtigt op, min stemme var helt fyld af gråd. Han skulle lige til at sige noget, men jeg afbrød, så jeg kunne blive færdig først.
"Og når jeg så kommer jeg her, og alle tager  bare så godt imod mig, selv jeres fans, det er uvirkeligt for mig" Også knækkede stemmen, jeg kunne ikke få et ord mere ud, kun tårer, men tårene føles som et plaster for noget der har ville ud længe, og bare har haft brug for at blive sagt.
"Du med os nu, det hele bliver perfekt." Hans øjne var heller ikke tørrer, men han græd ikke, han var langt bedre til at styre sine følelser end jeg var, selvom jeg prøvede.

 

Nialls synsvinkel
Hun var eddermadne fantastisk, ordene gik lige i hjertet, men at høre om hvordan hun havde det før, var som at sætte ild til mig, jeg troede slet ikke det var så slemt, altså, hun havde Jonas, selvom han måske ikke var det bedste bud på en ven, men alligevel, jeg havde aldrig nogensinde taget afsted hvis jeg vidste at hun ikke havde nogle  at være sammen med,  eller bare nogle at snakke med, det kunne jeg aldrig have fundet på, men jeg havde så heller ikke troet det, Katie er en meget åben person, hun snakker med alle, uanset om hun kender dem eller ej, det er også en af tingene der er så fantastisk ved hende, og man kan se hvor godt hun trives med drengene allerede,  men hvis hun ikke havde, så havde tingene også set lidt anderledes ud,
"Så er vi her" Sagde Viggi, ja, det var navnet på ham, eller nej, det kaldte mig ham, fordi han lignede en Viggi. Kat rejste sig op, og gik ud af bilen, jeg fulgte lige efter. Uden foran hottelet var der proppet op med fans og paperazzier, de havde åbenbart fundet os.
"DER ER DE!" Var der en blond pige der skreg, hun havde en One Direction T-Shirt på, og nogle sorte bukser, hendes hår var sat op i en hestehale, og hun havde virkelig meget make-up på. Det var ikke særlig kønt at se på, jeg synes at fansene skulle komme enten uden, ellers noget diskret make-up, det andet der, det er ikke lige mig.
Jeg tog Katies hånd, og nogle vagter gjorde vejen for os, jeg kunne mærke hende klemme min hånd, jeg kiggede over på hende, hu havde stadig tårer i hele ansigtet, men prøvede at tørrer dem væk.
"Må jeg spørge om noget hurtigt?" Var der en der spurgte om, jeg kiggede på hende, mens jeg nikkede, hun havde brun krøller, men hendes hår var ikke meget længere end skulderne.
"Hvorfor græder Katie?" Spurgte hun, jeg så over på Kat, jeg ville ikke svarer den her gang, det ville virke akavet.
"Privat" Svarede hun. Vi gik videre ind i Lobbyen, og tog elevatoren op, vi boede på en af de øverste etager, så det tog sin tid. Katie satte sig ned, hun så helt færdig ud.
"Noget galt babe?"Prøvede jeg. Jeg vi helst ikke have hende alt for meget ind i det her liv jeg lever, men vi kan ikke komme uden om at hun altid vil være det lidt, starten er altid værst, alle er nysgerrige.
"Jeg er bare træt" Svarede hun. Diiing  Sagde elevatoren, Katie rejste sig op, og begyndte at gå. Vi boede nede for enden af gangen, så jeg tog hende op, så hun lå i mine arme, hun lå rigtig godt der, det var som at hun var lavet til at ligge der, men ikke kun der, vi var virkelig lavet til at det skulle være os på sammen.


 

Jamen hejsa igen.
Undskyld det ikke blev helt ligeså langt,  men jeg har haft rigtig travlt, og har det stadig, men I skulle altså have et kapitel idag nu hvor jeg havde lovet det. 
Men forsat god ferie, regner med at der kommer et kapitel imorgen.

xx Caroline

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...