Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6189Visninger
AA

13. Kapitel 13

***************VIGTIGT****************

Hej alle sammen, igen. 
Ville lige komme med et par hurtige kommentarer og opfordringer:
1)Min historie er meget baseret på Little Things - One Direction, og især Harry solo i starten, og Nialls solo. Så jeg vil helt klart sige at I skulle prøve at høre den, og se om I kan refererer til den.
2) Som sagt foregår den midt i en tour, men alligevel skal I tænke på at der er sket det samme som der er sket i virkeligheden nu, men nej, jeg har ikke alt det der Haylor noget med. 
3) Som I nok har regnet ud er det efterår, og der er ikke så lang tid til jul, men I skal ikke tro at jeg tager en dag af gangen, fordi så når vi aldrig nogle steder, og det er de færreste der oplever så meget på så kort tid, så fra nu af så er der nok lidt dages mellemrum, jeg skriver ikke når det er, men bare tænk på at jeg var det vigtigste og det mest spændende, jeg skriver selvfølgelig hvornår ca. på året det er, så I ikke tror det er jul også er det sommer osv. 

 

 

Katies synsvinkel
Jeg var meget nervøs for det her, de virkede alle meget oprevede, sure, irriteret osv. Men hvad kunne det være?
"Katie, det her er en smule akavet okay?" Startede han det hele med, det gjorde ikke mine nerver bedre, men så længe det bare er et eller andet som jeg overlever af, så kan det vel ikke være så slemt, eller?
"Jeg ved godt det er dårlig timing, meget, men jeg vil bare spørge om, hvadfølerduformig?" Kom han endelig, han havde længe mellemrum, og til sidst snakkede han meget hurtigt, så jeg blev nød til at tænke mig om en extra gang inden jeg svarede. men det næste problem var så hvad jeg skulle svarer, for det eneste jeg føler for ham, er at han min ven, jeg føler virkelig intet, udover han har nogle søde øjne, men det er vidst også alt.
"Du min ven, andet kan jeg ikke sige, håber du forstår" Jeg kiggede ned, jeg vidste han ville blive ked af det, altså, han lød meget akavet da han spurgte, og det kan kun betyde en ting for mig. 
"Jeg forstår. Tak for din ærlighed" Det var det sidste han sagde inden han vinkede mig ud, hans øjne var fuld af sorg, det var rigtig svært at se på, det var næsten ikke til at holde ud, men på den anden side, så må han komme sig snart, altså, han er selveste Harry Edward Styles, han burde kunne finde en eller anden, eller, jeg er ikke så kendt i det her miljø, men så længe han ikke finder en eller anden bitch, så er jeg glad.

"Nå, hvad så?" Zayn og Liam så spørgene på mig, jeg tror de har fået historien, men hvad svarer man? Ja, han spurgte hvad jeg følte for ham, og da jeg svarede blev han helt ked af det? Det lyder måske heller ikke særlig godt at sige.
"Jeg forstår" Svarede Liam, hvad snakkede han om? Jeg havde ikke engang svaret endnu, også siger han at han forstår, jeg kiggede underligt over til Niall, som sad i den sorte læder sofa.
"Du snakker dine tanker højt igen skat" Svarede han, mens de andre begyndte at grine. Det var virkelig en vane jeg skulle skaffe mig af med, altså, det er som at lægge sine tanker og hemmeligheder i en bog, også give bogen til alle, det er virkelig dumt.
Jeg gik over til Niall og satte mig ovenpå på hans lår.
"Hvad skal vi lave denne her aften så?" Spurgte Louis og gik hen og fjernede mig fra Nialls skød, jeg kæmpede alt hvad jeg kunne imod, men til sidst måtte jeg indse at han var stærkere, Louis satte sig ved siden af Niall, og satte mig ovenpå ham, mens han begyndte at prikke til Niall, han var virkelig irriterende, men man kan sige at han får 2 fluer med et smæk, ved det træk han lige gjorde der. 
Vi kiggede alle spørgende rundt på hinanden, og da Louis' arme stille blev løsnet omkring min mave, smuttede jeg over til Niall igen.
"Er jeg ikke god nok til prinsesse Katie?" Kiggede Louis sukkersødt på mig, hans øjne udstrålede en blanding af flabedhed og grimasser, han lignede virkelig en eller anden fra Lilo og Stich.
"Jov, men han er bedre" Svarede jeg og lænede mig op ad Niall, så jeg kunne mærke hans hjerte banke, det var i et dejlig roligt tempo, så man ikke kunne andet end at slappe af. 
"Nå hvad skal vi lave i aften?" spurgte Zayn, han så spørgende rundt på os alle sammen, jeg havde ingen idé.
"Hvad med paint ball?" Spurgte Liam, og kiggede over på Zayn, som lidt var 'masteren' over den her samtale. Jeg havde aldrig prøvet det, men har altid synes det lød virkelig fedt.
"Jeg vil gerne" Sagde jeg som den første, Niall lagde sine arme omkring mig, og begyndte at nusse mig i håret, det gav en hel kilden i min krop, det gjorde et eller andet ved mig som ikke kan beskrives.
Riiing riiing riiing kom Nialls telefon, der var altid et eller andet der ødelagde øjeblikket hvor man var ved at have det sjovt, personer, telefoner, paperazzier. 
"Det Niall" Svarede han, hans stemme gav en kuldegysning gennem hele min krop, den var så dejlig, det havde den ikke rigtig gjort før, eller måske, men ikke noget jeg havde lagt mærke til, men nu, ufff, den gik lige i hjertet. 
"Selvfølgelig vil vi det" Svarede han, med et smil i hele ansigtet, han så stolt ud, meget endda, han lagde telefonen ned i lommen igen, og kiggede på mig.
"Hvem var det?" Spurgte jeg ham, og prøvede at se så meget på ham som muligt, det var lidt svært at se ham, da jeg sad foran ham, så man får hurtigt hold i nakken.
"Det var en eller anden der vil lave et interview med os imorgen" Svarede han, hans smil var rundt i hele ansigtet, jeg tror han er ligeså glad for at vi er sammen som jeg er. 
Men hvad mente han med os.
"Hvem hentyder du til?" Spurgte Louis, han var ligeså forvirret som jeg var, han kan ikke bare sige os, der er mange os'er her.
"Katie og jeg" Svarede han. Han tog mig op at sidde, så jeg kunne se ham, jeg så ind i hans fantastiske øjne, de funklede, og selvom jeg har sagt det mange gange, så er det altså sandt, de var seriøst som en stjernehimmel. Han lænede sig hen mod  mig, og kyssede mig i panden, den måde han kysser på, er den mest romantiske, følsomme, skrøbelige måde, det virker så ægte, det virker så perfekt, men vigtisk af alt, han får mig til at føle mig speciel, som om at jeg virkelig er den eneste.

Senere hen på aften havde vi glemt alt om paint ball. Vi snakkede om alt og intet, om vores fortid, om hvad vi gerne vil senere i livet, hvordan det perfekte liv ville være for os. Meget seriøst for en gangs skyld, det kunne også være lidt for meget en gang imellem kun at lave jokes, vi er jo trods alt ikke børn mere, selvom det ville være dejligt nogle gange, eller, nogle af os er ikke børn mere, Louis er den ældste, men opfører sig som den yngste, jeg havde aldrig vist om det var rigtigt når folk sagde det, men når man var sammen med ham kunne man tydeligt se at det var rigtigt. Jeg var den yngste, har fødselsdag d. 19. maj 1994, så jeg var lidt yngre end Harry. 
Harry.
Jeg fik det dårligt med mig selv, og kiggede over på Louis, og prøvede at hentyde til at vi ikke havde set ham hele aftenen, om det ikke var på tide han bare så til ham, jeg ved godt han er sur på ham, men alligevel, bare at se hvordan han har det.
Louis rejste sig op, og bevægede sig over mod Harrys værelse, hvor efter han langsomt åbnede døren der indtil, han lukkede den hurtigt igen, og gik derind.
"Harry?" Råbte han meget højt, og med en meget dyb stemme, vi sad inde i stuen og var ved at flække af grin.
"HVAD?" Kommer Harry råbende bagefter, mit gæt var at han havde ligget og sovet.
"Ikke noget" Svarede Louis så igen, smækkede døren efter ham, og tog plads igen i den sorte sofa.
"Han sov" Sagde han med et slesk smil, han var virkelig den type jeg altid har ledt efter, eller, jeg har jo altid kendt Niall, og han er også sådan, måske en anelse mere seriøs, men Louis er som en lillebror, en ældre lillebror. 

"Hvornår starter jeres interview imorgen?" Spurgte Liam pludselig, efter lang tid hvor der bare havde været en behagelig stilhed, og jeg næsten var faldet i søvn oven på Niall.
"Klokken 10, ved Big Ben, eller, vi skulle mødes der" Svarede han, og hentydede til at jeg skulle rejse mig og gå i seng.
"Så må I hellere gå i seng, klokken er 02.00" Sagde han, jeg rejste mig op, sagde godnat til de andre, mens Niall og jeg gik ind på mit værelse, jeg vidste ikke vi skulle sove sammen? Ahahah. 
Jeg fandt min kuffert frem, og fandt mit nattøj, og var på vej ud på toilettet for at skifte.
"Kat? Var vi ikke kærester, eller hvad?" Niall tog fat i min arm, og kiggede mig dybt i øjnene med et stort 'tandpasta smil' på læben.
"Jov selvfølgelig? Hvorfor da?" Svarede jeg, og kyssede ham på næsen, han så helt skeløjet ud, fordi han prøvede at se hvor min mund ramte.
"Hvorfor skifter du så på toilettet?" Svarede han igen. Gud ja, det var bare en gammel vane, det her er så nyt for mig, jeg har kun haft 1 kæreste før, der var jeg 12 år, og det var med Marcus fra klassen, det var egentlig ikke et rigtigt forhold, men alle pigerne havde en, næsten da, Niall, en der hed Sofie, Katrine, Søren, Martin og James, var de eneste der ikke havde en på det tidspunkt, så jeg tog Marcus som var  den pæneste af drengene, udover Niall selvfølgelig, vi er/var bedstevenner, så det var ret akavet. 
"Nå ja, undskyld" Svarede jeg bare sukkersødt og kyssede ham på kinden, da han tog mig ind i et stort 'Horan' kram, han gav seriøst de bedste kram i verden, det var så fuld af følelser, uanset hvad, om han var sur eller glad, var det altid et perfekt kram. Han trak mig stille ud af krammet igen, kyssede mig på munden hurtigt, og begyndte at skifte, det samme gjorde jeg.

"Niall, giv mig den så, NU!" Råbte jeg virkelig højt, man kunne høre at de begyndte at snakke inde i stuen. Jeg løb rundt inde i det faktisk store hotelværelse jeg nu havde. 
"Niall, giv mig den nu, ellers, ellers, ellers ved jeg ikke hvad jeg gør" Råbte jeg igen, han var virkelig irriterende. 
"Kys mig, ellers får du den ikke" Sagde han flabet, han havde seriøst det største smil, der fyldte hele ansigtet. 
"Så stå stille" Råbte jeg igen, han stoppede og jeg gik langsomt hen til ham igen. Jeg var meget sikre i mine bevægelser, vi stod helt tæt også.
"Woop woop" Sagde jeg, og tog mine shorts ud af hånden på ham. Han så helt forarvet ud, den havde han ikke regnet med. Jeg skyndte at tage mine shorts på da han kom hen til mig, lagde mig ned på sengen, og begyndte at kilde mig.
"Kys mig, ellers stopper jeg ikke" Sagde han igen, jeg løftede forsigtigt mit hoved, og kyssede ham hurtigt på munden, hvorefter han gav slip, jeg rullede om på min side af sengen, og Niall lagde sig ned i sin side. 
"Godnat" Sagde han, jeg vendte mig igen om mod ham, kyssede ham hurtigt på kinden, og vendte mig igen.
"Godnat, sov godt" Svarede jeg og lukkede stille mine øjne. Jeg kunne hører fodtrin inde i stuen, og pludselig blev døren åbnet og lyset tændt.

 

Skriver ikke så meget her til sidst, udover jeg lige vil sige 2 ting, 1. ting, TUSIND TAK til alle jer der læser med fast, det er virkelig dejligt at se at der er nogle der følger med.
2. ting, jeg opdaterer ikke så meget her, det kan godt være at den næste først kommer d. 25, men jeg har virkelig en del at lave, hvis I er heldige kommer der en her imorgen tidlig. Håber det går.
xx Caroline

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...