Når Venskab Er Kompliceret

Det hele er svært.

Siden han rejste har jeg haft det svært.
Jeg har ikke turde stole på nogle, Niall er den eneste jeg ville være sammen med. Ingen andre.

--------------------------------------------
Men hvad sker der når Niall kommer tilbage? Hvordan føler han, hvordan føler hun?
Velkommen til Katies verden, alt hvad der sker, hvordan og hvorfor?
Der vil selvfølgelig være skiftene synsvinkler.

(Jeg har haft denne her på Wattpad, og derfor er kapitel 1-2, og lidt 3 lidt sjovt skrevet. Undskyld.


33Likes
42Kommentarer
6190Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

*Noter:*
Hej alle sammen. 
Tusind tak fordi i gider at læse den her, som i nok kan se, så er den en dansk, og det er fordi at jeg har tænkt rigtig meget på om at det ikke var på tide at de danske Directioners fik en fanfiction, det er måske lidt svært nogle gange at kun at læse engelsk. 
Men her er det, og undskyld med det samme for gramatiske fejl. I må lige bære over med mig.
I skal lige huske at det er "engelsk" det foregår ikke i Danmark... Det er bare på
 dansk 

 

 Det var svært at  se ham være en så stor stjerne.
At se ham, udleve hans drøm, have det sjovt. Altså, jeg er ikke sur. Intet der ligner. Jeg er glad for hans vegne. Mere end man kan tro. Det har været hans drøm i evigheder, og at han udlever den, og at det bliver sådan en stor succes på så kort tid, det er helt, det er utroligt!! 

Men hvad hvis han glemmer mig? 
Jeg vil bryde sammen, stille og roligt dø indvendigt, det ville være som at få revet alle tingene ud af min krop, langsomt og brutalt. 
Men  gør han det? Kunne han virkelig finde på det? Efter alle de år? Efter alt hvad vi har været igennem? Det ville knuse mig, hvis man gjorde. Men jeg håber af hele mit hjerte at han ikke gør. Det ville ikke ligne ham.

"Mor? Kan vi ikke prøve DET hus" siger jeg, med en underlig stemme da jeg lige havde tabt min fortand, ca. 4 år gammel.
Det var Halloween, og min mor var i fuld gang med at tælle alt det slik vi havde fået. 
Min mor så op, og så det hus jeg pegede på. Hun så træt ud. 
Hun rejste sig op, tog min hånd, og vi gik sammen hen til huset. 
DING DONG! Sagde ringeklokken, højt og tydelig så alle kunne høre det.
Der gik lidt tid før der kom nogle. men jeg var meget tålmodig, især når det galt mad, alt med mad og slik. 
Endelig kom der en og åbnede døren. Det var en brunhåret dreng, strålende blå øjne, og et fantastisk smil. 
Drengen så på mig, man kunne tydeligt se på ham at der var noget han ville spørge mig om, men at han ikke rigtig turde. 
"SLIK ELLER BALLADE" råbte jeg rigtig højt. Drengen så på mig,  og løb væk fra døren. 
Min mor og jeg så på hinanden, vidste ikke rigtig hvad vi skulle gøre, men efter lidt tid kom drengen tilbage, fuldt klædt ud som en rapper, hvid løs T-Shirt, løse baggypants, sorte solbriller der fyldte hele hovedet og et par sko, der så ud til at være lidt for store. 
Drengen havde et stort smil i hele ansigtet, indtil at han spurgte forsigtet, med sin irske accent: "Må jeg ikke gå med dig og din mooooar?". Man kunne næsten se drengens øjne skinne igennem de sorte soslbriller. 
Jeg kiggede på min mor, og hun så helt forvirret ud, min mor har altid været et nærvøst menneske. Hun så lidt på drengen, smilte, og sagde JA. 

Vores første minde sammen, jeg bliver helt rørt hver gang jeg tænker på det, og kan slet ikke forstå hvordan det egentlig er at vi mødtes. 
En helt fantatisk historie, en historie jeg har genfortalt en masse gange, og hver gang har jeg haft et stort smil på mine læber. Han var en fantatisk dreng, som jeg har masser af dejlige minder med, minder som ingen andre har kunne ersatte, på nogen som helst måde.

Alle "mobbede" mig altid i skolen med at min bedste ven var en dreng, og at jeg ikke havde en bedsteveninde.  Det var også det der gjorde mig svag. 
Men Niall og jeg havde det fantatisk sammen, vi har været så meget igennen, der var intet der betød mere end ham. Han var ligesom min soulmate. 

Min mor blev konstant ved at sige at Niall var den rette for mig. At det var meningen at ham og mig skulle være sammen, men jeg ville ikke ødelægge vores forhold. Måske skulle jeg have sagt det inden han tog til X-Factor. Så kunne det hele være anderledes. Men jeg bliver nød til at leve med at jeg ikke fik gjort det, jeg har ikke fået sagt det.  

BEEEP BEEP BEEP kom min mobil. Jeg vågnede lige fra min tanker, og kom tilbage til den virkelig verden. Det var en besked fra Sasha.
Heej Katie 
Tænkte om vi ikke skulle finde ud af noget i aften. 
Xx. 


Endelig, endelig var der en der tog et initiativ til at være samen med mig, siden Niall tog til X-Factor tog han altid(næsten) initiativet til at vi skulle være sammen. 
Men efter han har været "væk" har jeg ikke rigtig være sammen med nogle. 
Jeg svarede hurtigt Sasha tilbage, og lagde mig på min seng, og loggede på Twitter. 
Min startside var proppet op, jeg har lige rundnet 1 milion followers på Twitter. Den anden dag tweeted Niall mig noget, så jeg fik lige en god håndfuld followers. 

Mørket lagde sig over Mullingar, og Sasha skulle være kommet for 15 min. siden. Jeg overvejede at ringe til Niall, men han har sikkert for travlt til at svare.
Efter lang tids overvejelser om jeg skulle eller ej gjorde jeg det, det var omkring 100 år  siden jeg sidst havde hørt hans dejlige stemme, men ikke mindst går al hans  tid jo på a turnerer.

Duuut duuut duuut duuut blev min telefon ved med at sige. Jeg havde kun et simpelt håb på at han ville tage den.

"Hello?" Sagde en mørk, men charmerende stemme. 
"Ermm.. Hej, det er Katie, du er?" Sagde jeg, da man tydligt kunne høre at det ikke var Niall. 
"Year... Det er Styles, Harry Styles" Sagde Harry, på en meget James Bond agtig måde. Jeg begyndte at grine. Harry grinede med.
"Hej,  har du  Niall i nærheden?" Spurgte jeg, da der blev stilhed, men en lille smule snakken. 
"Nope, men ørmm.. Hvem er du? Så kan jeg sige du har ringet?" 
"Jaaa, jeg er Katie" 
"SERIØST" Kommer Harry udbrydene.
"Ja" Siger jeg, og lige da jeg når at høre det, hører jeg dørklokken ringe.
"Nå, ses, min veninde er her, sig at jeg har ringet" Siger jeg til Harry og ligger på. 

Jeg gå ned af trappen for at åbne døren for Sasha, indtil jeg kommer i tanke om, hvad var der egentlig specielt i at jeg ringede, siden Harry flippede sådan ud?  

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Tak fordi du/I læste med. 

Kom endelig med kommentarer om hvad jeg kan gøre bedre, hvorfor, hvofor ikke?
Det vil jeg sætte stor pris på, også selvom at det her ikke var så godt, men tro mig, det bliver den, den bliver bare nød til at starte et sted.

Husk at blive fan på vejen

xx Caroline 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...