Phan

VIGTIGT: Denne historie er ikke skrevet på baggrund af virkelige hændelser!

Fan-fictioen er en "mini-serie" jeg vil skrive om shippet "Phan" som består af de to YouTubers Dan og Phil (http://www.youtube.com/user/danisnotonfire) (http://www.youtube.com/user/amazingphil)

Dette er den første form for fan-fiction jeg har skrevet, så derfor er det ikke perfekt men jeg vil alligevel gerne prøve.

14Likes
8Kommentarer
888Visninger
AA

2. Numre

Phil's del:

Dan's hånd var varm og muskuløs under den bløde, let gyldne hud. Hans smilede ansigt var bredere end mit eget med to brune øjne, smilehuller og kinder som så en smule buttede ud, men på en nuttet og svagt sexede måde, når han smilede. Jeg ved godt det er en mærkelige måde at beskrive en persons og især en anden drengs kinder på, men det var sandt. Hans hår lignede mit eget utroligt meget bare i en brun udgave, det havde sideskildring og hans pandehår gik ned over panden og stoppede først ved hans øre som var halvt dækket til af håret, præcist som mit.

"Hvad er det du laver?" spurgte Dan og nikkede ned mod papirerne der lå foran mig. Som om

Han ikke kunne se det ud fra overskrifterne på arkene.

"Matematik aflevering... Har en uge til at gøre den færdig, og alt har kørt problemfrit indtil nu. Andensidste opgave, og jeg er lost. Matematik har aldrig været min stærke side” Dan træk arket jeg var i gang med, over til sig for at læse det igennem. Procent og statistik, hvilken pine at skulle igennem, det er kedeligt og forvirrende. Dan stirrede  fokuserede på papiret, indtil han brød ud i et smil. ”du har gjort det hele rigtigt, du mangler bare at dividere med X-værdien også er den der.” Sagde han og rakte mig papiret, jeg fremstammede en tak, og gjorde så præcist hvad han havde fortalt mig at jeg skulle gøre. Han var jo klog, ikke fordi han lignede en idiot, men han lignede bare en af de drenge som kan få hvilken som helst pige han kunne ønske sig, og ikke for at være fordomsfuld, men mange af de drenge er så uintelligent at det er til at tude over. ”Det virkede, den gik op” sagde jeg begejstret og Dan begyndte at grine. Da mit matematiske helvedet var overstået sad vi og snakkede i omkring tre timer. Jeg fandt ud af at vi var lige gamle og oven i købet gik på sammen gymnasium. Jeg må indrømme at jeg blev en smule forvirret over at vi aldrig havde lagt mærke til hinanden på skolen før, det var jo ikke fordi skolen var ret stor, og stort set alle klasserne var blandet, hvilket betød at eleverne var bladet i alle timer og så man mødte stort set alle eleverne i ens egen årgang.

 Da klokken blev 18.30, forlod vi Starbucks. Vi havde hjulpet hinanden med de røvkedelige lektier og havde snakket hele eftermiddagen væk. Vi fulgtes det meste af vejen hjem, og overraskende nok boede vi kun omkring et kvarter fra hinanden. Inden vi skiltes udvekslede vi telefonnumre.

Jeg gik resten af den kolde sne fyldte vej hjem til min families lille villa i et villakvarter i udkanten af Manchester. Jeg var lige nået ind af døren da jeg modtog en sms fra Dan ”Hos dig i morgen kl.7.45. Hvis du vi følges til skole? :D”

”K. Kom ikke for sent, bussen kør allerede kl. 7.50!  :D”

Tre minutter senere bipper min telefon ”All right! Lover at jeg er der præcis 7.45! ;D”

Jeg satte mig ved spisebordet og fortalte om min egen dag, og sikre mig at jeg ikke brugte for meget taletid på Dan. Jeg sat min tallerken i opvaskeren og svarede på nogle flere spørgsmål om skolearbejde og om vi har fået svar for vores seneste prøve i fysik. Da jeg endelig slipper væk fra mine forældre, sætter jeg mig ind på mit værelse og tænder mig computer og starter kameraet, kigger lige ind i linsen og starter ud med mit sædvanlige ”Hey Guys” og fortsætter indtil jeg føler at der er nok optagelser. Jeg sætter kameraet til computeren og begynder at redigere den video jeg lige har optaget, går på Youtube.com og uploader den til min kanal AmazingPhil. Slukker computeren når den er færdig med at uploade, og lægger mig i min seng, lige inden jeg falder i søvn modtager jeg en sms ”Godnat Phil. Ses i morgen :D”

”Godnat, Dan. Ses i morgen kl. 7.45 senest! :D” Jeg trykkede på send og lagde mig tilbage i sengen og gled ind i en dejlig, drømmefyldt søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...