Wasn't meant to be?! --- 1D ---

-Hvad gør man når ens kæreste slår op med én, til fordel for en anden, og man stadig er helt vildt forelsket i ham, og han var den eneste grund til smilet på sine læber? Det vidste jeg ikke, og derfor valgte jeg altså den nemme løsning. Selvmord. Problemmet er bare at jeg ikke dør. Jeg vågner op på hospitalet og kan ikke huske noget. Hverken personer i mit liv, mine tanker eller drømme. Jeg møder en ny fyr på hospitalet, og håber på at han kan rede mig og mit halvknuste liv og hjerte. Men er det muligt, og hvad så når det ikke er som jeg havde forventet? når han viser sit sande jeg, og er en helt anden. Kan mine forældre så rede det hele, ved at sende mig til London? Og når nu jeg føler at det ikke var meningen at jeg skulle være født. Kan 5 verdensberømte, superskønne drenge så rede mig derfra?

4Likes
4Kommentarer
638Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Kapitel 3. - Far's synsvinkel!

Det var morgen, og jeg vågnede. Jeg var vågnet at vækkeurets bip ’pen.  Klokken var halv fem, og jeg skulle stå op, fordi jeg skulle på arbejde. Jeg slukkede vækkeuret, og stod op. Jeg gik over til døren, ud til badeværelse, og gik derud, men på vej derud, smadrede jeg min tå ind i væggen. Det gjorde afsindig ondt, og jeg blev nød til at sætte mig på kanten af badekaret. Jeg tog fat i min fod, og lagde den på mit andet knæ. Jeg klemte til, for at smerten skulle forsvinde.

da den lidt efter holdt op med at gøre ondt, tændte jeg lyset, og gik jeg i bad. Jeg skruede op på fire streger over 38. først var det ret varmt, men jeg vænnede mig til det. Lidt efter lidt blev det koldere og koldere, og jeg skruede endnu 2 streger op.

Da jeg var færdig, gik jeg ud, og tog et håndklæde.

jeg tog håndklædet omkring mig, og gik ind i soveværelset igen. Så gik jeg over til skabet, og åbnede det. Derefter tændte jeg en lille lampe, dæmpede den, så min kone ikke vågnede af det, og valgte noget tøj. Så lukkede jeg skabsdøren, og slukkede lyset. Så gik jeg hen til badeværelsesdøren, og gik derud. Jeg tog tøj på, og gik over til døren igen. Så slukkede jeg lyset, lukkede døren, og gik over til døren i den anden ende af soveværelse, som førte ud til gangen. Jeg gik ud, og lukkede igen døren efter mig. Der var helt mørkt, bortset fra en sprække fra døren nede fra enden af gange. Hvad lavede Emilie oppe? Hun skulle da først stå op klokken 7:30? Jeg gik ned til døren, og åbnede den forsigtigt. Jeg ville helst ikke forskrække hende, hvis hun sad og læste en bog eller sådan et eller andet. Lyset var skarpt for mine øjne lige i starten, så jeg kunne ikke se noget, men langsomt vænnede mine øjne sig til lyset. Selv om jeg ville have ønsket at jeg ikke havde set dét der ventede mig. En bølge af chok ramte min krop, og med ét føles det som om jeg blev slået i gulvet. Som hvis man var helt vildt fuld, og gik ud i kulden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...