Wasn't meant to be?! --- 1D ---

-Hvad gør man når ens kæreste slår op med én, til fordel for en anden, og man stadig er helt vildt forelsket i ham, og han var den eneste grund til smilet på sine læber? Det vidste jeg ikke, og derfor valgte jeg altså den nemme løsning. Selvmord. Problemmet er bare at jeg ikke dør. Jeg vågner op på hospitalet og kan ikke huske noget. Hverken personer i mit liv, mine tanker eller drømme. Jeg møder en ny fyr på hospitalet, og håber på at han kan rede mig og mit halvknuste liv og hjerte. Men er det muligt, og hvad så når det ikke er som jeg havde forventet? når han viser sit sande jeg, og er en helt anden. Kan mine forældre så rede det hele, ved at sende mig til London? Og når nu jeg føler at det ikke var meningen at jeg skulle være født. Kan 5 verdensberømte, superskønne drenge så rede mig derfra?

4Likes
4Kommentarer
635Visninger
AA

11. Kapitel 11.

Kapitel 11 - Emilies synsvinkel.

Jeg vågnede ved lyden af mit irriterende vækkeur, og ønskede bare at jeg kunne ødelægge det. Smadre det med et baseballbat, kyle det ud af vinduet og drukne det i vand. Jeg var ligeglad hvilken én af dem det var, bare et eller andet. Måske alle tre? Who Knows?

Vent lige... Hvorfor havde jeg overhovedet alarm til? Jeg skulle ikke noget? Jeg havde fået fri fra skole på grund af .. Ja, i ved vel hvorfor. Jeg er ikke lige så meget for hverken at sige, eller tænke det.

Jeg tog fat i mit vækeur - som faktisk er min telefon, hvor det jo er så fantastisk smart, at man kan sætte alarm til, så man kan blive vækket om morgnen (hvordan staves dét i det hele taget? er det bare mig, eller er der også andre der undre sig over det?) Nåh, men jeg kiggede i hvert fald på min mobil, og så at klokken den var 11:03.. Okay, jeg ved hvorfor min mobil ringede. Jeg havde sat den til klokken 11, så jeg ikke ville sove hele dagen væk... At jeg lige nu bare følte at klokken kun var 05:30, var jo ikke urets skyld!

JOKING! SELVFØLGELIG ER DET URETS SKYLD! DET HAR VEL FORFANDEN IKKE RET TIL BARE SÅDAN LIGE AT ÆNDRE KLOKKEN PÅ SIG SELV, FOR KLOKKEN ÉR ALTSÅ KUN 05:30!!!

Jeg kunne bare blive så sud, når nu mit vækkeur slash telefon gør sådan noget ondt imod mig!! Dumme lorte telefon! Jeg hader dig.

Jeg tog et ben ud af dynen, og derefter et andet. Så satte jeg dem begge ud fra sengen - eller nærmere svang dem ud, for derefter at hoppe ud af sengen, hvilket medførte at eg vrikkede om, faldt ned på mit knæ, slog hovedet ned i mit natbord, som så betød en helveds masse smerter i hele min krop, en masse larm, og en utilfreds telefon, der blev ved med at vibrere, fordi jeg ikke rigtig lige havde fået den fra!

Årh for helved man! Fuck det gjorde ondt, og har den skide telefon ikke andet, bedre, at tage sig til end at ødelægge mit liv?! Det skal lige siges at den altså også ville ødelægge mit liv hvis den bare gik sin vej, for jeg kan sku da ikke leve uden en telefon? Bare synd for dig, Telefon! Du har altså bare fået et lidt lorte liv.

Jeg kiggede op, og fik øje på de røde mærker efter mit blod, på gulvet. De mærker, eller pletter var det nok nærmere, som mine forældre ikke kunne få væk.

Altså! helt ærligt, det er sku da ikke en skid fair?!

Org man.. Er det dén tid på måneden? Lort.. Jeg gik ud på badeværelset, og mit humør blev bare endnu værre, da jeg så blodet.. Lort med Lort på, på en lorte dag i lortefucking lort!

Jeg vrikkede de blodige (-det lyder lidt drabeligt.. husk lige hvorfor det egentlig er at de er 'blodige') trusser af, og tog samtidig trøjen op over hovedet. Så tændte jeg vandet i brusseren, redte mit hår igennem og steg ind under det varme vand.. Ønsketænkning.. Fuck Fuck Fuck Fuck Fuuuuuuuuuck!!! Det var jo vildt koldt? Hvad er der galt med den her bruser? Er den gået i stykker? Er der slukket for det varme vand? Kan der ikke komme varmt vand ud? Er lille Danmark løbet tør på varmt vand? HVAD FANDEN SKER DER?!?!?!? Jeg kiggede ned på den der tændeting-ting hvor man kan skrue op og ned for varmen, og opdagede til min store lettelse, men samtidig irritation, at den var tændt for det aller koldeste vand? Hvem fanden beslutter sig for at tage et koldt bad? Eller hvad fanden havde folk gang i? Jeg var lidt ligeglad, jeg ville bare have det dejlig, lange, VARME bad som jeg havde bestemt mig for.. Og nu da mit humør lige havde ændret sig til at være 15 grader koldere (ha ha - det er ikke sjovt lige nu) skulle dét bad mindst være 10 minutter længere end jeg havde tænkt det skulle være, da jeg først tænkte tanken at tage at bad...!

 

Jeg gik ud af badet og havde fået det meget bedre... Jeg regner ikke med at i vil have detaljer om hvad jeg foretog mig i badet, eller sådan noget? Okay det løb faktisk riiiiiiimlig frækt, men det var det ikke, jeg stod egentlig bare og stirrede ind i væggen det meste af tiden.. Okay lige nu er jeg igang med at give jer detaljer.. Stop dig selv! Jeg viklede et håndklæde rundt omkring min overkrop, og gik ud på gangen. Jeg havde besluttet mig for at ringe Daniel op. Det var jo ikke hans skyld.

Da jeg kom ind på mit værelse, havde min mor lagt en seddel til mig. Jeg foldede den op, kiggede hurtigt på dét, og overvejede med det samme bare at smide det ud. Det var jo viiiiiildt langt.. Jeg mener ligesom i TOTALT FUCKING LANGT!

Men jeg blev sku nok nødt til at læse det alligevel.. Ikke? Jov, det tænkte jeg nok at du også ville sige.. I brevet stod der altså sådan her:

Godmorgen søde.

Far og jeg ville gerne have snakket med dig om det først, men vi mente også at det var vores beslutning. Desuden var du gået i bad, og det er nú der skal handles. (Okay hvad fanden snakkede de lige om?!??! -læs dog for helved, så får du jo nok svar, ikke torsk? - kaldte jeg lige mig selv en torsk? fokusér!) Vi er taget ned til ham vi har lejet huset af. Vi siger det op, og flytter til London (Hey vent lige, WHAT?!?!? Flytter til London? det er sku da ikke en skid bare deres beslutning, den her beslutning er sku da noget vi skal snakke om, hvad nu hvis jeg ikke har lyst? Jeg gider sku da ikke flytte til London.. Har de allerede sagt huset op? Hvor fanden skal vi bo, hvad skal vi lave i London, hvor skal de arbejde, og med hvad? OG hvad med mig?) Vi ved at du måske ikke vil kunne lide denne beslutning, (Måske?!??! HELT SIKKERT! Og ikke ville kunne lide det? JEG HADER DET!!!) Men vi mener også at det måske er på tide at der sker noget i dit liv. At der sker noget andet en bare det daglige. Vi har allerede bestilt billetter, og du tager med om vi så skal bære dig hele vejen, op i flyet, eller sågar få 10 mænd til det! Du tager med! Du kan bare begynde og pakke dit tøj, og alt andet du finder meget nødvendigt, der står kufferter i stuen, du får ikke brug for møbler, vi køber derovre. Skriv en liste over ting du gerne vil have, evt også af krav til at nyt hus derovre. Vi skal bo på hotel indtil vi finde et andet hus derovre. Vi skal flyve imorgen...

Jeg orkede ikke at læse mere, resten var bare planer om rejsen, og at det nok skulle gå, jeg skulle bare lige pakke og sådan lidt dit og dat. Mit hoved var tomt. Jeg tænkte ikke på noget.. Og hvad skulle jeg i det hele taget også tænke om det?

Jeg tog min mobil op, og gik ind under opkald. For Daniel havde rent faktisk også ringet op uden at det var med hemmeligt nummer. Jeg trykkede grønt rør, da jeg fandt hans nummer, og tog telefonen op til øret.

Den bippede et par gange, før den gik på telefonsvaren, og bad mig om at lægge en besked. Den sagde den det bip-lyd, men jeg selv var helt stille, indtil jeg tog mig sammen, og talte:" Hej Daniel, det er mig! Jah øhm, Jeg ville egentlig bare sige at jeg ikke behøver en undskyldning, jeg forstår dig godt, og vi gør jo alle sammen nogle ting, som vi ikke har en undskylning på bag efter, jeg blev bare lidt chokkeret.... Jah, det var egentlig dét jeg villle sige, men jeg har lige fået den her besked fra min mor hvor hun siger at vi.. Kan du ikke ringe, jeg vil helst ikke sige det over telefonsvare, kan vi evtuelt finde ud af at mødes, jeg vil godt sige det face to face? Men i hvert fald, synes jeg vi skal glemme den korte uheldige episode. Ja, Farvel!" Jeg lagde på, og lagde mobilen på sengen, hvor efter jeg også selv satte mig ned.

Daniel tog ikke telefonen, jeg havde valgt at tilgive ham, jeg var ligeglad med en undskyldning, jeg havde fået mit lort, mine forældre havde lagt en seddel til mig, og skredet, de havde bestemt at vi skulle flytte, Til london? Jeg havde mit lort og mit humør var langt fra i top. GREAAAAAAAT!!!!

 

-------------------------------------------------------------------------

Fedt nok, endnu et kapitel.. hvad synes i om den? please kommenter, og meget gerne like min historie?

Xx Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...