Wasn't meant to be?! --- 1D ---

-Hvad gør man når ens kæreste slår op med én, til fordel for en anden, og man stadig er helt vildt forelsket i ham, og han var den eneste grund til smilet på sine læber? Det vidste jeg ikke, og derfor valgte jeg altså den nemme løsning. Selvmord. Problemmet er bare at jeg ikke dør. Jeg vågner op på hospitalet og kan ikke huske noget. Hverken personer i mit liv, mine tanker eller drømme. Jeg møder en ny fyr på hospitalet, og håber på at han kan rede mig og mit halvknuste liv og hjerte. Men er det muligt, og hvad så når det ikke er som jeg havde forventet? når han viser sit sande jeg, og er en helt anden. Kan mine forældre så rede det hele, ved at sende mig til London? Og når nu jeg føler at det ikke var meningen at jeg skulle være født. Kan 5 verdensberømte, superskønne drenge så rede mig derfra?

4Likes
4Kommentarer
661Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Kapitel 1.  - Emilies synsvinkel

Jeg lå på min seng. Det var midnatstid, og min telefon lå ved siden af mig. Jeg havde prøvet og sove, men kunne ikke. Tårerne væltede ud, for jeg vidste at Kasper ikke var alene lige som mig. Vi havde været kærester, men han havde dumpet mig i sidste uge, fordi han var blevet forelsket i en anden. Vi havde ikke snakket sammen siden. Jeg havde prøvet at ringe til ham, men han havde ikke taget sin telefon, og han ringede ikke tilbage. Jeg vidste at han var sammen med Amalie, som han lige pludselig var blevet forelsket i. Vi gik på samme årgang i skolen, men jeg ville ikke have at de så mig, så hver gang jeg så én af dem, løb jeg væk for at gemme mig. Jeg prøvede at gemme mig, men det jeg følte inden i, kunne jeg ikke bare gemme væk. Hver gang vi havde stået tæt sammen, havde jeg kunne mærke kemien mellem os. Den var perfekt. Men lige nu følte jeg mig bare som et skib der var glemt på havets bund. Det var blevet sværere at ignorere smerten i mit hjerte og bryst. Ingenting var som før. Ingenting. Alt var helt forandret. Selv mine spisevaner var forandret. Jeg spiste ikke særlig meget, og havde heller ikke lyst til det. Jeg havde ikke lyst til noget. Ikke andet end at have Kasper tæt på mig, og komme sammen med ham igen. Men det ville aldrig ske. Jeg vidste at det var skørt, men jeg ville ikke mere. Jeg ville bare forsvinde fra denne verden. Væk fra Kasper, og især væk fra Amalie. Jeg ville forsvinde, men den sidste tid ville jeg have sammen med Kasper. Jeg vidste at det ikke kunne lade sig gøre, men jeg ville bare sådan have ham tæt ved mig, mærke hans bevægelser, men han var ligeglad med mig. Måske ville han en dag indse at det var forkert, men til den tid ville det være for sent. Lige meget hvornår han ville komme.

I lang tid havde jeg ville mærke hans berøringer; blide, forsigtige, og hjerte helende. Hjerte helingen var det jeg helst ville have, for det var totalt knust, og der hvor det skulle have siddet, var der bare et stort hul. Jeg havde prøvet at være udenfor en hel dag, fordi jeg havde fået af vide at himlen skulle hjælpe, men selv ikke himlen ville hele mit hjerte, og dermed mine følelser overfor Kasper. jeg ville ønske at jeg kunne være SÅ tæt på Kasper, men det var Amalie der var det lige nu. Må fanden tage hende for det! alt det hun fik, måtte jeg undvære.
klokken var blevet ét, men jeg kunne stadig ikke sove. Jeg prøvede at forklare mig selv, hvorfor jeg ikke bare kunne glemme Kasper, komme videre med mit liv, og finde en ny. Jeg fandt svaret; han betød for meget for mig, han var den eneste ene, og så alligevel ikke, og mine følelser for ham, var alt, alt for stærke. Jeg havde prøvet at vende det. Prøvet at vende den udvikling det havde taget, men det med tid havde aldrig rigtig været på min side.
Jeg satte mig op i min seng. Hvorfor spilde tiden? Hvorfor ikke bare dø nu? Jeg  kunne begå selvmord. Jeg havde hørt om en masse der havde gjort det. Der var én måde jeg syntes lød rimelig cool. Coating. Gad vide om jeg var stærk nok til at gennemføre det. jeg var vildt ked af det, og kunne egentlig ikke se nogen grund til at leve, nu da jeg ikke kunne have ham jeg elskede ved min side. Jeg ville gå gennem vand og ild for ham, og elske ham til jeg dør. Altså elske ham, hvor han også elsker mig. For jeg ville helt sikkert elske ham til evig tid. Jeg kunne ikke forestille mig andet.

Jeg kunne da kun være stærk nok til at begå selvmord, når nu jeg havde det sådan, ikke? Hvis ikke jeg kunne. Hvem kunne så?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...