Weena - 3 kids, 1 world to safe

Narnia inspireret:) En del ting er opfundet!

Malene, 12, Matthew,19, og Hailey 17, bor i et gammelt hus i Genvar på Nordsjælland i Danmark. De bor sammen med en gammel kone, som sjældent viser sig ude for husets fire vægge. Da de en dag kigger sig om i haven, finder Matthew et træ, men hvis man trækker i en bestemt gren, snore træet sig fra hinanden og en åbning kommer frem. af ren nysgerrighed, går Matthew, Malene og Hailey igennem åbningen og kommer til et land, ved navn Weena, en verden med talende dyr, hekse, troldmænd og alfer. de bliver hurtigt indblandet i alle Weenas problemer, kamper og stride.

DETTE ER EN SKOLEOPGAVE!!

4Likes
4Kommentarer
434Visninger
AA

2. The Old Lady

Malene smed sin taske på gulvet, midt ude i entreen, selvom Hailey utallige af gange, havde sagt at hun skulle være høflig og hjælpsom, når de ankom til mrs. Woods hjem. Mrs. Woods havde været så venlig, at lade de tre børn bo hos dem, krigen over. Tyskerne havde bombet Danmark, for snart tre år siden, og det så ikke ud til, at de ville forsvinde lige med det samme. 

"Malene," sagde Matt strengt. Malene sukkede dybt og tog demonstrativt fat kufferten igen. Matt rullede øjne af hende og hun rakte tunge ad ham. selvom Matt var ældst, opførte han sig som den yngste. Hailey, der var et par år yngre, opførte sig som en voksen og var tit lyseslukkeren, men det tog hun sig ikke af.

De sidste to år, havde det kun været hende, Malene, Matt og Buller, deres hund. Deres far var i krig og deres mor, blev skudt ned, på vej hjem fra købmanden. Matt hjalp Hailey med de sidste kufferter og bilen trillede væk fra kantstenen og kørte sin vej. Hailey så længselsfuldt efter den og sukkede efter at komme af hjem. 

"Kom her ind, søde børn." sagde en svag kvindestemme. De tog skoene af og satte dem pænt på en række, ved siden af hinanden. Deres jakker beholdt de på og med Malene i spidsen og Matt bagerst, gik de langsomt, mod den spinkle stemme. 

Midt i stuen stod et lille marmor-bord, med en hæklet dug og en blå vase, med røde roser i. Til højre, ud mod det ene vindue, stod en stor lænestol og en bogreol, der fyldte hele bagvæggen, ved siden af lænestolen, stod et lilleglasbord. Haileys blik gled igen, hen til midten af stuen, hvor den gamle dame, sad i en gyngestol. til venstre for hende stod en stor blød sofa, af udseende, med fine pyntepuder. Her var intet tv, men det havde de heller ikke været van til, kun deres afdøde mormor, havde haft et tv, men det havde Haileys mor solgt, for at få flere penge.

"Sæt jer ned og tag et glas saftevand og en småkage!" sagde mrs. Woods. De gik forsigtigt hen og satte sig i sofaen. Malene rakte straks ud efter skålen med småkager og tog en der lignede en klejne.

"Mit navn er Maren Woods," begyndte den gamle dame. "Og hvad hedder i så?"

"Matthew, Malene og Hailey." sagde Matt og pegede skiftevis på den nævnte.

"I er ikke som andre børn," sagde mrs. Woods. Hailey kiggede først på Matt og så på Malene. Hvad mente hun med det

"Du er en modige dreng, revfærdig, venlig og beskytter på dine søstre, efter jeres mors og fars død." Nej, deres far var ikke død, eller var han? De havde intet hørt, men det kunne jo godt være, han var død i mens de sad i toget, på vej til mrs. Woods.

"Undskyld," begyndte Malene, men mrs. Woods afbrød hende.

"Du er uskyldig, venlig og høflig. Du er elskværdig og har ingen fordomme mod andre." sagde mrs. Woods og så kærligt på Malene. Malene kiggede spørgene tilbage, men mrs. Woods vendte blikket mod Hailey. 

"Du er begavet, storsindet og modig. Du har taget den kvindelige voksne plads i familien og du passer godt på dem der omgiver dig." Hvor kunne hun vide det fra? Hailey vidste ikke engang selv, hvordan hun egentligt var og hvilket indtryk hun gjorde på andre.

"Undskyld, mrs. Woods." sagde Matt. Mrs. Woods vendte blikket mod ham og kiggede afventende på ham. "Så vidt vi ved, lever vores far stadig?" Mrs. Woods slog en svag latter hen.

"Åh ja, hr. Tonerre, han lever, lidt endnu." siger hun barskt.

"Men," begyndte Malene og tårene piblede frem i øjenkrogene og gled ned af kinderne. 

"Søde Malene, naturen har sin gang og vor Herre har taget sin beslutning. Malene vidste godt, hvem vor Herre var, men hun synes ikke at det var retfærdigt. Hvorfor skulle hendes far dø? Hvorfor ikke ham, der startede denne krig? Hvorfor stopper Herren ikke bare krigen, nu hvor han alligevel har magten til at skabe liv og tage liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...