Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10298Visninger
AA

5. Kapitel 5

Jeg kiggede hurtigt væk. Ham igen? Han kom tættere og tættere på.. ”Hej, må jeg sidde der?” spurgte han. Jeg synes jeg havde hørt stemmen før.. Jeg nikkede og rykkede min taske så han kunne sidde der. Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg kunne mærke at han sad og kiggede på mig. Jeg havde lyst til at spørge ham, hvorfor han gik i sort tøj og ikke mindst solbriller. 
”Ehm..” begyndte jeg. ”Må jeg spørge om noget?” ”Ja.” ”Hvorfor… Hvorfor har du solbriller på?”  Han grinte. ”Jeg ved det latterligt spørgsmål. Undskyld.” sagde jeg og kiggede ud af vinduet igen. ”Nej nej, det er et fint spørgsmål.” Jeg kiggede på ham igen. 
”Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. Du finder nok ud af det.”  Jeg kiggede underligt på ham og nikkede langsomt. Hvorfor ”finder jeg ud af det?” Hvad er det han vil?
”Går du på skolen?”  ”Nej..” sagde han og smilte. Et smil jeg synes jeg har set før. ”Men…” jeg stoppede mig selv.
Jeg smilte bare og kiggede den anden vej. Hans stemme, den lyder virkelig bekendt. Og hans smil, jeg synes virkelig at den ser bekendt ud. Jeg havde allermest lyst til at rive hans solbriller af ham, så jeg kan se hans ansigt.  ”Hvad hedder du?” spurgte jeg. Han svarede ikke. 
”Jeg hedder Sandra..” sagde jeg. Han lod som om han ikke hørte det. ”Hallo?” spurgte jeg. Intet svar. 
Jeg kiggede ud af vinduet, hvorfor ville han ikke sige hvad han hedder? Bussen stoppede. Han rejste sig hurtigt op og kiggede på mig. ”Vi ses Sandra.” sagde han og smillede og gik hurtigt ud af bussen. Jeg rejste mig op og ventede på de fleste mennesker var gået forbi så jeg kunne komme ud. Så er det nu…  
”Det her er Sandra. Hun er ny her i klassen. Håber i kan tage godt imod hende.”  Jeg stod oppe ved tavlen ved siden af min nye lærer Tina. Jeg kiggede rundt i klassen og så på de forskellige ansigter. Jeg lagde mærke til Stellas, hun sad helt bagerst i klassen og smillede til mig. Jeg smillede tilbage.
”Sandra, du kan bare sætte dig på den tomme plads.” sagde Tina og pegede.  Jeg havde allermest lyst til at sidde ved Stella bagerst, men i stedet skulle jeg sidde helt forrest ved siden af en pige med langt sorthår, hun var virkelig smuk.  Jeg satte mig ned og lagde min taske ved siden af. Tina kom ned og lagde en bunke bøger på mit bord. ”Find jeres historie bog frem.” Jeg ryddede i alle bøgerne for at finde den. De andre bøger lagde jeg ned i tasken. ”Slå op på side 23.” 

  Klokken ringede og jeg pakkede mine bøger sammen. Jeg var færdig med mine to første timer. Nu manglede jeg bare 2 timer mere. De fleste rejste sig og gik ud af klasseværelset. Jeg kiggede forvirret rundt. ”Sandra!” jeg vendte mig om, det var Stella! ”Hej Stella!” 
”Hvad skal du have i næste fag?” ”Idræt..” ”Det skal jeg også! Skal vi følges?”  ”Det ville være dejligt, jeg kan ikke vejen derhen!” Hun grinede.
”Tag din taske og kom!”  Jeg tog min taske over skulderen og gik med hende. Vi gik ned af en lang gang, hvor en masse børn kom skrigene og legene. Jeg fik nogle blikke da jeg kom gående med Stella. Jeg tror nok det var fordi jeg var ny, og folk ikke havde set mig før. ”Har du fået et skab?” spurgte Stella. ”Ja, jeg har nummer 179. Hvad med dig?” 
”196, de ligger da lidt tæt på hinanden.” 
”Haha, lidt måske.” sagde jeg. Vi skulle gå ud i skolegården for at gå hen til gymnastiksalen. Der stod en hel flok mennesker som stod og sendte os onde blikke. En lyshåret pige, hviskede noget til de andre også begynde de at grine. ”Dem skal du ikke tage dig af. Specielt hende den lyshårede. Det er Isabella, skolens snob og hendes klike. Bare ignorer dem.”  Jeg nikkede. 
”Så er vi her.” sagde Stella. Jeg kiggede op, vi stod foran gymnastiksalen. Andre folk var allerede på vej derind. ”Åh, jeg er så dårlig til idræt.”  ”Haha, bare rolig. Det skal nok gå.”  Vi gik ind i omklædningsrummet, jeg begyndte at klæde om til idrætstøjet som jeg havde fået uddelt. Jeg kunne mærke at Isabella og hendes klike kiggede på mig. Jeg ignorerede det. Jeg lagde mit tøj ind i mit skab og kiggede på Stella. ”Jeg ligner jo en bums i det her tøj!” sagde jeg.
Det var en rød bluse og sorte shorts.  ”Bare rolig, vi har alle det på” grinede Stella. ”Ja.” sagde jeg. ”Bare tænk på, vi har fri efter de her timer.” 
”Det er så også det eneste gode..”  Vi gik ind i gymnastiksalen. 

*UDE I OMKLÆDSNINGSRUMMET PÅ ISABELLAS SYNSVINKEL!*
”Er du klar?” spurgte jeg Maria.  ”Det bliver så sjovt, jeg glæder mig sådan til at se hendes ansigt” sagde Freja og grinede.  ”Ja, den taber skal bare have, skal hun!” fniste jeg. De andre fnisede også. ”Freja, gå ind i gymnastiksalen og hold øje med de ikke kommer. Og Maria hjælp mig, jeg gider sgu ikke røre ved hendes klasse tøj!” Mig og Maria gik langsomt hen til det skab Sandra havde lagt sit tøj ind i.
”Tag trøjen, den er værst!” sagde jeg.  Maria tog hendes trøje. ”Ad den lugter af fisk!”  Jeg grinede ondskabsfuldt. ”Gør den våd og smid den på gulvet foran skabet.” sagde jeg. Maria gik ud på badeværelset. Jeg kunne høre vandhalen tænde. ”Hvor er det godt det her!” sagde Maria.
Jeg grinede og ventede på hun var færdig. ”Er den blevet våd nu?”  Hun kom tilbage, trøjen dryppede ned på gulvet. ”Smid den der!” sagde jeg.  Hun smed den ned, lige foran det skab hun havde lagt den i. ”Okay, kom så!” sagde jeg og gik hen imod døren.


*TILBAGE TIL SANDRAS SYNSVINKEL*
”Hvorfor kigger hende der sådan på os?” hviskede jeg til Stella. ”Det er Freja, en fra Isabellas klike. Jeg ved det ikke..”  Efter lidt tid kom Isabella og Maria ud. De gik alle tre over mod os. Og sendte mig blikke.

*STELLAS SYNSVINKEL*
De kom gående hen mod os. De snobber. Jeg kunne se at de sendte blikke til Sandra. Hvor er det dog synd for hende, det er hendes første dag, også har hun allerede fjender.. Godt jeg ikke er i hendes sko. Men.. jeg synes det her er sket før.  Det skete med Annie for ca. 1 år siden. Hun var også ny her på skolen, Isabella, Freja og Maria var også efter hende der. Det var vist noget med, at på første skoledag havde de taget nogen af hendes ting og ødelagt dem. Det var virkelig synd for hende. Jeg håber virkelig ikke, det sker for Sandra.

*SANDRAS SYNSVINKEL*
Jeg kiggede over mod læren som fandt en hel masse bolde frem. Jeg kunne ikke undgå og ligge mærke til Isabella, Maria og Freja. De sad og hviskede til hinanden og grinede. Hvad er det lige jeg har gjort siden de sende mig sådan nogen blikke? Det er min første skoledag det her, og jeg har allerede fået 3 fjender. Men til gengæld har jeg også fået mig en sød veninde. ”Okay. To og to, så skal i komme og tage en bold, også skal i spille til hinanden.” 
”Skal vi være sammen?” spurgte jeg Stella.  ”Eh, ja..” sagde hun og kiggede væk. Jeg rejste mig op og hentede en bold. ”Her, grib!” jeg kastede den til hende og hun greb den. Hun spillede igen, og jeg spillede igen og sådan blev vi ved. 
”Det bliver faktisk et problem for ’kliken’ Hvad gør de når man skal være to og to?” spurgte jeg. ”Tja. Det er sådan Maria og Freja kæmper om Isabella. Isabella vælger bare en af dem. Også bliver den sidste nød til at være selv eller sammen med en af de andre. Selvom hun aldrig bryder sig om det.” grinede Stella. ”Hey, skal vi følges ned til bussen?” spurgte jeg. ”Det kan jeg ikke. Jeg skal til læge, min far kommer og hente mig.” ”Okay..” sagde jeg og smillede. Egentlig var de to timer slut. Efter vi havde spillet bold til hinanden i en hel time, skulle vi spille fodbold.
Det kunne jeg overhovedet ikke finde ud af, men er bare glad for det er slut nu og jeg kan komme hjem. Jeg begyndte og gå ud i omklædningsrummet. Jeg vendte mig om og kiggede. Isabella, Maria og Freja gik bag mig.. Jeg kiggede forvirret på dem og gik videre.
Jeg åbnede døren derud og gik hen til mit skab. Jeg satte mig ned på bænken og begyndte at tage mine shorts af. Da jeg så… min trøje lå nede på gulvet.. Drivvåd.  Jeg sad i længe og kiggede på den og samlede den så op.. Den var ødelagt.. Hvem havde mon gjort det? Og hvorfor?
En vrede skyllede op i mig. Stella kom hen til mig. ”Ej, hvad er der sket?” ”Jeg ved det ikke. Da jeg kom tilbage lå min trøje her, drivvåd og ødelagt..” 
Det gave et sæt i Stella. ”Org søde. Det er jeg ked af..”  Første dag på skolen og mit tøj er blevet ødelagt! Lorte skole! Jeg tog hurtigt mine shorts af og skiftede dem til mine bukser, jeg beholdte idræts trøjen på og puttede den våde sweater ned i tasten og mine shorts og skyndte mig hurtigt ud. 

Jeg var så vred! Jeg har overhovedet ikke gjort dem noget. Jeg gik hurtigt igennem skolegården hvor folk kiggede på mig og tvivlede sig over hvorfor jeg stadig havde min idrætstrøje på. 
Jeg kiggede på klokken på min mobil. 11:24 bussen kom klokken 11:35. Jeg forlod hurtigt skolen. Alene. Jeg havde allermest lyst til at græde. Åh, hvor jeg manglede Sofia. Jeg havde allermest lyst til at ringe til hende og fortælle hende det hele. 
Jeg kunne mærke tårrene presse på. Jeg ville ikke have folk skulle se mig grade. Jeg gik ind i en park som lå overfor skolen og satte mig ned på en bænk og begyndte at græde. Jeg ville ikke være her! Jeg kan bare ikke klare og gå i den her skole. Isabella, Maria og Freja har ødelagt mit liv.  ”Sandra.. Er du okay?” jeg kiggede op. Drengen.

 

 

  Hej søde læsere! Husk at i gerne må like, hvis i synes den fortjener det :) Kærlig hilsen Laura.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...