Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10263Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

Væggene var malet lyse lilla, min yndlingsfarve, måske havde min mor fortalt det til mormor. Der stod en stor lækker seng midt i rummet. Min taske lå allerede på sengen. Der stod et lille fint natbord ved siden af sengen, med en lille smuk blomst på. Ellers var der et stort skab med rulle låger. Jeg rullede en af dem til siden, der var en hel masse hylder.
God plads til en masse tøj. Ellers hang der to tomme rammer på væggen, hvor mormor nok havde tænkt jeg skulle sætte nogle billeder ind. Der stod også et lille skrivebord ovre i et hjørne, hvor der ovenover var et vindue. Jeg kiggede, udsigten var ned til haven og til nogle bjerge. En virkelig smuk udsigt. Værelset var virkelig smukt, meget pænere end mit gamle. Det bankede på døren og jeg vendte mig om.
”Hvad synes du om det?” spurgte min mor. ”Det er vidunderligt. Jeg kan ikke vente med at pakke ud..”  ”Og har du set det her.” sagde mor og pegede hen mod en dør, som jeg havde overset. ”Nej, hvad er det?” ”Du kan jo gå hen og kigge.”  Jeg kiggede underligt på hende og gik hen mod døren.. Jeg åbnede den, og.. det var et badeværelse! Mit helt eget badeværelse.  ”Det har du altid ønsket dig..”
”Det kan ikke passe. Mit eget badeværelse…”
Det var et stort dejligt badeværelse med et karbad, toilet og håndvask.  ”Vi er færdige med at pakke ud.. Du kan bare begynde at pakke ud, så begynder mig og mormor med at lave aftensmad..” sagde mor. Jeg nikkede. Jeg havde helt glemt hvad klokken var egentlig. Jeg tog min mobil op fra lommen, halv 6. Og en ny besked fra Sofia: ”Du er sikkert smuk min skat. Gud, hvor kan jeg dog godt mærke at du ikke er her. Savner dig så meget. Er du kommet til huset? Hvordan ser det ud?” Jeg blev så glad af at se hendes besked. Sofia, hvis hun bare havde været her, så ville det hele være perfekt.  ”Jeg savner dig virkelig også. Hvis du havde været her, ville det bare være perfekt. Huset er virkelig smukt, kan ikke rigtig forstå jeg virelig skal bo her. Jeg har mit eget badeværelse, det er godt nok vildt, det er!”
Jeg trykkede på; send. Og smed mobilen over i sengen. Jeg åbnede min kuffert og begyndte og pakke mit tøj ind i skabet. Jeg havde ikke taget så meget tøj med, mest fordi jeg ikke havde for meget. Men mor sagde at hun ville give mig nogle penge, så kunne jeg gå ned og shoppe hernede.
Da jeg var færdig med at pakke tøjet ud, tog jeg min bærbar op og satte den på skrivebordet og tændte den. Imens jeg ventede tog jeg de to rammer ned fra væggen og satte et billede ind af mig og Sofia i det ene, og i den anden et billede af min far. Jeg hængte dem op igen og så rundt i værelset. Det var så hyggeligt. Mormor havde skaffet nogle lysestager.
Computeren var tændt og jeg gik ind på Facebook og skrev en statusopdatering: Lige nu sidder jeg i Canada i mit nye hjem. Her er virkelig vidunderligt, men jeg savner jer så højt! Bare i var her. I kan altid ringe, husk det <3 Jeg loggede på Skype, og Sofia havde allerede skrevet: ”Hey søtte! Snakke?” 
Jeg trykkede på ”Ring” og satte mit videokamera til. Og hun satte sit. Da hun kom op så skærmen begyndte jeg at smile. Det var så dejligt at se hende igen.
”SANDRAA!” råbte hun. ”SOFIAAAA!!” råbte jeg. ”Jeg savner dig.”  ”Jeg savner også dig.” ”Hvordan ser dit værelse ud?” spurgte hun. Jeg tog min computer op og gav hende et overblik i rummet.  ”Wow, hvor er det dog smukt!”  ”Det er utroligt..” 
”Men hey, jeg har faktisk tænkt på noget.. Hvad med skolen?” ”Skolen?” Jeg havde fuldstendig glemt alt om skolen.. Hvad hvis jeg ikke passer ind, og ingen gider mig overhovedet?
Hvad nu hvis jeg ikke forstår noget af det?  ”Undskyld.” sagde hun. Hun kunne godt se, at jeg begyndte at tvivle. ”Det gør ikke noget. Jeg tror faktisk jeg skal starte i morgen.. Det bliver… Spændene.” ”Jeg ønsker dig held og lykke.” ”Tak!”  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...