Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10271Visninger
AA

28. Kapitel 28

 

En tårre trillede ned af hendes kind.
"Jeg kommer virkelig til at savne dig.." sagde hun og krammede mig. Jeg holdte stramt om hende. "Jeg savner dig allerede." mumlede jeg.
Det var nu. Jeg skulle med flyet om en time, hvor jeg skulle flyve til London.  Hun trak sig ud så hun kunne kigge mig i øjnene  "Ved du at jeg elsker dig?" 
Jeg smilte og pressede mine læber ind mod hendes. Jeg udviklede det en smule mens jeg flettede mine hænder ind hendes. De passede perfekt sammen.
Jeg havde omkring 30 minutter tilbage med hende, så skulle jeg rejste. Og ja, ikke se hende i et år.
Tanken om det var så.... Ja... forfærdelig.
Jeg skulle sige farvel til den person jeg elskede mest i hele verden. 
Hun stod foran mig nu. Hendes hænder var flettet ind i mine, de passede sammen som et puslespil. 
Hun var den eneste ene, hun var den perfekte.
Hun var mit liv.  "Jeg... er altså ikke sikker på jeg vil gøre det her.." hviskede jeg. Hun trak sig hurtigt væk. Sådan helt væk.
"Hvad?" lød det fra hende.
"Sandra. Jeg KAN ikke undværre dig! Du er en del af mit liv nu, og tanken om ikke skulle se dit i et år.. Det kan jeg ikke klare." 
Hun kiggede ned i jorden. "Tag med mig." fløj det ud af mig.
"Justin. Det ved du godt jeg ikke kan." hun kiggede op.
Hendes øjne var fulde af vand. "Sandra. Vil du ikke nok?" nærmest plagede jeg hende.
"Så.. Du vil have jeg skal.. bare.. sådan stikke af med dig?"
"Har du ikke altid haft lyst til at se hele verden? Det kan vi to sammen. Desuden kan du også optræde."  Det gav et sæt i hende, hun kiggede overraksene og forvirret på mig. "Optræde?"  

*Sandras synsvinkel
"Justin. Det ved du godt jeg ikke kan."
Jeg ville ønske jeg kunne. Der er ikke noget jeg hellere ville. Jeg ved, at jeg alligevel ville sidde sammenkrøllet i min seng hver dag efter skole. Jeg ville græde ihjel mens jeg sidder og stener videoer hvor han optræder på YouTube. 
"Sandra. Vil du ikke nok?" plagede han. Han mente det. Han ville gerne rigtig gerne have mig med... 
"Så.. Du vil bare have at jeg.. bare.. sådan.. stikke af med dig?" Jeg smagte på ordene. Det kunne være rart at tage med ham, så jeg kunne være sammen med ham. Hver dag, hvert minut. Hele tiden.
"Har du ikke altid haft lyst til at se hele verdenen? Det kan vi to sammen."
Sandheden i hans ord gav mig en underlig følelse i maven. Jeg ville rigtig gerne se hele verden. Og hvis jeg så kunne med Justin ville det bare være et stort plus. Det ville da være fantastisk. 
"Desuden kan du også optræde." Et gav et sus i mig.
Optræde? Mig?!
Så kan vi optræde med vores ostesang. Remember?
Det kunne faktisk være ret sejt.
Også laver vi det album..
Hvad var det nu det skulle hedde...
Nå ja. Jandra. 
Hvad.. Nej. Jeg kan jo ingen gang synge.
"Optræde?" spurgte jeg forvirret. Han sendte mig et kært smil.
"Du synger godt." 
Jaja. Det flot Justin, lyv da bare lidt mere.
Jeg grinede og rystede på hovedet. "Jo du gør skat." sagde han og trak mig ind til ham. 
Jeg rystede på hovedet endnu engang. Han gav mig et hurtigt kys og derefter kiggede alvorligt på mig igen. "Vil du ikke nok Sandra?" 
Tankerne fløj rundt i mit hoved. 
Hvad skulle jeg sige til mor? Jeg kunne jo ikke bare sådan forsvinde. Men.
Ved du hvad?!
Fuck det! Jeg skal tænke på mig selv, og ikke på min mor!
Det her er mit liv. Og jeg bestemmer hvad jeg skal.
"Justin.. Det vil jeg gerne."  Han smillede og sendte mig et frækt smil.
"Er du sikker..?" 
"Ja." sagde jeg og smillede tilbage. Han pressede sine læber på mine.  
Jeg skulle være sammen med min drømmeprins hver dag i et år. Og det med at optræde vil jeg da lige overveje. 
En ting var sikkert; Jeg var lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...