Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10282Visninger
AA

27. Kapitel 27

 

Hvad?!
Hvorfor har han ikke sagt noget!?! 
"Justin.. Sig det er løgn.." hviskede jeg. "Det.. kan ikke være sandt."
"Babe. Det var derfor jeg ikke har fortalt dig det."
"Derfor du ikke har fortalt mig det?! Justin, du skulle have sagt det, så jeg var klar til at sige farvel. Jeg kan jo ikke.. Bare.. sådan sige farvel.. Jeg troede... det først var om nogle uger." 
"Jeg er virkelig ked af det. Usher var hjemme ved mig idag, han sagde at vi skulle flytte tidspunktet til at tage afsted til i morgen." Denne gang knækkede hans stemme ikke. Den lød nærmest normal, men han havde stadig det triste andsigtudtryk.
"Men, hvorfor?" var det eneste jeg kunne sige. Jeg kunne mærke en tørre løb ned af min kind. Men, jeg tørrede den hurtigt af. Han svarede ikke. Der gik flere minutter. Han svarede ikke. Sad bare og stirrede ned i jorden. 
Jeg ventede på et svar! Hvorfor skulle han tage så tilligt afsted?!
Ville han ikke sige det?!   

*Justins synvinkel.
Jeg kunne ikke fortælle hende det. Jeg ville, men jeg måtte ikke. Usher sagde det var en hemmelighed.  Dengang Usher var der, havde vi kommet ind på emnet om jeg ikke havde gjort noget særligt for mine beliebers fortiden.
Vi aftalede at jeg skulle komme til London, hvor jeg ville give en koncert, bare sådan, på gaden. Selvom jeg selvfølgelig havde Kenny ved mig, ellers blev jeg nok flået i stykker af mine fans.. 
Undskyld, mine beliebers.
Hun sad og stirrede på mig, men jeg havde stadig blikket på gulvet.
"Okay, hvis du ikke gider og sige det." sagde hun og rejste sig og pegede på vinduet. "Så synes jeg godt at du kan gå." 
"Sandra.." jeg rejste mig og gik hen til hende. 
"Nej Justin! Du tager afsted i morgen. Allerede. Jeg ville invitere dig på hotel, eller sådan noget, så det bare kunne være os to de sidste uger inden din turné. Men nej. Du vil gerne tidligt afsted." - hun ubrød et hulk men forsatte. "Jeg forstår du gør det for dine fans. Men kunne du ikke havde sagt det?"
Hun så skuffet på mig og snøfede kort. "Jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig det." hviskede jeg og så ned. "Det kan du!" råbte hun overraksene højt, mens hun gik tættere på mig. "Jeg troede du vidste, at du kan fortælle mig alt. Men nej!" 
Hun strakte sine arme og skubbede mig ret hårdt ind i hendes skab. Først så hun ret choket på mig, men bagefter kiggede hun bare ned i jorden. Det så ud som om hun ikke havde fortrudt det. 
Hun...
Hun havde lige skubbet mig...
Ind i skabet.. 
Jeg havde allermest lyst til at råbe av, for smerten i min ryg gjorde virkelig ondt.
"Hvad fanden har du gang i?!" fløj det ud af mig. Jeg gjorde store øjne og kiggede forvirret på hende. Hun sendte mig et vredt blik og pegede mod vinduet.
"Justin, jeg vil gerne have at du går nu.." Jeg blev ståene og rystede blidt på hovedet. "Justin, please." 
Hun ville virkelig gerne have mig ud.
Men hvad havde jeg gjort?!
Kan hun ikke tage, at jeg bare har en hemmelighed for hende?
"Sandra! Hvad sker der dig!?" råbte jeg.
"Hvad der sker for mig!?" råbte hun. "Det er da ikke mig der tager afsted i et år, i morgen. I fucking morgen Justin! Tror du jeg er klar til at sige farvel?! Jeg vil famne ikke miste dig, og jeg kan ikke undværre dig i så fucking lang tid!"
Hun var gået tættere på mig og råbte det lige ind i mit hoved. Det gav nærmest ekko og jeg fik lidt hovedpine. Jeg lagde forsigtigt mine hænder på hendes nakke og pressede hende ind til mig i et kram. Jeg kunne mærke hendes hjerte banke hurtige slag. Hun var vred, men også trist.
"Jeg vil bare ikke sige farvel nu.." hviskede hun og snøftede.
"Tror du jeg vil?! Sandra. Det her er noget Usher har bestemt. Jeg skal overraske mine fans med en koncert i London." 
Der sagde jeg lige sandheden.
Hvis Usher vidste jeg havde sagt det, havde han flået hovedet af mig, men Sandra betyder mere for mig. Jeg tror på, hun ikke siger det videre. "Var det bare derfor?" hun trak sig ud af krammet og så mig dybt i øjne 
Hendes perfekte blå øjne var ikke fuld med tårre mere. 
"Ja.." mumlede jeg, "Jeg måtte ikke sige det videre." 
"Justin, det kunne du bare havde sagt. Jeg har selv fans, hvis du ikke vidste det, og det var da noget af det sødeste du kunne gøre for dem. Det vil de blive glad for."
Et svagt smil bredte sig på hendes læber, hendes øjne lyste op. Sorgen var gemt, hendes vidunderlige blå øjne var mere blå, end nogensinde.
"Jeg ville gerne have blevet ved dig. Men-"
"Justin. Det er okay, hey. Vi har jo hele dagen i dag, ikke?" sagde hun og smillede. "Lad os få det bedste ud af det."
En hel dag med Sandra var perfekt.
Det skulle være den bedste dag nogensinde. "Skal vi ikke tage på resturang og spise morgenmad?" spurgte hun. 
Jeg nikkede. "God idé. Du er klog babe"
Jeg smillede og pressede mine læber ind mod hendes til et blidt kys.
"Jeg siger det lige til min mormor at jeg er sammen med dig idag." sagde hun og smillede. Det var faktisk ret overraksene at de ikke var kommet op eller hørt vi havde råbt og alt muligt. Væggene var nok brede og der var nok meget cement i det, så lyden blev lukket inde - eller hvad ved jeg. 
Hun smillede og derefter forsvandt hun ud af rummet.  Så stod jeg bare her.
Okay, coooooooooooooooool,
alene på min kæreste's værelse. Hvad skulle jeg så lave? Jeg kiggede rundt i rummet. Hendes lyselilla-vægge bredte mit smil.
Lilla. Vores yndlingsfarve. 
Hun havde en macbook.
Okay, wauw, det vildt var Justin? 
Det var bare det første der fangede mit blik da jeg kiggede over mod hendes skrivebord. Jeg kiggede kort ud af vinduet. Solen skinnede, men det blæste ret meget. Det så ud som om træet i deres have snart væltede - eller noget. 
Jeg tog min mobil op. Jeg kiggede forvirret på skærmen og læste det igen. Ny besked fra Pattie Min mor havde sendt mig en besked. Hvordan kan hun dog få tid til det? Hun opdager, filmer og alt muligt til den nye film. Og optagelser ender altid med at blive færdige sent ud på natten, så hun går altid direkte i seng. Så når hun står op går hun direkte igang med at optage.  Hej skatter. Filmet er færdig om en månede, med mindre sygdom. Jeg ville ønske jeg kunne komme med på din turné, og jeg kommer så snart filmet er blevet færdig. Har du nydt din ferie? Er det sket noget spicelt? Miss U xx
Jeg læste beskenden igen og igen. Hvor jeg dog endelig savnede hende. Jeg havde ikke set hende i lang tid. 
Hey moooom. Det er bar' i orden. I morgen tager jeg til London og overrasker mine beliebers med en koncert.  Tja, jeg nyder ferien en del. Om der er sket noget spicelt?! Nej, der er sket noget fantastisk. Mor, jeg har mødt den eneste ene. Sandra. Jeg elsker hende virkelig. Det bliver hårdt at skulle sige farvel til hende og you know.. ikke se hende i et år. Det bliver svært og.. jeg ved ikke om jeg kan koncentere mig om sangene mor. Hun er det eneste jeg tænker på.  Jeg forventer nok at jeg glemmer teksten i en sang på et tidspunkt. Mor, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vil ikke forlade hende, men jeg vil heller ikke skuffe mine beliebers. Held og lykke med filmen. Miss U to. Justin x
Jeg skrev overraksene hurtigt, men det var lige de sandheden jeg havde skrevet. Mit hoved var tomt nu og stod nede på min mobil, i en besked, som jeg skulle til at sende.
Men, skulle jeg? Jeg kunne mærke jeg begyndte at ryste. En tårrede trillede ned af min kind og landede ned på min mobil skærm. Jeg trykkede hurtigt send og lod telefonen glide ned i min lomme, mens jeg forsigtigt tørrede tårerne af med min hånd. Vær stærk Justin.
I skal ikke skilles endnu. Du skal have den bedste dag nogensinde med din drømmepige. Vær stærk.  Døren åbnede og Sandra smuttede ind. Hun så på mig med et forrivrene blik. "Justin?" spurgte hun og løb hen til mig og trak mig ind til hende. Hun kunne have set at jeg havde grædt.
"Søde. Slap af, det er først i morgen. 24 timer, bare dig og mig." hviskede hun. Hun trak sig ud og kiggede mig dybt i øjne.  Hun smillede og plantede sine læber på mine.
Jeg tog fat om hendes liv og rørte forsigtigt min hånd op af hendes ryg.  Jeg rørte hånden langsomt og forsigtigt ned til hende røv. Hun smillede mellem kysset og udvikelde det til et snav.
Og ja, nu kan du vel nok regne ud hvad der ellers skete.  

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Anden sidste kapitel. :(
Håber i alle har haft en fantastisk nytårsaften, og i er er kommet godt ind i det nye år!
Love u all,
Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...