Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10425Visninger
AA

26. Kapitel 26

 

Jeg trak vejret tungt og kiggede over mod døren.
"Hey rolig" nåede Justin og sige hvorefter han fulgte mit blik over mod døren. 
Døren blev langsomt åbnet. Jeg åndende lettet op da jeg så at det var mormor.
Jeg lukkede øjene.  Hun kiggede først choket og gik ind og lukkede døren efter sig. Justin trak stadig vejret tungt og kiggede forvirret på mig.
"Sandra.. Er det Justin?" spurgte mormor og smillede kort til mig. Jeg nikkede.
"Gud, hvor er jeg glad for det var dig, og ikke mor!" 
"Mor er gået i seng. Jeg synes bare jeg kunne høre nogle stemmer da jeg gik forbi." mormor smillede til Justin. 
"Justin, hey, det er okay. Hun har det fint med det."  Justin kiggede lettet på mig og derefter rejste sig op og gik hen til mormor. "Hej, jeg er Justin!" han løftede sin hånd og mormor tog herligt imod den. "Jeg har hørt meget om dig." sagde mormor og smillede. "Mormor. Ved mor noget om det her?" spurgte jeg. De rettede begge deres blikke over mod mig, hvilket fik mig til at blive nervøs.
Ved ikke hvorfor. "Nej, som sagt, hun sover og har ikke hørt noget." Justin fniste. Jeg nikkede. "Skal Justin sove her?" spurgte mormor. Jeg kiggede på Justin. Han smillede til mig. Jeg nikkede. "
Ja, han skal!" Justin sendte mig et frækt blik. Meret frækt end det som Justin havde som profilbillede på twitter. Orh, jeg ved godt hvad det betød. Sex.
Jeps, det trængte jeg faktisk også til. "Det var da hyggeligt." sagde mormor og smillede. Vi stod længe bare og stirrede. "Toilettet?" spurgte Justin og grinede lidt. Jeg pegede på døren ud til mit toilet. Han forsvandt hurtigt derud og lukkede døren efter sig. Mærkeligt nok. "Du har da ikke sagt han var så pæn?" sagde mormor og smillede kært. "Han er fantastisk." sagde jeg. Mormor nikkede. "Han virker meget sød da. Og jeg kan da godt gengænde ham nu. Det er da ham du havde en plaktat med hjemme i Danmark."  "Mormor?" spurgte jeg. Hun nikkede og smillede.
"Øhm.. Mor sagde tilligere idag at.. hvis jeg blev ved med at se Justin så skulle vi.. flytte hjem.. til Danmark." mormor udbrød et gisp og så choket på mig. Jeg nikkede langsomt og kiggede ned i sengen. "Sandra. Du må prøve alt hvad du kan for at skjule jeres forhold så. Dig og Justin bliver nød til at mødes sådan her. Og når du ikke har stuerast mere, han i jo være sammen hjemme ved ham." 
Det var helt fantastisk så meget mormor forstod mig.
Hun ville have at jeg skulle være lykkelig, og hun kunne se at det var jeg med Justin. Jeg elskede ham. Jeg nikkede stort og smillede. Hun gik ud og lukkede døren efter sig.
Jeg åndede lettet ud. Mormor kunne lide Justin, det var godt.
Jeg fløj næsten 10 meter op i luften da Justin rev badeværelses døren op. Han gik med lange hurtigt skridt han til mig og satte sig på sengen. "Hvad var det jeg hørte?!" hviskede han og trak vejret tungt hurtigt. "Hvad?" hviskede jeg.
"Skal du flytte hjem til Danmark?"
Det var som om hans øjne skiftede farve, alt den glæde han havde haft forsvandt. I stedet kom nogle triste mørk farve som gemmede de smukke honningbrune.  "Altså.." jeg sukkede og kiggede ned. Jeg havde ikke lyst til at se hans andsigt udtryk  "Hvis mor opdager at vi er sammen, så vil hun have at vi skal flytte hjem til Danmark igen."   

*Justins synsvinkel
Jeg gik hen til vandhanen og tændte den og skruede helt op for varmt vand. Jeg kiggede mig kort i spejlet. Mit hår det sad helt forkert. Jeg sukkede, tørrede hænderne og prøvede at sætte det lidt bedre. 
Jeg bevægede fingerspiserne rundt i det, for at sætte det som jeg altid gjorde. Det var svært uden voks og en smule hårlak. Nu så jeg okay ud. Jeg gik hen og skulle lige til at tage i håndtaget, da jeg hørte de var i gang med en samtale. Det ville bare være høfligt at bryde ind.
"Mormor?" Det var Sandra vidunderlige stemme. Man blev altid så rolig af at høre den.
"Øhm.." forsatte hun. "Mor sagde tilligere idag at.. hvis jeg blev ved med at se Justin så skulle vi.. flytte hjem.. til Danmark."
Sandra lagde ordenlig tryk på hvert et ord, så hun var sikkert på hendes mormor hørte det. Jeg kunne mærke vreden skyllede op i mig.
Hvorfor kunne hendes mor ikke bare acceptere vi er sammen?! Hvorfor hader hun mig? Hun har jo aldrig mødt mig!
Jeg prøvede at koncentrere mig om det hendes mormor svarede  men sætningen fløj igennem mit hoved. En dårlig følelse skyllede op i maven og gemte vreden. 
Jeg bed mig i læben hvor at holde tårrene tilbage. Jeg hørte en dør blevet lukket, det betød vidst at hun var gået. Jeg trak vejret tungt og rev døren op.
Upsi, det var nok ikke for klogt. Hun fik et kæmpe chok og så overrasket på mig, jeg gik med lange skridt hen og satte mig ved siden af hende. "Hvad var det jeg hørte?!" hviskede jeg. Det var som om jeg ikke kunne trække vejret.
Tanken om Sandra måske skulle flytte tilbage til Danmark kunne jeg ikke bære. Jeg kan ikke leve uden hende, jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv.
"Hvad?" hviskede hun og bed sig i læben. Hun vidste godt hvad jeg snakkede om.
"Skal du flytte tilbage til Danmark?" Min stemme var muligvis høj, men jeg kunne ikke få den til at lyde stille. Så vred og trist var jeg. Hun kiggede mig dybt i øjnene, fra et ene til det andet. Det højre til venstre.  "Altså.." begyndte hun. Hun fjernede hurtigt blikket og kiggede ned.
"Hvis min mor opdager at vi er sammen, så vil hun have vi skal flytte hjem til Danmark igen."  Jeg kunne ikke beskrive den følelse der gik igennem min krop. Det var som om jeg bare brød ud i sorg. Jeg prøvede så meget som muligt at holde tårrene inde. 
Jeg knyttede min knytnæve for ikke at slå på noget, for det havde jeg rigtig meget lyst til. 
"Sandra.." min stemme knækkede over midt i hendes navn. Hun forsatte med at kigge ned. En tårer trillede ned af hende kind og ramte sengen.
Hun snøftede, og prøvede og gøre den så stille som muligt. "Kig på mig." 
Hun rystede blidt på hovedet uden at fjerne blikket fra sengen. "Sandra! Kig på mig." beordrede jeg. Jeg satte en finger under hendes kæbe og pressede den forsigtigt op. De smukkeste blå øjne gik mig i møde. De var fulde af sorg. Helt våde. Har jeg sagt jeg hader at se hende græde?
Det var det værste syn længe. 
Når hun græd, græd jeg også. Sådan er dét. At se hende være ked af det, det gjorde bare noget inde i mig. Jeg kunne ikke tage det. Hun snøftede.
"Kom her." sagde jeg og trak hende blidt ind til mig. Hun lagde sit hovede på mit bryst, og snøftede igen. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre Justin," sagde hun. "Jeg elsker dig virkelig, men min mor vil ikke have jeg skal være lykkelig."  
Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Tanken om, hvis hun ikke her mere, knuste mit hjerte.  Den tid jeg har været sammen med var bare fantastisk. Jeg var godt nok knust alle de gange vi har sændtes, men så alle de gange jeg har været sammen med hende. Når hun ligger i mit favn, når vores læber mødes. Når jeg ser hendes vidunderlige andsigt, hører hendes stemme eller i det hele taget bare ser hendes navn Sandra. Der var bare noget inden i mig. Jeg ved, jeg er forelsket i jordens mest dejligeste pige.
"Sandra?" spurgte jeg eftersom jeg kun kunne høre nogle tunge vejrtrækninger fra hende. Intet svar. Jeg grinede, hun sov.
Hun var faldet i søvn, på mit bryst. Mine øjenlåg var også begyndt at blive tungere. Jeg lagde mig forsigtigt ned og trak Sandra med mig. Jeg lagde armene om hende og efter det var jeg i drømmeland med den skønneste pige i mit favn.  

*Sandras synsvinkel
Jeg åbnede øjene, Justin arme var omkring mig og han lå ret tæt på mig. Jeg vendte mig forsigtigt om så jeg kiggede mod ham. Han trak vejret tungt, med lukkede øjne. Han var så sød når han sov. Jeg aede han kind forsigtigt og smillede. 
"Sandra?" mumlede han. Ja, hvem skulle jeg ellers være?
"Godmorgen smukke." sagde jeg og lagde min arm på hans mave og nussede den lidt. Kunne mærke hans lækre six pack gennem hans trøje.
Jeg trak mig tættere ind til ham, så vores andsigter var små milimeter fra hinanden.  En vidunderlig følelse steg gennem min mave. Han sukkede højt og dybt. "Tænk. At vi ikke kan gøre det her mere snart." Han hentydede til hans turné. Og nej, jeg havde ikke glemt den. Jeg tænkte tit på den. Hvor meget jeg kommer til at savne ham.
"Justin.. Jeg tror altså ikke jeg kan undværre dig, i så lang tid," sagde jeg.
Justin strammede hans arme omkring mig. "Sandra, jeg vil tænke på dig, hver dag, hver time, hvert minut, hvert sek. 
 "Tror du ikke også jeg vil tænke på dig? Justin, det bliver svært når du ikke er en del af min hverdag mere." sagde jeg og bed mig i læben.
Det nyttede ikke noget at græde nu, for han lå med mig. Han var her endnu. Jeg kunne høre et snøft. Jeg trak mig væk fra ham og satte mig op.
"Justin. Ikke græd. Jeg er her endnu. Der er stadig nogle uger til din turné. Jeg vil ikke glemme dig. Jeg vil se hvert et show på YouTube. Jeg vil skrive til dig hver dag. Jeg vil tjekke din Twitter 24/7." sagde jeg.  Han satte sig op. Hans øjne var helt våde, og denne gang, helt vildt meget. Der dukkede en rynke mellem hans øjenbryn op, og han så så.. trist ud.
Han klemmede øjene ned og kiggede ned i sengen. Tårene trillede ned af hans kinder. Det strækkeligsete syn jeg nogensinde havde set. 
"Justin." Jeg tog hans ene hånd og begyndte at nusse den. 
"Sandra. Jeg kan seriøst ikke undværre dig i så lang tid." Hans stemme knækkede over, men jeg forstod hvad han sagde. Han havde svært ved at tale.
Han udbrød et hulk og begravede hans hoved i hans hænder. En følelse af sorg kom frem i min mave. Jeg kunne ikke lide at se ham siden dér.
Han måtte ikke være ked af det, drengen skal være lykkelig. Justin har glædt sig sådan til hans turné, og jeg har ødelagt det hele for ham. Hvis jeg ikke var kommet ind i hans billede, ville han være over lykkelig og ligge hjemme ved ham mens han opdaterer hans Twitter, svarer fans og følger dem. Men nu ligger han hjemme ved mig, med tårene i øjnene og blikket fuldt af sorg. Jeg har ødelagt ham. "Se på mig skat," sagde jeg og rørte en hånd igennem mit hår. "Justin. Vil du ikke nok se på mig?"  Et hulk lød fra ham.  Jeg kunne mærke tårrene presse på. Jeg holdte dem inde. Vær stærk Sandra. 
Justin sad bare der, næsten helt sammenkrøllet med hans andsigt i hans hænder og udbrød hulk hele tiden.  Han var seriøst ked af det.  Men hey, hvorfor? Vi kan jo stadig være sammen indtil turneen? Hvad var problemet. "Justin!" råbte jeg. "Nu ser du altså på mig!"
Han snøftede en enkel gang og løftede hans hovede. Hans øjne var helt røde, øjne var fulde af vand og tårrene trillede stadig ned af hans kinde. En efter en jagtede hinanden og forsvandt ned af hans hage. 
"Der er to uger til Justin," sagde jeg. "Vi kan stadig nå at være sammen." 
"Sandra, du forstår ikke." hans stemme knækkede igen over. Han kunne jo ikke snakke i den tilstand. "Jeg skal rejse... i morgen."   

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er der ikke så mange kapitler tilbage :)

Godt nytår til jer alle!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...