Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10457Visninger
AA

24. Kapitel 24

 

Jeg kiggede overrasket på hende. Min mund stod sikkert åbnet. Jeg trak vejret dybt flere gange.
Det.. det kan hun ikke mene. Mit hjerte slog hurtigere end den plejede, en dårlig følelse sneg sig frem i min mave. Jeg havde virkelig lyst til at slå hende, eller noget. Jeg var så vred!
Jeg må ikke ses med den person jeg elsker mest på jorden, for ellers skal vi flytte.. tilbage til Danmark.
Jeg sagde ikke noget, hun sagde ikke noget. Det var ret akavet.
Rynken i mors pande gjorde mig endnu mere ked af det. Hun mente det. Hun ville ikke have jeg skulle være lykkelig!
"Så du vil ikke have jeg skal være lykkelig?! Eller er du bare fucking misunderlig over jeg endelig er blevet lykkelig, bare fordi du ikke er!" min stemme var muligvis høj. 
"Du bliver ikke lykkelig med ham Sandra!" 
"Hvordan fanden kan du vide det?! Du har sgu da ikke mødt ham endnu! Han er et fantastisk menneske. I modsætningen til dig, som bare vil have jeg skal sidde oppe på mit værelse hver dag indtil jeg dør. Du er fucking streng du er! Lad mig være, jeg kan passe mig selv!"
Jeg var så vred. Det kunne ikke beskrives. Jeg pressede min hånd ind mod mit lår og pressede mine tænder ind mod min underlæbe, som jeg snart lavede et sår på.
"Og jeg bliver lykkelig med Justin, og du skal fucking ikke bestemme over mig, lad mig være! Jeg passer mig selv!" tilføjede jeg. Mor begyndte at trække vejret tungere. Hun var sikkert også fucking vred. 
Jeg skulle ikke have sagt det her lort, jeg skulle bare have blevet ved med at se Justin i snug.
Min mor var jo til ingen nytte. Hun gad famne heller aldrig støtte mig i noget som helst. Alt handler om hende. Alt!
Hun tvang med med herned, fordi HUN ikke gad at være i Danmark mere. 
På en måde er jeg også taknemmelig over jeg er hernede, fordi jeg har fundet min eneste ene.
Det skete.
Så skete det.
Et flasback startede; Dengang jeg var 12 år og jeg havde ved et uheld smadret et af min mors vaser. Far var ikke hjemme der, fordi han var på forretningsrejse, som han faktisk tit var.  "Det var ikke meningen, det var et uheld!" protosterrede jeg. 
"Det er fucking 3 gang du har smadret en af mine vaser!" udbrød hun, mens hun forsigtigt løftede hendes ene hånd. Som om hun overvejede noget. "Det var ikke meningen!" råbte jeg. Tårrene pressede på, men jeg holdte dem inde. "Lad vær med at lyv!" råbte hun og derefter gav mig en lussing. Smerten i kinden steg og jeg var rød i flere dage, så hårdt havde hun slået.  

Denne gang slog hun bare hårdere. Tårrene fløj ud. 
Mere fordi hun havde slået mig endnu engang, selvom hun sagde dagen efter det skete første gang at hun var ked af det, og det ikke skulle ske igen.
Jeg sagde ikke noget. Jeg tog forsigtigt min hånd op og lagde den på kinden. Smerten steg højere og højere. Det gjorde så ondt.  Mor så choket ud. Hun fortrød det vidst.
"San-" begyndte hun.
"Jeg fucking hader dig!" råbte jeg så højt lige ind i andsigtet på hende. Jeg vendte hende ryggen og løb hurtigt ovenpå. Jeg løb ind på værelset og smækkede hurtigt døren.
Grædende gled jeg ned af døren med ryggen til, og endte på det kolde gulv.
Jeg sad helt sammenkrøllet og havde begravet mit hoved i mine hænder. Jeg snøftede højt.
"Hvorfor?" hviskede jeg. "Hvorfor?"
Der var kun en ting der kunne hjælpe mig.
Høre Justins stemme.
Jeg savnede den.
Jeg savnede hans andsigt.
Savnede hans favn.
Hans hænder i mine.
Hans læber på mine.

Jeg havde stadig ikke hørt fra ham, jeg savnede ham helt ekstremt. 
Jeg kiggede op fra mine hænder og fik øje på min telefon som lå på mit natbord. Skulle jeg ringe til ham? Forklare ham det hele?  Jeg rejste mig langsomt op og kig med lange skridt hen til natbordet, tog fat i telefonen og satte mig på bordet. Jeg sukkede stort og tastede Justins telefon nummer ind.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg håber kommer godt ind i det nye år! :) 
Godt nytår! Glem ikke at have en fantastisk aften, der er jo et helt år til det sker igen.
Elsker jer,
Laura 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...