Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10426Visninger
AA

23. Kapitel 23

 

Det var jo.. jeg kan ikke beskrive det. Sygt. Jeg har 9 tudsind fan..... nej Fishelingere!
  Hvor er det da sødt. Jeg må klart opdatere på Twitter noget mere. "Jeg skal nok skrive noget mere på Twitter. Jeg vidste slet ikke at så mange fulgte mig." sagde jeg og smillede.
Hun smillede igen. "Det var så lidt," Hun kiggede kort ned på hendes telefon. "Her kan du se det."  Hun var inde på Twitter-appen og på min profil. Mit profilbillede var mig selv, som jeg havde taget for nogle år siden. Selvom det stadig lignede mig. Det var dengang jeg boede i Danmark, det var et billede hvor jeg sad nede ved lejlighedens pool på trappen. 
Jeg har altid synes det var sådan et godt billede. Men nu synes jeg bare at den er lidt kikset. Den må jeg snart ind og ændre til et nyt. Måske et med mig og Justin. Jeg fulgte ikke nogen.
Men 9 milioner fulgte mig. Det.. var et meget stort tal.
"Må jeg..?" spurgte jeg. "Ja." 
Jeg tog telefonen fra hende og loggede ud af hendes twitter-profil. Jeg loggede ind på @SandraFisher og en masse statusser væltede ind på skærmen med fx.
"@SandraFisher i love you. plzz follow me"
"I love you @SandraFisher"
"Du er fantastisk @SandraFisher"
"Jeg er din største Fishelinger @Sandrafisher. Mit største drøm er at møde dig"
"Hvordan går det med dig @SandraFisher?" 
Og mange flere... De væltede ind, der var et nyt hvert minut. Jeg trykkede på;
New Tweet
#FørsteTweet - Undskyld jeg ikke har skrevet et tweet, men jeg vidste ikke at så mange fulgte mig. Jeg elsker også jer. xx
 Jeg trykkede send og kiggede op mod pigen igen. "Hvad hedder du på Twitter?" spurgte jeg og smillede. "Katty1231" sagde hun langsomt så jeg kunne nå at skrive det ned imens. Jeg fandt hurtigt hendes profil og trykkede på: Følg
"Omg!!!" udbrød hun da jeg gav hendes telefon tilbage. "Du følger mig på Twitter. Tak! Tudsind tak!"
"Det var da så lidt." smillede jeg. "Og tænk, det første tweet du har skrevet var på min telefon! Vildt!" Jeg grinede. Jeg trak vejret tungt og kiggede ned.
"Er der noget galt?" spurgte hun overraskene.  "Jeg har bare stuearast. Sådan går det når man ikke kommer hjem til tiden. Jeg kan ikke se Justin igen om 2 uger.." sukkede jeg.
"Vent, så du må ikke tage hjem til ham, fordi du skal være hjemme?" Jeg nikkede. "Så kan han jo bare tage hjem til dig. Så er du jo hjemme." 
Hold kæft hun var klog!
Det kunne han jo, så kunne mor jo ikke sige noget, fordi jeg var jo hjemme.
Men problemet var, at hun.. ikke ved.. jeg er.. kærester.. med.. Justin Bieber.
Det måtte jeg snart fortælle. "Du er klog." sagde jeg.
"Hvad hedder du?" 
"Katty, og tak" smillede hun. Jeg tog min mobil op af lommen og gik ind på market og downloade Twitter appen.
Den fyldte godt nok meget, men jeg havde ikke andre apps på den. Hader at spille, jeg duer ikke til det. Dør altid. 
Da den var downloadet loggede jeg ind. Der var beskeder, likes og reetweets. Sødt.
"Må jeg tage et billede af os?" spurgte jeg og kiggede undrene på hende. Hun trak vejret hurtigt og så overraksene på mig. Som om hun tænkte: Vil hun virkelig have et billede med mig?! 
Jeg smillede. "J-ja!" sagde hun hurtigt. Jeg trykkede på New tweet og trykkede på: Tilføj billede - tag billede.
Jeg valgte front kamera og strakte min arm så jeg kunne må os begge med. Jeg smillede op til kamera, det samme gjorde Katty. 
"Sådan." sagde jeg og tog den ned. Billedet blev okay godt. Katty var virkelig smuk. Jeg skrev: Sammen med min søde fan @Katty1231. love u. jeg trykkede send.  Hun låste sin mobil op og gik ind på twitter og så tweetet.
"Orh, tak.. Virkelig.. Det her er for sygt!"  En tårre trillede ned af hendes kind, hun snøftede.
"Tænkt.. du lige.. orh" Jeg smillede til hende og krammede hende igen. Hun gemmede hurtigt billedet, trykkede favorit og retweet.
"Gard. Nu har jeg lige fået 6 tudsind follows." grinede hun.
Jeg smillede bare. Det har hun fortjent. Sød pige  

Jeg tog mine sko af og satte dem pænt på skohylden. Jeg gik ind i stuen hvor mor sad med en bog.
"Hej mor." sagde jeg. Hun kiggede op.
"Hej skat. Har det været en god dag?" 
Hun er vidst i godt humør. Det er godt. "Ja meget." Hun smillede og kiggede ned i bogen igen.
"Mor. Jeg har faktisk lige noget jeg gerne vil snakke med dig om." sagde jeg og satte mig i sofaen ved siden af hende. "Hvad så skat?" sprugte hun og lukkede bogen. 
Nu er det nu Sandra. Fortæl sandheden. 
Jeg tog en dyb indorning og kiggede på hende.
"Mor... Der er noget jeg ikke har sagt til dig...... Jeg har fået en kæreste.." 
"Tillykke skat!" udbrød hun og slog armene omkring mig.
"Nej mor.." sagde jeg og trak mig ud. "Der er noget specielt ved det.. Øhm.. Min kæreste er.. Justin Bieber."  

*Trines synsvinkel (Mor's synsvinkel)
"... Jeg har fået en kæreste"  Hun bed sig i læben og kiggede på mig. Et smil bredte sig på mine læber! "Tillykke skat!" sagde jeg og slog armene om hende. 
"Nej mor.." sagde hun og trak sig forsigt ud. Jeg kiggede undrene på hende. 
"Der er noget specielt ved det.." Selvfølgelig er det noget specielt  det var jo hendes første kæreste. Hvor jeg dog er glad på hendes vejne.
"Min kæreste er... Justin Bieber.." 
Justin Bieber?! Er det ikke ham der den kendte dreng, med baby sangen?!
Ham popstjernen med en milion fans?!
Er Sandra kommet sammen med ham?
Er det her en joke?
Hun ventede på jeg sagde noget. Hun sad der og så spændt ud, på hvad jeg ville sige. Jeg kiggede ned.  "Sandra.. Du kan altså ikke være kærester med kendt dreng." sagde jeg.
Det kunne hun jo ikke! Det er jo mega farligt! Hun vil jo få trusler af alle hans fans, hun vil få parpazzier efter hende! Det vil jeg ikke lade ske.
Det må ikke ske. Sandra skal have privatliv.  Hun så virkelig vred ud, men også trist.
"Mor.. Jeg elsker ham! Det gør jeg virkelig!"
"Sandra! Hør her, tænk over det. Du vil få så mange trusler fra hans fans. Du vil få parpazzier efter dig.. Det vil jeg ikke lade ske."  Hun bed sig i læben.. Igen. Hun sukkede.
"Mor.. Det er der allerede. Jeg har fået et par trusler. Men jeg har ignoreret dem! Der er parpazzier efter mig, men jeg har det fint med det. Og ved du hvad?! Jeg har fans.." 
Fans?! Har Sandra fået fans?!
"Har du fans?" spurgte jeg undrene.
"Jeg har over 9 tudind følgere på Twitter. De skriver til mig at de elsker mig. Og jeg mødte en pige på vej hjem i bussen som ville have et billede og sådan. Og jeg elsker det." 
Og jeg elsker det.
Sætningen kørte bare rundt i hovedet på mig. Jeg ville det bedste for Sandra.
Jeg vil have at hun skal være lykkelig. Men dét her, det er altså ikke det rigtige for hende.
En kendt popstjerne er ikke det rigtige for hende. 
Han er sikkert sådan en som går fra pige til pige.
Han er ikke den rigtige.
Hun kan ikke blive lykkelig med ham. Og hun kan sikkert ikke overskue alle de parpazzier. 
Jeg sukkede stort. Hun kiggede med store øjne. 
"Sandra." begyndte jeg og lukkede mine øjne. "Han er ikke den rigtige." hviskede jeg nærmest.
Jeg åbnede dem igen. Hun sad med fugtige øjne og kiggede ned på hendes sammenfoldede hænder som rystede.
"Jo han er! Mor, jeg er lykkelig med ham!" 
"Sandra. Om nogle uger er du træt af det her kendisliv.. Og-"
"Det er allerede forsent. De har fået billeder af mig, jeg er på internettet, jeg har fans. Det hver vil vare resten af mit liv! Og jeg har det fint med det!"
"Men Sandra. Jeg giver dig ikke lov. Du skal ikke ses med Justin igen."   

*Sandras synsvinkel
Jeg bed mig i læberne for at holde tårene inde. Men det var umuligt.
Jeg udbrød i et hulk og begravede mit hoved i mine hænder. Det var som om jeg allerede havdet lavet en lille sø af dråber fra mine tårer nede i mine hænder. 
"Sandra. Hør her." begyndte mor. "Nej!" udbrød jeg og rejste mig op. Vreden boblede i mig.
"Det kan du ikke bestemme! Jeg vil ses med Justin! Jeg vil være sammen med ham forevigt! Og det kan du fucking ikke forhindre!"
"Vel kan jeg så!" hun rejste sig også op. "Du skal ikke ses med ham! Forstået? Ellers flytter vi hjem til Danmark igen!"'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...