Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10286Visninger
AA

22. Kapitel 22

 

Jeg krammede hende.. hårdt.. åh, hvor jeg dog har savnet hende.
Hun trak sig væk. "Hey, hvor har du været?"
"Hvad mener du?" 
"Du har ikke rigtig været i skole de seneste par dage,"
"Øh.. ja.. lang historie." sagde jeg og håbede hun ikke ville spørge mere ind til det.
Og det gjorde hun heldigvis ikke. Hun satte sig på pladsen til venstre for mig.
"Jeg har hørt det med dig og Justin. Tillykke." 
Forheldvede! Ikke nu også hende!!!!!!!!!!!
Jeg lukkede øjene og sukkede. "Hvad er der galt..?" spurgte hun forvirret. "Det er bare.. Alle har været efter mig pga. jeg er sammen med Justin. Jeg er stadig en normal person med følelser. De fatter de bare ikke.."
"Hey du. Jeg skal nok love at jeg ikke vil behandle dig anderledes." Et sus gik igennem min mave. Mente hun virkelig det? 
"Seriøst?" hviskede jeg, men på grund af larmen i klassen kunne hun sikkert ikke høre det. 
Hun sad bare og smillede. Jeg smillede tilbage. Se det er en ægte veninde.

  "Hey. Jeg tænkte på noget!" sagde Stella da vi stod udenfor skolen.
"Skal du noget idag? Jeg tænkte om vi kunne hænge ud, hjemme ved mig"  Hun smillede stort.
"Jeg ville virkelig gerne Stella, men jeg kan ikke," Hun stoppede med at smile og kiggede ned i jorden. Akavet. 
"Jeg har stuearast.." forsatte jeg.  

*Stellas synsvinkel
Jeg smillede.
Hun bed sig i læben. Åh nej, nu kommer der en undskyldning. "Jeg ville virkelig gerne Stella, men jeg kan ikke," 
Flot. Hun gider heller ikke hjem til mig. Det har fejlet ved alle jeg spørgere. Jeg stoppede med at smile og kiggede ned i jorden. Og det er det samme hvergang.
"Jeg har stuearast.."
Som om! Okay. Hun gider det ikke. Men kan hun i det mindste ikke bare sige dét, istedet for at lyve?
Jeg nikkede langsomt. Jeg ville virkelig ikke se på hende.
"Jeg må.. vel se og komme videre. Hvis jeg så nå bussen." 
Jeg nikkede igen og kiggede stadig ned. "Vi ses i morgen ikke?" sagde hun. "Tja. Det gør vi vel." hviskede jeg. 
Hun bed sig i læben, nikkede og begyndte at gå.
Jeg stod længe og stirrede efter hende. Her troede jeg at jeg ville få en veninde, og hvad skete der så? Hun dropper mig med en lorte undskyldning ligesom alle de andre. 
Spasser
Jeg måtte bare indse det, ligemeget hvad jeg prøver, kan jeg ikke få nogle venner. Sådan er det Stella. Indse det.   

*Sandras synsvinkel
Det begyndte så småt af regne. Perfekt. Lige hvad jeg har brug for. Regn.
Så jeg kan blive plaskvåd, så når jeg kommer hjem vil min mor endnu engang flippe ud på mig og blive i dårligt humør, så jeg ikke kan fortælle hende hemmeligheden om Justin.
Justin.
Justin. 
Justin.
Justin.
Jeg savnede den dreng, men jeg havde heller ikke hørt fra ham siden den dag hvor jeg forlod ham med alle hans fans. Mon han var blevet sårret? Mon han havde tænkt at jeg havde droppet ham, siden jeg bare gik? Søde Justin, sådan var det ikke. Hvis jeg blev stående, ville jeg ikke nå bussen også flippede min mor endnu mere ud, end hun gjorde i går.
Hun ødelagde faktisk det hele, jeg ville have været hjemme ved ham nu. Jeg ville ligge i hans favn, mens vi så en romantisk film. Jeg ville have været lykkelig lige nu. Men problemet er bare, at det må jeg åbenbart ikke for min mor.
Nej, hun vil ikke have jeg skulle være lykkelig. Hun vil have jeg skal sidde op på mit værelse hver dag i to uger.
Justin vil tro at jeg ikke gider ham, og Stella vil tro at jeg ikke gider være sammen med hende.
Men det vil jeg! Jeg 'vil' gerne Justin, og jeg vil rigtig gerne være sammen med Stella.
Men det må jeg ikke for min mor.
Den sætning brugte jeg dengang jeg var lille, nej, nu er jeg 16 år og jeg har sgu ret til at være sammen med min veninde og min dejlige kæreste.
Bussen holdte der, da jeg kom gående. Bussemanden kiggede på mig og smillede. Som om han ventede på mig, som om han vidste jeg ville komme.
Mærkeligt, det plejer bussemænd da ikke? Gør de?
Jeg smillede kort til ham og steg ind i bussen.
Her var fuld, der sad mindst en på hver sæde. Jeg sukkede stort, det betyder jeg skulle sidde ved siden af en fremmed. Jeg overvejede kort at stå op, men der stod allerrede nogle. 
Jeg gik ned bagerst i bussen. "Må jeg sidde der?" spurgte jeg en pige som sad og kiggede ud af vinduet. "Ja." mumlede hun kort uden at kigge på mig. 
Jeg satte mig så yderst som muligt uden det så dumt ud. Jeg kiggede ned i jorden.
"Omg! Du er jo Sandra Fisher!" udbrød pigen pludselig.
"Ja, det er mig." 
"Jeg er en stor fan!"
"Dejligt at høre.."
"Må jeg få et kram?" spurgte hun. Jeg nikkede kort og slog armene rundt om hende.
"Jeg er en stor fan! Oh my gard, du sidder ved siden af mig! Oh fuck! Ej undskyld, men det er bare så vildt!" 
Jeg smillede kort og grinte lidt. Hun snøftede kort. Jeg kiggede hurtigt op på hende. Hun sad med tåre i øjene. Okay, betød jeg virkelig så meget for hende? Jeg var bare Justin's kæreste. Jeg er ikke sanger, skuespiller eller noget.  Okay, det her er faktiskt ret vildt.
"Undskyld.. Jeg er bare sådan en stor Fisheling."
"Fisheling?" jeg kiggede forvirret på hende.
"Ja, det kalder vi os fans af dig. Har du ikke hørt det? Vi har ellers skrevet det en milion gange til dig på Twitter." 
Pinligt at jeg ikke vidste det. Fisheling, det lyder da.. sjovt..
Ej okay, det er da sødt. 
Twitter? Jeg har en bruger derinde som hedder @SandraFisher men den har jeg ikke brugt i 2 år?
Jeg kan stadig koden og alt det der, men jeg har da ikke brugt den..
"Undskyld jeg spørgere. Men ved du hvor mange der følger mig på Twitter?"
  "Lidt over 9 milioner tror jeg. Og tudsind tak Sandra, vi er en stor familie. Jeg har fået så mange venner på grund af dig. Tak, virkelig."
  Jeg sad bare med åben mund og stirrede på hende. Har jeg... 9 milioner fans? Oh shit man!  

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Glæd jer til næste kapitel, hvor der vil komme en masse drama mellem hende og hendes mor.
Hvorfor mon?
Hvis der kommen mange kommentare og likes, kommer den ud allerrede i aften. 
Elsker jer folkens, det betyder så meget i gider og læse den. I går aften sad jeg og skrev helt indtil klokken 4 om natten. Hehe.
Husk og tjek min trailer ud - du kan se den hvis du ruller lidt op og kigger til højre.
- Laura P :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...