Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10263Visninger
AA

21. Kapitel 21

 

Jeg kiggede overrasket på pigen. Okay da?
"Det er faktisk ret sejt at en kendt pige går på vores skole!" sagde en dreng som stod sammen med nogle andre oppe foran tavlen og stirrede på mig.
"Ja faktisk.." sagde en af de andre drenge han stod med. "Hun er faktisk ret lækker. Justin har scoret." sagde en anden dreng. "Fuck ja!" råbte en pige pludselig. "Du kender seleveste JUSTIN BIEBER!"
Hun farrede væk fra hendes veninde, som hun stod med. Og stod nu nede foran mit bord.
"Hvordan er han!? Kan du ikke få et billede af ham? Hvad med en autograf? Sig til ham, at jeg er hans største fan.. Nej ikke fan! Belieber! Sig jeg glæder mig til hans tour!" Jeg nikkede bare ved alt det hun sagde. Selvom jeg ikke rigtig hørte efter. "Kan du ikke skaffe to billetter til hans turné?" der var kommet en anden pige herned. "Hej, skal vi være veninder?" en pige lagde sin arm på min skulder. 
Jeg rystede den af. "Gider i ikke godt lade mig være? Det kan godt være jeg er kærester med Justin Bieber, men jeg er sgu da stadig en normal person." fløj det ud af mig.
Hele klassen blev tavs. Ingen sagde noget, alle stod bare og stirrede på mig.
"Hun har ret." sagde ham drengen som havde sagt det med at det var fedt at en kendt person gik på vores skole. Ham den mørkhårede oppe ved tavlen.
"Lad hende dog være." sagde en af den drenge han stod med. Pigerne kiggede choket over på drengene oppe ved tavlen.
"Hey Nick. Slap dog af." sagde en af pigerne stod stod nede mig.
Nick.
Ham den mørkhårede hed Nick.
Sødt navn.
"Det er sgu da dig der skal slappe af! Lad pigen være." sagde Nick.
Tak Nick, må gud være med dig.
"Hold dog kæft idiot!" råbte pigen. 
"Hov hov! Hvad sker der her?!" Læren var åbenbart kommet ind.  Pigen kiggede choket på læren.
"Bella, op på lærens kontor! Nu!"  Hun pegede mod døren. Bella rejste sig op, kiggede streng på mig og gik så ud af døren.
"Sæt jer ned alle sammen," sagde læren.
God start på dagen hva?
Folk kommer op og skændtes over mig.
Jubii, kendtisliv.  

Jeg pakkede bøgerne ned i min taske, men ved et uheld tabte jeg en af bøgerne ned på gulvet. Det gav et ordenlig baaaaaanggggg, og det gav nærmest ekko.
Det var pinligt.
"Hey, skal jeg hjælpe dig med den der?" Jeg kiggede op.
Nick. Han stod med hans klare grønne øjne og så ned på mig.
"Nej, det er fint. Jeg har den."
Jeg samlede hurtigt bogen op og lagde den ned i min taske. J
eg smillede kort til ham og begyndte at gå.  "Hey!" råbte han og tog fat i min arm og trak mig tilbage. "Er du okay? De piger der var lidt.. ja."
"Jeg er okay," mumlede jeg og prøvede og rive mig løs, men han holdt godt fast.
"Så du er sammen med selveste Justin Bieber, hva?" spurgte han.
Jeg nikkede og så ned i jorden. "Hey, er der noget galt?" spurgte han. 
"Nej, nej." sagde jeg og kiggede op. 
Det her var rimlig akavet. Det var så forkert.
Jeg stod i et helt tomt klasseværelse, alene med en dreng. Jeg har en kæreste!
Fokuser på det.
Han smillede. 
Jeg smillede skævt til ham. "Nå men, jeg skal til time."
"Hey du, klokken har ikke ringet endnu. Hvad skal du have i næste time."
"Øh jeg." Jeg rev mig løs fra hans grab omkring min arm og lagde min skoletaske på bordet, hvorefter jeg ryddede efter skoleskemaet. 
"Jeg skal have kristendom," sagde han og smillede. Endelig fandt jeg det.
"Jeg skal have.... kristendom" 
Nonononono!
"Fedt, så kan vi jo følges derhen. Det er ovre er oppe på gangen ovenpå. Så.. der er lidt langt."
han smillede frækt. "Okayyy.." sagde jeg og kiggede over mod døren.
"Nå men.. Ja.." Jeg tog skoletasken over skulderen og begyndte at gå. Jeg gik ud på gangen hvorefter Nick kom løbene efter mig.
"Vent lidt." råbte Nick. "Jeg henter lige bøgerne i mit skab. Vent der." 
Jeg kiggede over på ham, han smillede og gik over til sidst skab.
Og nu havde han vendt ryggen til. Okay jeg havde chancen. Jeg begyndte hurtigt at småløbe ned af gangen. Folk stirrede.
Jeg var ligeglad.
Jeg gik hurtigt op af trapperne og var ved at vælte over nogle trin. Jeg fandt klasseværelset og skyndte mig ind. Her var tomt.
Jeg pustede ud, okay, jeg havde nok en dårlig kondi. 
Jeg satte mig helt bagerst i lokalet og fandt mine Kristendom bøger frem. Okay, hvad så nu? 
Jeg sukkede og tog min mobil op fra lommen. En besked fra Justin!
Hej skat! Hvordan går det? Kommer du ikke hjem til mig, efter skole? Jeg ville ønske jeg kunne sige ja. Jeg ville ønske jeg kunne være sammen med ham efter skole. Men det kunne jeg jo ikke.... Det går fint. Miss U. Skat  Jeg sukkede og trykkede på send. 
Endelig ringede klokken og folk stormede ind i klassen og fandt en plads.
Nick kom ind som den sidste og sendte mig et hvorfor-ventede-du-ikke-blik.  

Klokken ringede og denne gang skyndte jeg mig som en sindssyg med at få alle bøgerne pakket ned og ud af klassen. Jeg ville overhovedet ikke stå alene med Nick igen. Det var bare for akavet. Jeg gik ned mod kantinen. For første gang faktisk  Har aldrig været dernede før. 
Jeg åbnede dobbeldøren og en larm gik mig i møde. Folk råbte og skreg, grinte og snakkede. Her var en hel masse runde borde. Der var nogle få stykker som var ledige. Jeg kiggede rundt. Ingen øjenkontakt.  Heller ingen Stella? Hende havde jeg ikke set endnu. Eller Isabella og dem. Det er da et godt tegn.  

Jeg satte mig ved et tomt bord med mit fad med mad foran mig. Et æble, en juice, et brød og noget pasta med kødsovs som så helt forfærdeligt ud. Jeg åbnede juicen og begyndte at drikke. Jeg var faktisk ret tørstig. 
"Du er famne så klam du er!" 
"Oh, er jeg måske klam?! Kig på dig selv!"
Jeg kiggede overrasket op. Nogle piger var kommet op og skændtes.
Hele rummet var stille og alles blik var rettet mod dem. 
De begyndte at rive hinanden i håret og slå. Jeg fniste. Bitch fight. Noget drama.
"Du tror famne du er så meget Annie!"
Annie? Er det ikke hende som satte sig ved siden af mig i bussen. Jeg gispede. Jo det var det sgu da!
"Og du tror bare alle elsker dig og ser op til dig! Men ved du hvad? Du er en fucking klam luder Isabella!" Isabella. Luderen, snobben. Det er godt Annie, bare giv hende.
"Av forheldved!" Isabella rev sig nogle meter væk fra Annie og kiggede choket på sin arm.
"Hvad fanden?! Bed du mig lige der?!"
Jeg kunne ikke lade vær med at grine. Jeg holdte hånden for munden, så det ikke så godt kunne høres.
De forsatte med at slåsse.
"Hey hey hey.. Hvad sker der her?!" der var åbenbart dukket en lære op. 
De stoppede. Annie rødmede og Isabella stod bare og kiggede ned i jorden. 
"Det var hende der begyndte!" udbrød Isabella pludseligt. 
"Mig?! Det var sgu da dig der begyndte!"
"Hun lyver!" 
"I to! Op på kontoret nu!"
"Det er uretfærdigt!" råbte Annie. "Det var hende.."
Jeg tog en bid af det stykke brød jeg havde hentet. Det smagte tørt og klamt.
Ad, var det lige noget dej jeg kunne smage? Føj!
Jeg smed hurtigt brøden fra mig og drak lidt af min juice. Jeg tog derefter min gaffel og stak ned i en af pastaskruerne og dyppede den i kødsovsen.
  Føj, det lignede hundelort. Jeg tog en bid af den og blev overrasket over hvor klamt den smagte! Føj forheldved! 
Jeg sukkede. Intet af det mad jeg havde taget var godt. Jeg skulle nok bare sulte ihjel indtil jeg kom hjem. Hvad gør man så nu? Lader man det bare stå eller? Jeg kiggede over på nogle mennesker som rejste sig og gik. De havde bare ladet deres fad med en bunke af halvspist mad stå, så det gjorde jeg også.
Jeg rejste mig, tog mit skoleskema frem. Dansk i to timer. Jeg smed den ned i tasken igen og begyndte at gå. Hvor var det nu lige det lå? Var det ikke noget med det lå ved siden af Matematik-klasseværelset? Det kunne jeg vel godt forstille mig.  
Jeg åndede lettet op da jeg så Dansk stå med fede bokstaver på en dør. Jeg havde farret rundt i hele skolen for at finde det lorte klasseværelse. Heldigvis havde klokken ikke ringet endnu. Jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind. Her var 3-6 mennesker som bare sad og snakkede ved et bord. 
"Sandra Fisher?! Omg, er det dig?!" en rødhåret pige stirrede skræmt på mig.
Ikke det her igen. Forheldvede da også.
"Ja." mumlede jeg bare og satte mig ned ved et bord helt bagerst i klasseværelset.
"Jeg har hørt det med dig og Justin. Det er jeg ked af." hun gik tættere og tættere på mig.
"Hvad!?" spurgte jeg forvirret.
"Det med.. At i kom op og skændtes over hans fans, og du var så vred at du ødelagde en parpazzi's kamera. Respekt da! Jeg er ked af i har slået op,"
"Mig og Justin har ikke slået op!" hvæsede jeg.
"Men.."
"Det kan godt være at det står i alle mulige klamme sladderblade, men jeg er stadig sammen med Justin! Tro det eller lad vær." råbte jeg.
Folk kiggede underligt og overrasket på mig. Men jeg havde ligesom vendt mig til de blikke. Pigen vendte mig ryggen og gik op til de andre igen. Okay. Hun hviskede noget, som fik de andre til at grine. Flot, nu bagtalte de mig. Jeg sukkede, lorte skole. Klokken ringede, den her time skal bare overståes så jeg kan komme hjem.. og.. kede mig ihjel.
"Sandra?!" jeg kiggede overrasket op, stemmen, Stella!
"Stella!" udbrød jeg og rejste mig op.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...