Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10452Visninger
AA

20. Kapitel 20

 

Øh..J-j-jeg..D-det.."
Okay Sandra. Du kan ikke holde det her hemmeligt forevigt.
"Sandra. Hvem er Justin? Hvad er der galt?"
  "Okay mormor. Der er noget jeg gerne vil snakke med dig om." begyndte jeg. "Ham Oliver.. Han findes ikke.." "Åh skat dog. Har i slået op?" adbrød mormor. "Hvad har han gjort?"
  "Nej mormor. Nej. Oliver han findes ikke. Jeg har en kæreste ja. Men han hedder. Justin.. Og det har han altid gjort. Det er ham jeg sovet ved, og været sammen med."
"Jamen Sandra skat. Hvorfor dog lyve om din kærestes navn?"
  "Mormor du forstår ikke." sukkede jeg. "Min kæreste er Justin Bieber. En kends popstjerne med over 30 milioner fans. Og det er sådan at.. da jeg var på vej hjem til ham kom der nogle parpazzier og tog billeder af mig. Og de har været efter mig ligesiden, og de skal være efter mig indtil jeg dør! Og da jeg tog hjem løb folk efter mig, og jeg ødelagde en parpazzi's kamera!" 
Hun så choket ud. "Så det vil sige. At du er kærester med en kendt dreng, og parpazzier følger dig..?" 
"Ja mormor. Og når de opdager hvor jeg bor såå... Vil de stå udenfor vores hus hele tiden.." sagde jeg. "Og vi vil ikke få privatliv og det er min skyld det hele!" En tårre trillede ned af min kind. "Hør her min skat." sagde mormor og trak mig ind til hende. "Elsker du ham?" 
"Ja jeg gør.."
"Så synes jeg ikke nogle folk med kameraer skal ødelægge jeres forhold." 
"Jeg skal nok vænne mig til det. Det er mere med jer.." 
"Jeg vil bare have du skal være lykkelig min skat. Men med din mor.. Det ved jeg ikke."
Min mor flipper sikkert ud og siger vi ikke må være sammen.  "Hun vil sikkert have vi ikke skal være sammen." sukkede jeg. "Vent med at sig det til hende. Find det bedste tidspunkt, bare ikke idag eller de næste par dage. Hun skal nok falde lidt ned over jeres skænderi." sagde hun. "Nå, jeg må hellere se at komme nedenunder igen så din mor ikke opdager noget." Hun trak sig væk og gik hen til døren.
"Og søde? Husk vi har en bagdør." 
Hun smillede og lukkede døren efter sig. Hvad mente hun med det? 
Jeg tog tallerken hen på mit skød og begyndte at spise. Dejligt med noget mad.

  Jeg rev en lilla top ud fra skabet samt nogle mørkeblå jeans. Jeg sukkede og gik ud på badeværelset. Satte mit hår op i en høj hestehale og lagde lidt makeup. Jeg gik nedenunder og tog noget Cornfleaks.
....
Hvor vi dog snart må få noget nyt morgenmad. 
Jeg begyndte at spise og kiggede på klokken. 8:39 bussen kom som altid 8:45 så der var skam lidt tid endnu. 
Jeg vaskede tallerkenen op og kiggede ud af vinduet. Solen skinnede stort og det var 19 grader, så det var super. Jeg gik ud i gangen og tog min vinterjakke på, fordi jeg ikke havde andre og mine bamsestøvler. Mon ikke jeg kom til at lugte helt vildt af sved. Men sådan er det jo. Jeg måtte snart ned at shoppe. Jeg har pengene, jeg har ikke så langt dertil. Så hvorfor jeg gør jeg det ikke?
Fordi det er fucking pinligt at gøre det alene. 
Jeg småløb hen til busstoppestedet fordi jeg så bussen holdt der. Jeg skyndte mig ind og fandt en tom plads. Jeg satte mig helt inderst og lagde min taske på det andet sæde. Bussen begyndte langsomt at køre. Okay.
Nu er det nu.
Skole.
Der hvor jeg skal blive stirret og bagtalt. Og bagefter.
 Direkte hjem.
Hjem til den sure mor. Hvor jeg skal sidde oppe på værelset og glo. Vente på der sker noget spænderne  hvilket der jo nok ikke gør. Jeg kom til at tænke på hvor overraksene mormor tog det. Hun støttede mig og ville respektere mit valg. Jeg elskede ham, og hun forstod. Selvom jeg nu har parpazzier efter mig ligemeget hvor jeg går. Selvom jeg ikke har mødt nogle idag. 
Men sikkert når jeg kommer ind i byen, så kommer der nogle efter med. Medmindre de er så tidligt oppe? Jeg ved det ikke. 
Hvor dum er jeg lige, ikke at tage solbriller på eller en hættetrøje så de ikke kan kende mig. Flot.   
Jeg sukkede stort da bussen stoppede. Okay Folk løb hurtigt ud af bussen og begyndte at gå hen mod skolen. Jeg gik ud som den sidste. 
Jeg kiggede mig omkring. Her var ingen tegn på parpazzier. Jeg kløede mig i håret og begyndte at gå. Helt alene. Uden en eneste at følges med. Hjemme i Danmark gik jeg ALTID med Sofie. Hver gang jeg havde chancen for det, gik jeg over til hende. Hey, hvorfor havde jeg endelig ikke hørt fra hende?
  Jeg tog min mobil op af lommen. Ingen beskeder.
Var det mig der ikke have svaret på hendes sidste besked eller hvad? Jeg besluttede mig for at skrive en ny:
Hej sødeeee. Savner dig. Hvordan går det? Har ikke hørt fra dig i lang tid.
Jeg trykkede send og begyndte at gå igen. Min mobil vibredede nede i min lomme.
Fuck, det gik sgu stærkt!
Sandra Fisher? Det er sgu da dig skat! Du er blevet kendt som Justin Biebers kæreste! Er fucking skuffet over du ikke har fortalt mig det. Men ok. Det er da.. dejligt.. tillykke søde. Synes faktisk lige det er lidt sejt at jeg skriver med selveste Sandra Fisher!!!!!!!!!! 
Okay hvad fanden!? Ikke nu også min bedsteveninde.
Er hun nu også blevet sådan, det er fucking typisk det er! 
Okay, min bedsteveninde er fuldstendig oppe og kører over jeg er "kendt" nu. Okay, det kan jeg ikke leve med. Okay, jeg siger meget okay. 
1 mindre ven.
Nu jeg har kun Justin tilbage og Stella. Hvis hun dog er min veninde, har ikke hørt fra hende i lang tid.  Jeg nærmede mig skolen. Den var helt tom. Jeg kom ikke forsent vel?
Jeg kiggede bagud, ingen bag mig - heller ingen foran mig. Fuck, nej vel?
Jeg begyndte at småløbe mere. Jeg tog mit skoleskema op af tasken. Tirsdag.. Engelsk. 
Jeg løb hurtigt ned af gangen og hen til klasseværelset som var til engelsk. Jeg åbnede forsigtigt døren og stak hovedet ud. Læren var der ikke. Heldigvis.
Folk sad bare og snakkede. Jeg fik nogle blikke da jeg gik ned til et tomt bord nede i hjørnet og satte mig. Folk sad og stirrede og hviskede. 
Endten bagtalte de ellers sad de og snakkede om jeg var kendt.
"Sandra Fisher, ikke?" var der en der råbte.
"Hey, Justin Biebers kæreste!" råbte nogle andre.
"Du er famne bare for åndssvag du er! Han er min!" råbte en lyshårret pige og sukkede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...