Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10459Visninger
AA

18. Kapitel 18

 

Jeg smillede og lagde mit hovede på hans skulder. "Jeg skylder dig så meget." sagde jeg. 
"Det at jeg har dig, er nok." Orh søde ord, fra en sød dreng. 
"Kom!" sagde han og trak mig med ud i køkkenet, hvor han havde dækket bord.  Han havde lavet omelet, spejlæg og pasta. Kreativt. "Jeg ved godt jeg er kreativ når det gælder mad." mumlede han. Jeg kunne ikke lade vær med at grine. "Du er så sød" sagde jeg og kyssede ham på kinden. Jeg satte mig ned, og han satte sig overfor. Han kiggede spændt på mig, han ville gerne have jeg skulle smage hans mad. Jeg smillede kort og stak gaflen ned i omeletten. Jeg tog kniven i den anden hånd. Jeg begyndte at skære. Røgen steg op af omeletten og en dejlig lugt gik mig i møde. Jeg løftede forsigtigt gaflen op til munden og tog en bid. Jeg havde aldrig smagt omelet før, og det smagte overrakene godt. "Det smager godt." sagde jeg da jeg sank den. "Sikker..?" spurgte han og kiggede ned på sin. 
"Ja skat." smillede jeg. Han smillede frækt og tog også en bid af hans omelet. "Jeg er god!" grinede han. Jeg rystede på hoved.
 Egoistiske dreng. Hæhæ
Vi forsatte med at spise i tavshed, dog smillede vi nogle gange til hinanden. Han var dejlig. Alt for dejlig. Ham ville jeg være sammen med foraltid. Han er mit livskærlighed.
Jeg har fundet ham og håber jeg aldrig mister ham.. igen.. vi har dog skændes mange gange, men inderst inde så vil jeg altid elske ham.
Men hvad så med mormor? 
Jeg har jo løjet for hende. Sagt Justin er en helt anden person. Og hvis jeg siger sandheden bliver hun sikkert helt vildt sur og vil aldrig snakke med mig igen. Men hvis jeg ikke gør, er det her forhold jo bare en stor løgn - så skal vi være hjemme ved Justin alle gange.
Hvilket han nok ikke vil acceptere. 
Og mormor opdager jo der er noget galt, når alle de lorte parpazzier står udenfor huset 24/7 og vi ikke får mere privatliv.
Fuck! Fuck!
Hvad hvis mormor bliver.. like... SINDSSYG træt af det, og smider os ud?! Jeg mener, hun bliver nok træt af det. Det gør jeg ihvertfald  Men det kan jeg ikke gøre noget ved nu. Heller ikke hvis jeg ikke er sammen med Justin. 
Jeg er kendt nu. Berømte Sandra Fisher kendt som Justin Biebers kæreste.
Hende Justin var utro med Selena med.
Hende som har taget Justin fra alle hans fans.
Hende Justin elsker. 
Okay. Jeg skal nok vænne mig til det her og måske skal mormor også? Hvad nu hvis hun elsker stjernelivet?
Og hvis hun - og mor - vil støtte mig i det her?
Jeg skal seriøst tage en snak med dem. En alvorlig snak. En snak om sandheden, hvor jeg vil forklare alt. Sige at jeg har været i seng med Justin, min kæreste er Justin Bieber og ikke en eller anden 'Oliver', jeg har pjækket fra skole, mit tøj blev ødelagt første dag og.. Jeg vil flytte skole.
Prøv og tænk hvis jeg kunne starte forfra på en ny skole. Nye venner, og sikkert ikke en fucking snobbet klike.
Håber jeg ikke, selvom næsten alle skoler har det.
  Men det er nu rart, at efter skole kan jeg smutte over til Justin og tage bussen hjem om aftenen. Men så var jeg jo aldrig hjemme. Hvilket fik mor til at blive nervøs og tro at jeg ikke gider dem mere. Hjemme i Danmark var jeg hjemme, hver eneste dag i weekenden.
Jeg måtte ikke tage i byen, nej nej, fordi jeg begik en fejl da jeg var 15, så må jeg ikke gå i byen mere for mor. You know, hvor man drikker, fester osv.
Okay, jeg havde plaget mor en hel dag for at komme med til Mikkel's fest. Og endelig sagde hun ja, jeg var like.. MEGA lykkelig! Jeg ringede med det samme over til Sofia, at hun skulle komme over, så jeg kunne fortælle den sindssyge, fantastiskese, vidunderligsete nyhed! Jeg ville gerne se hendes ansigtsudtryk  Så hun kom, og jeg fortalte hende det og hun blev mega choket. "Jeg fik ikke lov" jeg kunne ikke glemme den triske sætning. Og jeg var like.. hvad?! Hun får altid lov af sine forældre, måske fordi hun er så fucking forkælet. Så derfor havde jeg ingen at følge med derhen, hvilket var lort.
Så jeg gik. Selvom det var svært og hårdt at gå så langt i mine stilletter. Jeg frøs, kan jeg huske, jeg frøs helt sindssygt. Jeg havde ikke taget nogle jakke på, så jeg gik kun i min sorte, stramme lårkorte kjole.  Jeg kunne huske at jeg havde gået ned af 2 gader, før der kom en flok drenge hen til mig. De spurgte hvad jeg hed osv.. Og jeg sagde Sandra Fisher. "Skal du over til Mikkel Andersen?" Jeg kan tydeligt huske, hvor fulde de endelig lød.
Jeg nikkede og sendte dem et skævt smil. De fortalte at de kendte Mikkel, og en af drengene var hans fætter. De ville gerne følge mig hen til Mikkels hus, og det var jo perfekt da jeg ikke rigtig vidste hvor han boede. Da vi stod foran huset, så det ret øde ud, og det lignede ikke der var fest. "Kom skatter" havde en af drengene sagt, mens han trak mig ind i huset. Der var overhovedet ingen mennesker, intet musik, her var helt mørkt.
Det her var ikke Mikkel's hus. Jeg kunne huske at jeg blev smidt ned i en seng og bundet fast.  Andet kunne jeg ikke huske. Dagen efter havde min mor på en eller anden mærkelig måde fundet mig, hun tog en snak med drengenes forældre. Og hun var godt choket over at kunne finde på sådan noget.  Derfor må jeg aldrig.. ALDRIG gå til fester igen.
Aldrig.
Never.
No no. 
Det driver mig til vandvid! Argh, jeg er så fucking træt af det! Men sådan er det jo, og sket er sket, og jeg kan godt leve uden det. Tror jeg. Det er faktisk 234564 år siden jeg sidst har drukket. Jeg savnede det faktisk. Justin ødelagde mine tanker. "Hvad tænker du på?"
  Jeg hævede det ene bryn og kiggede ned på maden igen. Jeg havde overhovedet ikke rørt min mad imens jeg sad og tænkende 
Oh fuck, nu tror han vel at jeg ikke kan lide maden. For det kunne jeg. Det smagte vildt godt. Han er virkelig en god kok.
"Ingenting." løj jeg.
"Som om," han rystede på hovedet. "Du sidder jo og stener for sindssygt, som om du ser en film inde i dit hovede."
  Lol  Nej Hvor latterlig tror du jeg er, Justin?
Ser film inde i mit hovede? Psshhhh
Okay, det var faktisk en god idé.
Så laver jeg min egen film inde i mit hoved.
Så sidder jeg og forstiller mig det der skal ske. Det skal prøves. 
"Undskyld," hviskede jeg. "Det er fucker træls at jeg gør det, i know Justin." Han rejste sig op og gik hen til mig og kyssede mig på kinden. Han tog min tallerken og hans og lagde den ned i vasken.  Han trak mig op på stolen og krammede mig. Hans arme rørte op af og ned af min ryg. Dejlig kropsvarme.
Dejlig følelse. Dejligt.
"Justin skat. Jeg skal altså snart hjem.." hviskede jeg.  Han nikkede og smillede.
"Min mor er sikkert fucker nervøs. Jeg skulle nemlig være hjemme i går." sagde jeg.
"Jeg vil altså gerne møde din mor!" smillede han. Jeg lavede store øjene.
Fuck fuck fuck fuck! Nej vel?  

 

Husk og skriv en kommentar hvis i gerne vil have mere. Håber i alle har haft en god jul :)
- Laura

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...