Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10255Visninger
AA

16. Kapitel 16

 

Jeg forsøgte at give mig væk af alt min kræft, men det lykkes ikke.
Han holdte strammere og strammere om mig, og det begyndte at gøre ondt.
  "Justin!" råbte jeg. "Er du blevet sindssyg!? Hvad fanden har du gang i!?" 
Han gav endelig slip og jeg rev mig væk fra ham.
Han stod bare og stirrede på mig om som jeg ikke forstod en skid. "Du er jo fucking sindssyg! Det er slut! Skrid nu bare over til Selena!" råbte jeg og begyndte at gå. Han greb fat i min arm lige da skulle til at trække håndtaget ned i hoveddøren
  Vreden skyllede op i mig og han rev mig ind til ham. Jeg havde mit hovede på hans skulder og jeg følte en stor tryghed, men  jeg prøvede hurtigt at undgå tanken. 
Jeg trak mig væk.  "Det er slut!" gentog jeg. 
"Jeg nægter at tro det Sandra." han stod bare og smillede skævt til mig.
 Jeg vidste ikke hvad skulle sige. Jeg havde faktisk ikke lyst til at gå. Sandheden var at jeg elskede ham, og jeg ville ønske de sidste minutter ikke have sket. Men han var mig utro, hvilket betyder at han ikke elsker mig rigtigt.
Spasser.
"Sandra. Du må ikke gå.." en tårre trillede ned af hans kind. Det gjorde ondt at se ham græde, det var det værste syn jeg havde set længe.  Jeg kom til at tænke på sidste gang vi skændes.
"Justin. Vi har ikke været sammen i særlig lang tid, og vi er kommet op og skændes.. to gange... det her fungere ikke. Vi burde bare droppe det hele og lade som om intet er sket." hviskede jeg. "Så.. du vil starte forfra?" han lød en andelse glad. "Ja, bare hvor jeg ikke har mødt dig." 
Et sårret udtryk gik mig i møde da jeg kiggede op i hans perfekte brune øjne. 
Jeg kunne mærke at jeg trak vejret dybt hurtigt. Det var som om jeg ikke kunne få vejret. Hvad skete der?! 
"Lad mig gå.." sagde jeg. "Du kan ikke komme hjem." sagde han nærmest helt ondskabsfuldt  "Hvad...?" hviskede jeg. "Der går ingen bus.. resten af dagen."  Det gav et sæt i mig. Er jeg fanget herhjemme indtil i morgen?  

"Sandra." begyndte han. "Hør her. Tilgiv mig. Jeg dropper Selena for dig. Jeg vil have dig." han gik tættere på mig. "Kun dig" hviskede han i mit øre. En varm følelse rørte igennem min krop. Jeg ville ikke kigge på ham, og stod bare og kiggede ned i jorden.
"Sandra. Se på mig."  Jeg ville ikke! Han lagde mit andsigt i hans hænder og løftede mit andsigt.
Fedt, nu er jeg nød til at se på ham. 
Jeg stod længe og kiggede på ham. Jeg bed mig selv i læben og rev lidt hud af. Pis, nu har jeg fået et sår og det begyndte at bløde.
"Hey søde" fnistede han lidt, sikkert over dét, med mine læber. "Lad mig hjælpe dig."  Han pressede sine læber mod mine. Denne gang var det ikke så kraftigt som inde på værelset, nu var det. Dejligt. Okay, jeg kunne ikke være sur på ham. Inderst inde var jeg dybt sårret over det han havde gjort. Men han, gjorde mig bare så lykkelig. Jeg kunne ikke være vred på ham. Jeg stod og stirrede på ham og tankerne fløj i mit hovede. Skulle jeg tilgive ham? 
Det endte med at jeg lagde mine hænder omkring hans nakke og trak ham ind til mig med et kys. Nu han han vidst opfattet det. 
"Undskyld." mumlede jeg mellem kysset. "Jeg elsker dig." sagde han. Det minnede mig om første gang jeg var hjemme ved ham, hvor han sagde det samme. Dengang havde jeg ikke de følelser som jeg havde for ham nu. Denne gang, elsker jeg ham. Helt inderst. Han er perfekt for mig.  

"Justin?" spurgte jeg, da vi sad inde i hans seng og så fjernsyn. Han fjernede blikket var tv'et og kiggede på mig. "Må jeg sove her i nat? Du ved der går jo ingen bus og..." 
Han afbrød mig "Altid skat.." Jeg smillede og kiggede tilbage på fjernsynet. CSI var begyndt, hvilket jo var perfekt. Elskede den serie. Justin havde faktisk også været med i et afsnit, den havde jeg set for omkring 3 måneder siden. Jeg kunne huske jeg sad og savlede over han lækkerhed, og nu ligger jeg med ham inde i hans seng. Han har armene omrking mig, og jeg lagde på hans mave og kunne høre han trække vejret. Jeg nussede hans ene hånd en smule. Det her er hvad jeg altid har ønsket mig. Ligge sådan her med min drømmedreng, og jeg har endelig fundet ham. Selvom vi har skændes, kan jeg ikke hade den dreng rigtigt. Han er vidunderlig. Da rulleteksterne rullede op af tv'skræmen, begyndte jeg småt at blive sulten. 
Jeg satte mig op og kiggede på ham uden og sige noget. "Sulten? Ikke også?" grinede han.
"Lidt måske." 
"Pizza?"  "I orden med mig." sagde jeg. Han smillede og rejste sig, og forsatte ud i køkkenet. Jeg har endelig spist pizza næsten hver aften fortiden. Mon ikke jeg havde taget 649 kg på. 
Han kom tilbage efter 5 min og satte sig ved siden af mig. "Jeg kunne ikke få sat i dem, de var optaget lige nu. Har ellers prøvet og ringe en masse gange." han så på mig med et undskyldene blik. Jeg nikkede og smillede. "Det gør ikke noget." 
"Godt skat." sagde han med en hæs stemme som gjorde mig helt blød i knæende.  Han sad længe og stirrede på mig, og jeg stirrede tilbage. Akavet, virkelig meget. Der var ikke rigtig noget at sige. 
Han tog forsigtigt hans hånd op til mit andsigt og aede min kind. Jeg smillede. 
Han trak sig langsomt ind til mig og kyssede mig. Han udviklede kysset og lagde mig ned. Han kravlede langsomt hen over mig. Hans hånd kørte ned af min marve, og længere ned. 
Han satte sig op og tog sin t-shirt af og hans bukser så han kun sad i boxershorts. Han begyndte langsomt at tage min trøje af, men kiggede kort på mig, om det var okay. Jeg smillede bare.
Jeg håbede på, at han forstod det betød ja. 
Det gjorde han, for han forsatte. Han havde taget min trøje og mine bukser af, så jeg lå kun i Bh og trusser. Han lænede sig ned og kyssede mig igen mens han omfarvnede mig.   


  Jeg vågnede med Justins arme omkring mig. Det var helt klart den dejligeste måde jeg nogensinde havde vågnet på. Jeg havde ikke rigtig lyst til at flytte mig, jeg vendte mig om, så lydløst og roligt som muligt som muligt. Jeg lå og kiggede på ham, mens han sov. Han trak vejret en andelse dybt, hvilket var sødt. 
Jeg trak mig længere og længere ind mod ham og lagde mine arme omkring mig. Så vi krammede, mens vi lagde ned.
Det er muligt?
Er det ikke!?
Men det er det lige blevet, fordi jeg har opfundet det.
Hehe.
Han begyndte langsomt og åbne hans øjne. Jeg smillede.
"Godmorgen skat."  Han gabte. "Godmorgen skatter." han smillede og kyssede mig. Så lå vi der. Efter en god nat, med sex. Hans arme lå omkring mig, og mine lå omkring ham. Vi lå helt tæt, så vi var kun nogle millimeter fra hinanden.
Jeg kunne mærke at han træk vejret, hvilket var dejligt.
Ja, selvføgelig var det dejligt, fordi ellers ville han ligesom være død
Øh
Han tog langsomt sine arme og trak mig fra ham og satte sig op. 
Pis lort, jeg lå ellers lige så godt. Jeg stirrede forvirret på ham.
"Hvad er klokken?" Sprugte han. "Øhm, jeg tror den er omkring 9." svarede jeg og satte mig også op.
Han rejste sig fra sengen og tog nogle andre bukser på og en hvid t-shirt. Han gik ud i køkkenet.
Så sad jeg der, alene, i hans seng. 
Okay?!
Så du efterlader mig bare her?
Spasser.
Jeg rejste mig op og tog de bukser på, som lå smidt ovre i et hjørne og min trøje.
Jeg trak trøjen over hovedet og rettede lidt på den.  Jeg gik ud i køkkenet, Justin var der ikke. Fuck det!  Jeg er pisse sulten, spiste ikke aftensmad i går. Jeg ryddede i alle skabene, og fandt..
 Cornflakes
-.-
Jeg var efterhånden blevet ret træt af det, men whatever. Jeg fandt en skål og noget mælk og satte mig ved bordet og begyndte at spise. Det var ret akavet det her. Hvor var Justin?!
  "Sandra?" kaldte han. "Køkkenet." råbte jeg. Han kom til syne i dørkammen og grinede en smule.
"Orh, hvor er du sød." 
Hvad?! Jeg spiser sgu da bare. "Tak, tror jeg..?" sagde jeg.
"Hey, hvor fanden blev du af" 
"Sorry, jeg skulle bare sådan tisse."  Jeg var lige ved at flække af grin. "Nå ja, okay. Forståeligt." 
Han gik hen til mig og gav mig et hurtigt kys. "Skat, Usher kommer idag.." 
"Hvad skal han..?"
"Møde dig. Håber det er i orden."  "Ja, det er det.. vel.." smillede jeg. 
"Eftersom min mor ikke kan møde dig, så må jeg jo lige få Ushers tilladelse" grinede han.
Jeg forstod det ikke rigtig. Skulle hans mor acceptere 'hans' kærester. Sødt, eller noget
Jeg spiste videre, uden at kigge på ham. Han tog en skål og satte sig overfor mig. Han begyndte at hælde Cornfleaks ned i hans skål osse. 
Fedt han efterligner
Han aber efter, som jeg altid sagde i børnehaven. Folk begyndte at få spat af det, selv de voksne. Hvis jeg begyndte at gå og de andre gik med mig, sagde jeg at de abede efter.
Også blev de enormt sure og gik. Jeg synes det var morsomt, men det gjorde også, at jeg endte uden nogen venner til sidst 
Okay, ret nedern
"Sandra?!" grinede han. Han ødelagde fuldstendig mine tanker, pis altså, det var lang tid siden jeg havde snakket med mig selv, i mine tanker,
lol øh hehe
"Hvad?" spurgte jeg "Du stirrer." sagde han. "Du er bare så lækker" fløj det ud af mig.
Han smillede frækt og spiste videre.  "Baby, baby, baby ooooooohhhhhhhh. I know you love me..." sang jeg.
"Hvad laver du?" han hævede det ene bryn.
"Jeg synger, fjols." 
"I neeeed somebody to love..." sang jeg. "Synger jeg godt?" 
Han grinede og svarede ikke.
Øh, det betød vidst nej
Spasser
Jeg synes altså jeg sygner godt, når jeg bliver stor, skal jeg være sanger. Så kan mig og Justin lave en duet, som skal handle om ost.
Vi elsker ost. Ost, ost, ost. Det spiser viiiii, oooh jaaaa
Oh ja, den vil slå Gangam Style 100%
Bare vent.
Vi laver en genial musikvideo, just wait. Så slår vi vores navne sammen, så vores album skal hedde: Sustin eller Jandra.
Lol grimt. Men synes nu Jandra ser godt ud. 
Eller hvad, hvorfor lige ost? Hvorfor ikke leverpostej, eller noget andet?
Okay, random NEJ DA, det skal da handle om Cornfleaks!
Hvor sejt ville det ikke lige være?!
Oh, jeg er god
"Sandra!"grinede han. "Undskyld." mumlede jeg.  "Din ost, du stirrer!" grinede han.
Ost!
Ost! Han sagde ost, mon han også tænker på duetten nu?
"Ost?" spurgte jeg "Det var det første ord der lige faldede mig ind." 
Det er da et godt tegn, han er allerrede godt på vej. Sangen skal nok blive god.
Jeg rejste mig. "Stil tallerkenen ned i håndvasken." sagde han. Jeg gjorde som han sagde, og lagde den derned, bagefter kom han og lagde sin derned. 
"Usher kommer om en time" sagde han og lagde sine hænder på mit liv.
"Det er bare i orden." smillede jeg og klemmede mig ind til ham. "Søde?" spurgte han. "Ja?" 
"Tak for i går." sagde han og smillede frækt.
  "Selvtak" smillede jeg tilbage. Søde dreng forsatan
"Hvad tænker du på?" spurgte han og holdte strammere om mig. "Dig" sagde jeg og smillede. "Hvad tænker du på mig, om?" han løftede det ene bryn og kiggede mig dybt i øjene. "At du er sød." sagde jeg og smillede skævt. "Kun sød?" sagde han og så ret sårret ud. "Stop, din ost" grinede jeg og slog blidt til ham.
"Ost?" spurgte han og grinede.
"Det var det første ord der lige faldte mig ind." gentog jeg.
  "Orh, hader dig." grinede han. Jeg rev mig væk fra ham og sendte ham et sårret blik. "Hvad?" Han blev pludselig alvorlig. Det havde han nok ikke regnet med at jeg ville gøre. "Slap af skat." sagde han. "Det var forsjov" 
Et smil bredte sig på mine læber. Jeg fniste. Han rullede med øjene og gik hen og tog min hånd.  "Skal vi gå en tur, inden Usher kommer?" 
"Justin? Er det nu en god idé. Hvad med parpazziere?"
"Jeg har en bagdør, hvis jeg tager solbriller på, opdager de mig ikke." smillede han. "Hvad med mig?" mumlede jeg. "Hvad med dig?" han hævede det ene bryn. Det var så sødt når han gjorde det.
"Ja. Idioterne fik et billede af mit andsigt."
  "Søde. Så må du også tage solbriller på." Jeg nikkede. Det var sgu træls. Det ville være så rart, hvis jeg bare kunne gå ud med Justin uden alle de forhindringer der er.
  "Jeg finder lige nogle." sagde han og slap min hånd. Han forsvandt ind på hans værelse. Jeg kom pludselig i tanke om mormor og mor, mon ikke de var pisse nervøse for mig? Jeg kom jo ikke hjem. 
Jeg fiskede min telefon op af lommen. Ingen havde godt nok ringet, så de var vel lidt ligeglade. Men jeg besluttede mig for at ringe. 
Jeg ringede til mormors hjemmenummer, og håbede på at hun tog det. Hvilket hun gjorde!
 Halleluja.
"Sandra er det dig?" lød det i den anden ende.
"Jeps mormor. Ville lige sige jeg har det fint. Jeg sov hjemme ved Ju...Oliver!"
"Det kunne jeg regne ud søde. Du kommer forhåbelig hjem idag ikke? Skolen er jo i morgen." 
"Ja, det gør jeg. Mh, måske om nogle par timer. Skal lige tjekke hvornår der går en bus." 
"Okay kære." Der var en akavet stilhed i noget tid.
"Hvad med mor? Har hun været nervøs eller noget?" 
"Njaa... Lidt, men jeg sagde du var hjemme ved din veninde. Og hvis du ikke nåede bussen sov du hjemme ved hende. Hun forstod.. sådan da." 
"Super!" skyndte jeg mig at sige da Justin begyndte at gå hen til mig. "Vi ses ikke?" spurgte jeg. "Jeps, vi ses søde" 
Jeg tog mobilen ned fra øret og lagde på.
"Hey" sagde jeg og smillede.
"Hej." sagde han ret koldt. Jeg kiggede mærkeligt på ham.
"Noget galt?" 
"Hvem snakkede du med?!" råbte han nærmest.
"Øhm.. min mormor." 
"Okay!" sagde han stille og lettet. "Hvad troede du?" jeg hævede det ene bryn og satte mine hænder på hofter.
"Ikke noget. Bare ikke noget." mumlede han og rakte mig et par mørke solbriller.
Jeg tog imod dem. "Jeg ligner en ost, med solbriller på!" sagde jeg kort.
"Ost?" grinede han. "Søde, jeg tror ikke at lige når tager dem på at du forvandler dig til en ost" 
"Nånå" sagde jeg og foldede dem ud. Og lige da jeg tog dem på. Blev jeg pludselig en gul, der kom huller i mig og jeg lugtede af sur gammel ost.
Hahahahhahaha, nej, det skete så ikke.
Da jeg tog dem på, tog jeg dem på. Sejt ikke?
Anyways. Vi sneg os ud gennem bagdøren som rigtige ninjaer og vi sprang over alle havestolene og blomsterne.
Ej, nej. Vi gik bare helt normalt ned af haven og hen mod en havelåge som lå ud til en anden gade, som lå omme bag hans hus. Her var parpazzierne ikke kloge nok til at komme om. De troede Justin eneste udvej ud, var hoveddøren
  idioter
"Jeg kender ikke byen" sukkede jeg og så på ham. "Det er godt du har mig" smillede han og tog min hånd og trak mig ned af fortovet.
Altså ikke sådan at han bare lagde mig ned, og trak mig afsted,
Nej, hvis du altså troede det, nejnejnejnej, hvor mærkelige tror du lige vi er?
Pshhh. Tror nok godt du kan forstille hvad jeg mener, ok?
Godt søde. Godbid til dig. En ost
Okay, jeg tænkte seriøst meget på ost, jeg er ved at blive sindssyg, må hellere koncentere mig om Justin nu.
Overraskene nok smuttede vi forbi nogle parpazzier som stod og ventede på.. noget spænderne  De kunne ikke genkende os. Overraskene. 
Vi forsatte ind i skoven, den skov jeg også var i, da jeg cyklede en tur for nogle par dage siden. Den samme klike sad samme sted, med de tre piger og to drenge. De sad på bænken og grinede over noget en af drengene af sagt. En af pigerne gav mig elevatorblikket og hviskede noget til de to andre piger. Jeg forsatte bare hånd i hånd med Justin. Jeg havde lyst til bare at rive Justins solbriller af og sige: "Take that bitch!"  Mon hun ville sende mig det blik igen, hvis hun vidste jeg gik med Justin Bieber. Ha, idiot Jeg smillede lumsk til hende, mens jeg overvejede at gøre det. Selvom det var en lorte idé. Jeg kiggede kort over på Justin..  

Nej Sandra, nej. Du skal ikke udnytte din kæreste sådan. Bare fordi han er kendt, behøver du ikke behandle ham anderledes. Han er et menneske som os andre, med samme følelser. 
Okay hvad? Det her lærte jeg i 2 klasse, hvorfor kommer jeg til at tænke på det nu? "Sandra?!" udbrød Justin. "Hvad?" spurgte jeg forvirret.
"Hey, du stener." mumlede han. "Sorry søde." sagde jeg og lænede mig op af ham. Dejligt følelse. Jeg kiggede over mod kliken. Take that bitcher, jeg har en kæreste. De kiggede hurtigt væk, da jeg kiggede på dem.
Hahaaaaaa
Vi forsatte længere ind i skoven. "Justin? Ved du godt hvor vi er?" spurgte jeg nervøst. Han kiggede kort rundt. "Inde i en skov." 
Flot, idiot! Det kunne jeg også se. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt.
"Men, vi er jo fucking langt inde i den her skov her. Kan vi ikke godt gå tilbage?" 
"Siden hvornår er du blevet så fucking nervøs?!" råbte han. Jeg kiggede overrasket på ham. Hvad fanden mente han med det?!
Ja, vi er sgu da inde i en skov hvor her kan være bjørne og alt muligt lort. Tænk hvis der kom en elg og spiste os!
Eller en ost.
Han slap pludselig min hånd og begyndte at gå. Jeg kiggede op.
"Justin! Hvor skal du hen?" 
"Ja, jeg forsætter alene. For du gider jo ikke med, vel?!"  Hvad fanden har den dreng gang i?! Han er sgu da for mærkelig! Og han kan da ikke bare efterlade mig her, forheldvede!   

 

Jeg har ikke rettet i den, hvilket man nok kan se. Men jeg orker og har ikke tid til det lige nu. Ved godt der er problemer med Nutid og datid og måske nogle stavefejl. Men håber i overlever :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...