Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10277Visninger
AA

14. Kapitel 14

 

Justin..
Jeg fik først et kæmpe chok, var det virkelig ham?
Jo det var!
"Sandra.. Jeg ved godt du hader mig og vil aldrig se mig igen. Men..." 
Jeg rystede på hovedet og smilte.
"Justin.. Undskyld.. Virkelig undskyld for alt. Jeg er så ked af det." 
Et smil bredte sig på hans læber.
Det smil jeg har savnet så meget.
Jeg gik hen og krammede ham. "Undskyld." hviskede jeg.
"Det gør ikke noget skat." svarede han. "Men Justin.." Sagde jeg og kiggede på ham.
"Ja?" spurgte han.
"Min mor og mormor er hjemme. Så..." 
"Oh ja." sukkede han. "Vi ses, ikke?"
"Selvføgelig. Vi skrives." sagde jeg og kyssede ham.
Han smillede og gik.
Jeg lukkede døren. Yes!
Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Jeg har ham tilbage, jeg har mit livs kærlighed tilbage.
Nu indså jeg det, jeg kan ikke leve uden ham, han er mit et og alt og jeg vil ikke lade en enkel turne ødelægge vores forhold.
"Nå dada, hvem var det?"
Jeg fik et kæmpe chok og vente mig om.
Mormor.
  "Oh, det... øh.." begyndte jeg.
"Han måtte da gerne have kommet ind. Han så da rar ud. Hvad hedder han?" spurgte hun nysgerrigt. 
"Ø-øh.. H-han..." stammede jeg. "Oliver... Han hedder Oliver!"
"Jeg synes jeg har set ham før" sagde mormor.
"Ø-h ja, han bor lige i området.. Han.. øh... Ja... Er tit nede i byen, så det.. er nok der.. du har set ham.." stammede jeg.
Jeg kunne mærke jeg begyndte at rødme.
"Sandra da! Det er da ikke pinligt! Tillykke!" sagde mormor og gik ned til mig.
"Ja øhm.. Nejj.." sagde jeg. Hun krammede mig,
"Nå, har du spist?" 
"J-ja...." løj jeg. 
"Det var da tideligt." sagde hun og smilte.
"Men mormor?" spurgte jeg.
"Ja min skat?" 
"Vil du ikke love ikke og sige noget til mor?" spurgte jeg. "Hvorfor?" sagde hun.
"Ø-øhm. Mor vil.. nok ikke have jeg får en k-kæreste.. Siden det med far jo.. ja.." 
"Det er vel rigtigt nok, jeg skal nok tie stille. Men Sandra skat, hun finder nok ud af det på et tidspunkt." "Ja, men lad hende selv finde ud af det." 
"Hvor længe har i været sammen?" spurgte mormor.
"Ø-øhm, altså.. Okay mormor. Kan du huske den dag, hvor jeg ikke nåede bussen?" - hun nikkede - "Der sov jeg hjemme ved ham, men jeg sov nede på en madras. Jeg kendte ikke rigtig nogle og han tilbød at jeg måtte sove hjemme ved ham! Også ja.. Så blev vi kærester... Lov du ikke siger det til mor.." 
"Det lover jeg søde." sagde mormor. "Hvad skal du så lave idag?" 
"Tja.. Ikke rigtig noget.." 
"Du kunne vel invitere Oliver over, eller tage hjem til ham?" 
"Hvad skal jeg sige til mor?"
"Sig bare du er hjemme ved din veninde"
"Orh, tak mormor!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...