Drengen bag solbrillerne | Justin Bieber ♥ (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 10 jan. 2013
  • Status: Færdig
16-årige Sandra bliver tvunget til at flytte til Canada, sammen med hendes mor. De skal bo nede ved hendes mormor. Hun er ret nervøs. Skolen, venner.. alting.
Men hvad hun ikke ved er at hendes livs kærlighed har et godt øje til hende i bussen. Finder Sandra nogensinde ud af hvem han ,,virkelig er´´ ?
*Andstødende sprog og hentydelser til sex kan forekomme, så er i advaret*

53Likes
90Kommentarer
10273Visninger
AA

10. Kapitel 10

 

”Justin Bieber ses med en fremmed pige?”
Jeg sad længe og stirrede på overskriften.. Jeg rullede ned..
”I går mødte popsangeren Justin Bieber med en pige i Canada. De havde snakket om deres forhold, og derefter havde Justin droppet hende. Her kan i se hun sidder og græder og Justin prøver at trøste hende..”  Jeg rullede ned og så et billede.. Det var mig der sad på bænken. Heldigvis var mit ansigt begravet i mine hænder, så man ikke kunne se mit ansigt. Justin sad ved siden af og trøstede mig. Det var da en være løgn! Jeg skyndte mig at lukke siden ned. Jeg trak vejret hurtigt.. 
Jeg kan ikke være sammen med Justin mere. Tænk hvis paparazzierne tager et billede med os og ligger det ud. Så vil jeg have paparazzier efter mig hele tiden. Og hvad vil mor og mormor dog sige?? 
Jeg overvejede at sige det til dem. Men hvad nyttede det? Lige meget hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke lade vær med at være sammen med ham. Han er så vidunderlig. Men.. Jeg skal prøve.   Jeg vågnede med et sæt og kiggede på mit vækkeur. 8:30. Jeg kommer for sent! Hvorfor havde den ikke ringet? 
Jeg skyndte mig ud på badeværelset, lagde lidt hurtigt makeup og gik ind og tog en grøn top, med en cardigan uden over og nogle sorte bukser, jeg tog min mobil i lommen og skyndte mig nedenunder. 
”Hej!” råbte jeg og løb gennem stuen. Den var tom. Køkkenet var også tomt? Hvor var alle henne? Jeg rev cornflakesen ned fra skabet og tog mælken ud fra køleskabet. Jeg skyndte mig ind i stuen og satte mig ved bordet. Jeg skulle lige til at spise da jeg kom i tanke om.. Hvad nyttede det her? Bussen var kørt. Mor bliver sikkert stiktosset da hun opdager at jeg er hjemme.
”Sandra?” Jeg fik et chok og vendte mig om. ”Åh, hej mormor!” svarede jeg. ”Du er da tidligt oppe..” sagde hun. ”Hvad mener du?” sagde jeg og kiggede underlig hende. ”Nå ja.. Det er vel ikke bare de fleste teenager som står op klokken halv 9 i weekenden..”
”Er det weekend?” råbte jeg nærmest.  Hun grinede lidt. ”Ja, det er lørdag.” 
Jeg kiggede ned på mine cornflakes. Fjols Sandra.. Jeg var lyst vågen, så jeg kunne ikke sove igen.  ”Jeg troede at jeg skulle i skole.. Hmm..” 
Mormor gik stille hen til reolen med bøgerne. ”Mormor?” spurgte jeg.  Hun vendte sig om. ”Ja min kære?”  ”Jeg ville bare spørge, hvad jeg skulle gøre hvis jeg en dag ikke når bussen?” sagde jeg stille.
”Hmm.. Så kan du jo cykle. Det tager kun 20 minutter hvis du skynder dig..” sagde hun. Jeg løftede det ene øjenbryn. ”Jeg har ingen cykel..” sagde jeg. ”Det har jeg da. Den kan du da bare låne, jeg cykler ikke så meget mere.”  Jeg smilte. ”Tudsind tak mormor!”  Hun vendte sig om og begyndte at kigge igennem nogle bøger.  Jeg rejste mig og tog min urørte cornflakes med ud i køkkenet. Jeg smed cornflakesene ud og satte tallerkenen i opvaskemaskinen. Jeg kiggede kort ud af køkkenvinduet.
Solen skinnede og det så ud til at være fint vejr. Jeg overvejede lidt at cykle en tur eller bare være udenfor. ”Sandra?” spurgte mormor. 
”Ja” sagde jeg og vendte mig om.  ”Mig og din mor skal hen til teatret her om, en halv time. Vi er nok hjemme igen sent i aften.. Er det okay?” 
Jeg nikkede. ”Helt fint..”
  ”Super. Bare tag fra køleskabet når du er sulten, og jeg ligger nogle penge på bordet, så kan du bare købe noget mad.”  ”Tak!” sagde jeg og smillede.
  ”Nu går jeg op og vækker din mor.” smillede mormor og gik.  Jeg sukkede højtlydt. Hvad skulle jeg give mig til? Jeg havde ingen kontakt til Stella, og jeg kunne ikke ringe og spørge om vi skulle være sammen.  Jeg mærkede pludselig noget vibrere i min lomme. Jeg tog min mobil op. Ny besked. ”Hey Sandra, Hvordan går det, har du planer for i dag? Din Justin <3” 
Jeg stod længe og overvejede om jeg skulle svare. Skulle jeg sige ja? Bare for at, ikke være helt forever alone på en lørdag. Men jeg kom pludselig i tanke om den artikel på Ekstra bladet. Nej, jeg ville ikke risikere den chance. Jeg svarede ikke. 

  *JUSTINS SYNVINKEL
Hvorfor svarede hun ikke? Er det noget galt med hendes telefon? Tankerne fløj rundt i mit hoved. Gider hun mig ikke mere?
Jeg fik en mærkelig mavefornemmelse. Skulle jeg.. bare besøge hende? Men jeg vidste jo ikke hvor hun boede. Det hele var bare noget pis!
Og jeg bliver sikkert opdaget af fans eller paparazzier hvis jeg prøver.  Mon ikke hun snart så beskeden og svarede. Det føltes virkelig som om det er en evighed siden jeg sidst har set hende, men jeg ved godt at sådan var det ikke.
Jeg mærkede pludselig noget vibrere i min lomme. Sandra! Jeg skyndede mig at tage den op.
Ny besked fra Usher: ”Hvad så brormand? Nyder du din lille ferie i Canada? Jeg skulle sige fra din mor at der går lidt længere tid før hun kommer hjem. Hun er rigtig ked af det. Men filmen tager lidt lang tid at lave, og en af skuespillerne er blevet syge, så derfor skal hun bo på hotel lidt længere dernede. Hun kan jo ikke bare sådan tage hjem fra Egypten, også lige når hun er kommet hjem, bliver han – eller hun – rask igen. Skulle hilse fra hende, hun siger at du altid kan ringe. Bare ikke mellem 9:00 og 22:00 for der øver hun. Ses bro”
”Hey bro, okay hils hende igen. Sig jeg savner hende. Jeps, det er dejligt at være hjemme. Ses” jeg trykkede på send og tog min mobil ned i lommen igen. Jeg satte mig på sengen, hvad skulle jeg lave?

  *SANDRAS SYNSVINKEL
Jeg gik ud i gangen og tog mine sko brune bamsestøvler og min jakke på. En kold vind gik mig i møde da jeg åbnede døren. Det var ret koldt, selvom solen skinnede. 
Cyklen stod op af muren omme bag huset, i haven. Det var en sort bedstemor cykel med hvid cykelkurv. Den så helt ny ud, den måtte have været ny. Jeg trak cyklen om foran. Jeg mærkede min mobil vibrere i min lomme. Jeg tog den op og læste beskeden:
"Sandra? Hey, er der noget galt? Er du okay? Skal jeg komme over? - Justin"
Jeg sukkede højt. Jeg fik helt medfølelse, hvor det er dog synd for ham. Jeg trykkede på svar: "Justin, søde. Alt er okay, jeg har det fint. Sorry jeg ikke har svaret. Du kan desværre ikke komme over... paparazzierne... xoxo Sandra"
Jeg lagde min mobil ned i lommen og satte mig op på cyklen. Jeg cyklede ned af gaden, uden og vide hvor jeg cyklede hen. Jeg vidste overhovedet ikke hvor noget ligger i den her by.
Jeg vidste kun vejen ned til busstoppestedet. Jeg cyklede ind i en ret stor skov, den så ret hyggelig ud. Der var andre folk derinde, som sad og spiste. Små børn legede rundt mellem træerne og buskerne.
Jeg pakerede min cykel, der hvor der også stod andre cykler. Jeg kiggede lidt rundt. Jeg så over på en lille gruppe unge mennesker, sikkert på min alder, sidde ovre på en bænk. De grinte, snakkede og fjollede. Gruppen forgik af tre piger og to drenge.
Nogle af dem kiggede på mig og undrede sig over hvorfor jeg stod og kiggede på dem. Hvor ville jeg dog ønske jeg var med i den gruppe, mine venner var her. Sofie, Stella, lidt Annie og Justin. Bare Justin var normal, og ikke en popsanger. Så kunne vores venskab være meget nemmere. Jeg fik en mærkelig mavefornemmelse. Jeg savnede ham. Jeg savnede de smukke brune øjne, den dejlige personlighed, hans bløde hår. Jeg vil se ham, og det er lige nu!
"Hey, har du et problem?" råbte en lyshåret dreng. Jeg kiggede underlig på ham og gik hen til min cykel. Jeg satte mig op og begyndte at cykle.   

 

Her kom der et kapitel til! 
Ret kedeligt igen, men jeg lover, at den nok skal blive spændenede :)
- Laaauraaaaa.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...