Criminal? (1D)

Hvad gør Harry, som er kendt skyldig i et mord, han ikke har begået? Hans fans er skredet sammen med drengene. Vil den eneste han kan få hjælp af hjælpe ham? Vil Harry kunne lyve overfor hende? Og vil det være muligt at finde den rigtige morder?

18Likes
12Kommentarer
1204Visninger
AA

2. UK here i come.

Harrys synsvinkel

"Hvad skulle jeg dræbe Nickolai for? Han var min bedste ven!" Min advokat hiver mig ned på plads igen, mens dommeren løfter det ene øjenbryn af mit udbrud. Jeg kigger hjælpeløst over på min advokat, som sidder ved siden af mig, men hun giver mig bare et hårdt blik. Jeg sidder i retssalen, det er døden. Jeg bliver hevet op fra min plads og får øje på de fire drenge, der sidder bagerst. De sidder med blanke øjne. Louis prøver at give mig et opmuntrende smil, inden jeg bliver ført ud af retssalen i håndjern og bliver ført hen i min celle. De har taget min mobil, nøgler, mig selv, alt har de taget fra mig under retsforløbet. Hvofor fanden skulle jeg dræbe en af mine bedste venner? Drengene og mine fans bakkede mig selvfølgelig op, men jeg er sikker på, der ikke går ret længe, før de også skrider. Hvorfor er der ingen, der tror på mig? Selv min advokat tror, jeg er skyldig. Jeg lægger mig ned på den hårde seng og falder hurtigt i søvn.

"Hvorfor fanden glemmer du mig bare, for en eller anden lorte kamp? Din idiot, ved du hvilken dag det idag?" Skriger hun ind i hovedet på mig "Nej, Angela. Slap nu af!" Svarer jeg roligt "Mig slappe af? Nej, det er da fandme ikke mig, der har glemt vores årsdag og ladet dig sidde på en lorte restaurant hele aftenen, fordi jeg lige skulle se en eller anden baseballkamp, vel? Skriger hun endnu højere "Oh fuck. Ej Angela, det havde jeg virkelig glemt alt om" siger jeg og tager mig til hovedet. Hun var bare brast ind i mit hus rasende. Min mor så skræmt til fra sidelinjen. Hun smadrede det billede, der stod på mit skrivebord. "Farvel Harry. Din store nar!" Og så gik hun. 

Jeg vågnede skræmt og kiggede rundt. Mit mareridt var rigtigt, og det skete for 3 år siden, og jeg havde haft dårlig samvittighed over det lige siden. Jeg husker, også hun smed den gave, hun havde til mig i hovedet på mig, inden hun gik. Jeg prøvede at opsøge hende men fandt hendes far, der ikke var til meget gavn, for at glemme hende meldte jeg mig til X-factor. Der blev jeg kendt, blev til One Direction og glemte alt om hende. Lige indtil nu, hvor min advokat sagde, at hvis jeg kunne finde en, der kunne bevise, jeg ikke var skyldig, ville jeg hurtigere komme videre. Da jeg havde forslået Angela, grinte hun bare og sagde "Vil du få hjælp af en x- kæreste?" Men dommeren sagde godt for det, nu ventede jeg bare på svaret. Ville hun overhovedet hjælpe mig? Hvis hun ikke gjorde, forstod jeg hende godt.

 

 

 De næste par dage var et helvede, anklageren kom hele tiden med gode agumenter, Som at han stjal min matematik prøve i 6. Klasse, og? Derfor skulle jeg slå ham ihjel, yeah right. Da jeg spurgte ind til, om Angela ville komme, svarede han bare, at hun ikke fandtes i registeret. Oh fuck. Jeg tog mig til hovedet, hvor var det nu, hendes mor boede, hun havde sagt det engang, men det er 3 år siden, og jeg har ikke ligefrem en superhjerne.

 

 

Jeg endte med at få hjælp af hendes far, spørg mig ikke hvorfor jeg vidste hvad hans nummer var? Hun var flyttet til Danmark, rettere sagt København. De andre skal derover til maj, jeg skal med hvis jeg bliver frifundet. Men chancerne er ikke så store. Hvorfor fuck i helvede skulle jeg dræbe ham? Han var som en bror, og hvorfor fatter de det ikke? Mike ville have mig smidt ud af One Direction, fordi det åbenbart var dårlig reklame. Drengene og især Louis vil have ham fyret. Det kan vi dog ikke, da vi har en fucking lorte kontrakt. Det engelske politi havde fået fingeren ud og sendt to mænd derover, nu var der kun håbet om at hun kom tilbage, ellers skulle jeg regne med mindst 10 år bag tremmer. De havde dog givet mig min mobil tilbage, men de havde fjernet mit SIM-kort og, der var intet Wifi herinde. Jeg var glad for at jeg havde fået lagt en masse sange over på den, ellers var jeg død. Jeg satte  Ed's sang The A Team  på så jeg kunne slappe af, så godt som man nu kunne herinde.

 

 

Angela's synsvinkel

"Hvad laver I her?'' Stammede jeg, jeg havde da ikke gjort noget " Må vi lige tale med dem under seks øjne?" Sagde den ene mand i det blå jakkesæt "Jo, hvorfor? Jeg har da ikke gjort noget?" Spurgte jeg nervøst.

Manden kiggede længe på mig, inden han svarede "Nej, du har intet gjort, men vil du følge med" jeg kunne ikke rigtigt andet end at følge med. Jeg gik langsomt ned af trapperne. Jeg kom til at tænke på hvor meget, jeg havde forandret mig på de sidste par år. Før var jeg lyshåret og feminin, nu var jeg stadig lyshåret, men havde skiftet totalt stil, jeg havde fået briller, sådan nogen store nogen som er vildt nice. Og så min skaterstil. Hullede shorts og strømpebukser og skatertrøjer. Vi kom ned til en stor sort Lange Rover.

De bad mig om at sætte mig ind. Den høje mand begyndte: "Kender du Harry Styles?" "Ja hvorfor?" Jeg kiggede spørgende på ham "Harry er blevet fængslet." Han kighede alvorligt på mig. Jeg begundte at fnise ret højt " Er det her en dårlig joke?" Jeg kiggede mærkeligt på ham, han sendte mig et dræberblik "Nej, kender du Nickolaj Andrew?" Kan kiggede alvorligt på mig "Jep, min bedste ven fra England, hvorfor?" Nu begyndte jeg først rigtigt at glo. "Han er død, Harry er anklaget for det." Han kiggede på mig med sådan et blik, der betød, at det var rigtigt "OMFG!! seriøst. De to var som brødre." Jeg fældede langsomt en tåre "Harry har sendt bud efter dig, men først skal vi teste noget på dig, okay?"  Sagde den lille buttede mand. "Hvad så hvis jeg ikke vil med?" Jeg kiggede spørgende på dem. Jeg kom til at tænke på, at de ikke en eneste gang havde kigget mig direkte i øjnene. "Din mor har sagt nej, men nu hvor du er voksen, bestemmer du vel selv?" Han kiggede ikke engang på mig, før han forsatte. "Ellers er du lidt skyld i, at din x-kæreste skal sidde 10 år i fængsel." "Jeg er faktisk på vej på ferie", brokkede jeg mig " Du har til i aften til at bestemme dig, vi bor på SAS hotellet." Den høje mand forsatte. "Vi har snakket med din far, han vil gerne have dig over, du må gerne gå nu." Han låste døren op, så jeg kunne gå ud. Jeg skulle til at gå, da manden sagde: "Du har glemt dit skateboard." Jeg skyndte mig tilbage og hentede det. Mit elskede skateboard! Det var egentlig ret utrolig, at jeg snakkede til dem, som om jeg var født englender. Mentalt skulderklap til mig.

 

 

Da jeg kom op, så min mor alvorligt på mig "Du tager ikke afsted vel?'' Jeg tøvede lidt, jeg ville ikke såre min mor så... "Nej mor self ikke." Jeg smilede let og gik ind på mit værelse. Jeg havde faktisk lyst til at tage afsted, jeg vidste, at Harry ikke havde gjort det, men på den anden side var jeg jo såret over, at han glemte mig. For første gang i over en uge loggede jeg på min bærbare computer, jeg ville finde ud af noget om Harry. Jeg klikkede hurtigt ind på Google og i søgefeltet skrev jeg: Harry Styles.

Bare ved det kom der 18090 søgninger frem. OMG han var kendt! Okay, jeg havde godt nok ikke hverken ville høre, se eller søge på ham. Hurtigt fandt jeg ud af nogen ting 1) Han var verdens kendt i boybandet One Direction 2) Alle piger elskede ham. Så faldt det hele på plads, når pigerne fra min klasse sagde: "Harry fra One Direction er så lækker! Jeg vil gøre alt for at blive kæreste med ham.'' Omg min x, ad 3) Han var bøsse. Okay, det ved jeg så ikke hvor kom fra. Jeg havde godt nok set billedet, hvor ham og en dreng kyssede, altså Harry...

Jeg husker godt, at Harry elskede at synge, så jeg smuttede hurtigt på Youtube og fandt en video. Kiss you, okay næh tak. Harry sang faktisk  meget godt, men ham den lyshårede var 20 gange bedre. Det skulle jeg jo næsten sige, efter han glemte mig. Jeg lod sangen sangen køre og gik på Google. Jeg søgte på Nickolaj Andrew og wupti, så var der 1000 søgninger fremme. Jeg klikkede på en tilfældig og kom ind på et nyhedssite. Jeg skimtede det bare, men det var nok. Harry var ikke skyldig. 

 

Klokken var blevet godt og vel halv ni, min mor sov. Jeg havde fået dårlig samvigtighed. Jeg tog min pakkede taske og listede ud i gangen. Stille tog jeg mine amy grønne convese på og trak min skaterhue over hovedet og skyndte mig ud af døren. Jeg listede stille ned af trapperne med min sportstaske  i den ene hånd og skateboardet under den anden. I min taske var kun det vigtigste: min mobil, noget tøj, mine hovedtelefoner, nogen pund og mit pas. Da jeg kom ned på gaden, var solen begyndt at gå ned. Det var tidligere end normalt, men sole må vel også blive trætte på et tidspunkt. Det tog ikke så forfærdelig lang tid at komme ind til mændenes hotel, dog var jeg heldig, for de var lige ved at køre. Jeg bankede på ruden. "Der kommer du jo", smilede manden falsk "Du kan ikke lide mig", svarede jeg bare og satte mig ind i den store bil "Det har jeg ikke sagt", svarede manden tøvende. Blot svarede jeg bare: "Du bryder dig ikke om mig, jeg kan se det i dine øjne", og så snakkede vi ikke mere om det. Far, Harry og London her kommer jeg. Jeg satte mig til at høre musik. Hvorfor havde jeg aldrig hørt om One Direction? Tænkte jeg, da jeg valgte en sang. Måske fordi jeg ikke hørte pop normalt, eller fordi alle pigerne hørte det?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...