Demon Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 26 mar. 2013
  • Status: Færdig
"Mente du, da du lovede mig, at du ville blive hos mig for altid?"
Ciel Phantomhive's - en af de øverste dæmonfamilier - familie bliver på grusommste og brutaleste vis nedslagtet af vampyrer. Ciel ender alene sammen med sin bedste ven og tjener, Oz Nightraven, barn af en Demonhunterklan, og hunden Daimon. Ciel ønsker hævn, og hævnen leder dem til en gruppe, der er ude efter Kongen af Dæmonverdenen. For at rede Kongen og få hævn, er Ciel og Oz nød til at rejse - men rejsen koster...

5Likes
2Kommentarer
971Visninger
AA

10. The ball of Demons

Onkel Lashie's slot var stort og flot. Og overpyntet med blomster. Jeg hjalp Oz ud af bilen, og hun rettede på sit tøj og hår.

"Det er lidt besværligt at gå i kjole, endnu mere at skulle bevæge sig i den. Jeg håber ikke, det kommer til krig, så er jeg mere eller mindre ubrugelig," brokkede hun sig, og jeg kunne ikke lade vær med at smile. Hun var så sød. Jeg tilbød hende min arm, og da hun tog den, gik vi ind i slottet.


Det var endnu mere pyntet indeni. Jeg aner ikke hvad onkel Lashie havde tænkt på, men der var blomster over alt. Onkel sad i sin trone ved siden af sin kone.. haha, det rimede... og det var egentlig ikke sjovt. Jeg kiggede rundt, kunne ikke fornemme nogle vampyrer i nærheden. Oz var ekstremt anspændt.

"De er over det hele.. kan ikke slippe væk.. hjælp," hviskede hun, og jeg lo stille.

"Du skal huske, kære Oz, at du selv er dæmon," sagde jeg, og hun stirrede ondt på mig.

"Det er DIG der gjorde mig til dæmon, jeg var ikke født sådan.. Stakkels dig, Master Ciel," svarede hun så medfølende.

"Var du stadig menneske, ville du blive gammel og få rynker," hvislede jeg tilbage. Hun nev mig.

"Du vil gøre klogest i, ikke at nævne alder for en kvinde."

Jeg klukkede, og Oz kunne heller ikke lade vær med at smile. "At være dæmon er ikke så slemt, Oz." Hun rystede på hovedet og sukkede.


"Ciel!" sagde onkel højt, og gav mig hånden.

"Deres højhed, Onkel," svarede jeg høfligt tilbage. Oz krympede sig ved siden af mig, og nejede.

"Hvem er den lille yndige skabning, du har med?" spurgte onkel leende, og jeg hev Oz lidt længere frem.

"Dette er Miss Ozelia Nightraven," svarede jeg, og jeg lagde mærke til det onde glimt, onkel fik i øjnene.

"En demonhunter, Ciel?" Jeg nikkede.

"Hendes familie blev slagtet for 6 år tilbage. Far var tilfældigvis i området, og tog Oz til sig, da hun var helt alene." Onkels onde glimt kom mere frem.

"Aha.. hun er dæmon?" Endnu engang nikkede jeg.

"Ja. Under angrebet på min familie, blev Oz dødeligt såret. Hun er min bedste ven, og jeg kunne ikke bære tanken om at blive helt alene." Jeg smilede til Oz.

"Det var et held, far var i nærheden." Onkel Lashie kluklo, men uden egentlig glæde.

"Det var ikke held. Jeg sendte Vincent ud for at udrydde familien Nightraven, inklusiv din lille veninde, en ordre han så tydeligvis ikke fuldførte," sagde han. Oz klemte sig ind til mig, og jeg stirrede koldt på onkel.

"Uanset hvad, så kan far ikke dræbe et barn," sagde jeg, og vendte mig om sammen med Oz. Jeg så på onkel med hovedet over skuldren.

"Far vidste hvad der var rigtigt og forkert."

 

Oz havde fundet mad.. hvilket ville sige, at jeg kunne ikke gøre andet, end at vente på, hun var færdig. Problemet var bare, at hun var nervøs, og når Oz var nervøs, spiste hun.

"Oz, du spilder på kjolen, rolig nu," prøvede jeg at berolige hende, men det var lettere sagt en gjort. Til sidst blev jeg irriteret.

"Hvis du ikke slapper af lige nu, hiver jeg dig med ud at danse!" Hun stoppede, og lagde alt væk. Satte sig pænt på en stol.

"Javel, Ciel."

Jeg lo, og tog hendes hånd.

"Beklager, Oz, men du slipper ikke for at danse," sagde jeg, og hev hende op at stå.

"Ciel, nej, Master Ciel, jeg ber' dig!" tryglede hun, men jeg stoppede ikke, jeg fortsatte med at hive hende ud i midten af dansen.

"Master Ciieeel," sagde hun bebrejdende, mens jeg lagde hånden på hendes hofte.

"Jeg håber du kan danse," grinte jeg, og Oz satte med det samme et ondt ansigt op, mens vi dansede.

"Til din information, er jeg fra en familie med royalt blod. Jeg kan godt danse," svarede hun irriteret igen.
Jeg kiggede kun ind i Oz' øjne, følte mig tryllebundet af dem. Hun smilte blidt til mig, mens vi dansede. Så blev hun alvorlig. Det samme gjorde jeg, jeg kunne mærke vampyr.

"Vær klar, Oz," hviskede jeg, og hun nikkede. Så skar hun en grimasse.

"Den kjole.." Jeg kom til at le, trods den alvorlige situation.

"Du ser smuk ud i den, så vær lidt glad, ikke?" Hun smilte svagt. Vi så os omkring. Intet. Og så brød helvede løs.

 

Vampyrer sprang frem over det hele. Oz skød straks med sin ambrøst, og dræbte mange, inden de nåede at gøre skade. Så løb hun tør for pile, og fik på en eller anden måde - jeg anede hverken hvor ambrøsten eller den kom fra, eller var gemt.. - en le frem. Selvom Oz var en dygtig kæmper, blev jeg alligevel nervøs. Leen var lig med nærkamp. Men jeg havde ikke rigtig tid til at se efter Oz, jeg havde travlt med en del andre vampyrer. Jeg fnøs. Selvom vi synes der var mange, var to tredjedele af dem alle slagtet udenfor af Elizabeth, Siren, Andy og Quintin. Så jeg valgte at betegne mig selv som heldig. Jeg så rundt omkring. Alle, selv onkel blev angrebet.


Eller, næsten alle. Grell Suthcliff stod bag en søjle, ikke langt fra mig.

"Oz!" råbte jeg, og Oz sprang mod mig, egentlig elegant, trods hendes kjole. Samtidig kom Andy ind ad vinduet, med de andre i hælene.

"Master Ciel, dem udenfor er klaret," råbte han til mig, og begyndte at nedslagte vampyrerne. Jeg lavede tegn til Oz mod søjlen, og hun nikkede. Jeg fulgte efter hende. Suthcliff gik til angreb mod onkel Lashie, uden at have bemærket Oz, men Oz var hurtigere end ham, så inden han nåede op til onkel, stod Oz bag ved ham, med leen mod hans hals.


Mine andre tjenere lod til at hygge sig. Elizabeth og Siren slog sig løs med henholdsvis lyn- og ildmagi, mens Quintin skød løs på vampyrerne med pistoler. Andy var selvfølgelig også i gang med en le, og efter.. hvad, fem minutter, stilte de sig bag mig. Oz stod stadig med leen mod Suthcliff's hals.

"Grell Suthcliff, stod du bag dette?" spurgte onkel rungende. Alle dæmoner i salen, begyndte at komme frem igen.

"Ja. Jeg styrede dette. Jeg var ham, der sendte vampyren mod Phantomhive, jeg ledte Phantomhives unge til Nightravenes slot - møgungen døde bare ikke. Det var mig, der sendte alle disse vampyrer mod dig, konge, så de ville slagte jer! Så ville jeg sætte mig på tronen, og bagefter blive af med de skændsler," hvæsede Suthcliff. Moster Amalié så koldt på ham.

"Du ville med andre ord vende dig imod dine allierede, efter du havde nået dit mål?" Suthcliff nikkede. Onkel Lashie rettede sig op i sin fulde højde.

"Grell Suthcliff, jeg dømmer dig til døden. Miss demonhunter, skær halsen over på ham!" befalede han. Oz rystede, og snøftede.

"Dræb ham nu!" råbte Onkel, men Oz kunne stadig ikke. Hun græd, vidste jeg, og jeg gik langsomt mod hende.

"SÅ SKÆR HALSEN OVER PÅ DEN FORRÆDDER, USLE SKABNING! DU FORTJENER LIGE SÅ MEGET SOM HAM AT DØ, MEN SKÆR DU NU, KAN DU MÅSKE LEVE!" Oz skulle til at svinge, men jeg stoppede hende lige så stille. Jeg lagde mine hænder på hends.

"Nej. Oz skal ikke have denne mands blod på hænderne. Oz er ikke bøddel," sagde jeg stille til onkel.

"Og dræber du Oz," jeg så koldt på ham, "dræber jeg dig." Oz faldt på knæ, og gav slip på leen. Jeg havde den i hænderne. Så så jeg ned på Oz.

"Hvis jeg dræber ham, lader du så hende leve?" spurgte jeg. Kong Lashie nikkede.

"Jeg lader den usle eksistens leve, men så tøver du ikke et.." Jeg svingede, hovedet faldt af Suthcliff, og Kongen sank sammen.

"Lashie, den høje konge af dæmonverden.." Jeg trådte hen mod ham.

"Det er tid til, at Ezreal tager over nu." Jeg gjorde klar til at svinge en gang til, men Oz greb i min jakke.

"Nej.. Ciel.. Lad vær.." Hun græd stadig.

"Det er din onkel. Lad ham leve, han fortjener ikke at dø," hulkede hun. Selv efter hvad han havde sagt, ville hun ikke have, han skulle dø. Jeg klukkede. Typisk Oz, hun tilgav alle andre end sig selv. Jeg lod leen falde igen. Vendte ryggen til Kongen, og hjalp Oz op at stå. Hun havde fået en del skader på arme og ben, men så okay ud.

"Kom, lad os tage hjem," sagde jeg. Jeg så på moster Amalié og smilede.

"Kom og besøg os noget mere, ikke?" spurgte jeg, og hun nikkede.

"Selvfølgelig, min dreng." På trods af, jeg lige havde skåret hendes mand ned, så hun glad på mig. Jeg hørte hende hvisle til onkel.

"Hvis du nogensinde taler sådan igen til nogen, vil jeg personligt skære alle dine lemmer af med en sløv ske." Jeg grinte. Moster delte mors overbevisning med demonhunters, om at de ikke var onde, da vi selv havde lært dem hvordan de skulle slå os ihjel.


"Kom her, Oz," sagde jeg, og tog hende op i mine arme. Hun rystede alt for voldsomt til, at jeg ville lade hende gå selv. Andy og de andre gik bag os. Jeg kastede et blik over skulderen. Moster stod oprejst og vinkede sammen med Ezreal og Jamie. Onkel lå og stønnede. Oz i mine arme rystede stadig, græd stadig. Jeg var vredere end vred på min konge, fordi han havde fået min Oz til at græde. Jeg klemte hende ind til mig.

"Såh såh, Oz. Det skal nok gå, sødeste," beroligede jeg hende, mens vi gik ud af slottet. Hun klemte om min jakke, græd stadig.

"Oz, rolig nu." Siren åbnede bildøren for mig, og hjalp mig ind, puttede Oz's kjole med.

"Ciel," snøftede hun, og kravlede længere op til mig. Jeg smilte, og krammede hende.

"Du er i sikkerhed, der sker dig ikke noget," lovede jeg hende. Hendes næse gned sig ind mod min hals.

"Ciel," hviskede hun igen. Jeg så ned i hendes øjne, der stadig havde tårer i sig. Hun satte sig mere op, og så ind i mine øjne. Blikket, jeg fik, var kærligt, og indeni mig byggede der sig en følelse op. Vi kom tættere på hinanden, og kyssede. Jeg lukkede mine øjne. Min Oz, min Ozelia. Jeg elskede min Oz. Der var ingen anden måde at forklare følelsen i mit hjerte på. Den følelse, jeg havde haft siden det øjeblik, jeg opdagede hun var en pige. Lettelse, lettelse over, at nu var det okay at elske Oz, lykke over, at hun var min, håb for en fremtid sammen med Oz.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...