Demon Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 26 mar. 2013
  • Status: Færdig
"Mente du, da du lovede mig, at du ville blive hos mig for altid?"
Ciel Phantomhive's - en af de øverste dæmonfamilier - familie bliver på grusommste og brutaleste vis nedslagtet af vampyrer. Ciel ender alene sammen med sin bedste ven og tjener, Oz Nightraven, barn af en Demonhunterklan, og hunden Daimon. Ciel ønsker hævn, og hævnen leder dem til en gruppe, der er ude efter Kongen af Dæmonverdenen. For at rede Kongen og få hævn, er Ciel og Oz nød til at rejse - men rejsen koster...

5Likes
2Kommentarer
968Visninger
AA

9. Not a good start.. MAAD Oz

Vi ankom hjem tidligt næste morgen. Kellin havde kørt uden stop, mens vi andre havde sovet. Jeg åbnede langsomt mine øjne, og så ned. Med hovedet i mit skød, lå Oz. Jeg nussede hende lidt, og smilte for mig selv. Hun så så sød ud, når hun sov, bemærkede jeg. Jeg ruskede blidt i hende.

"Oz.. Ozelia, du skal vågne nu," kaldte jeg bildt, og nussede hende på kinden. Hun gned sig i øjnene, og så op på mig.

"Godmorgen, Master Ciel," sagde hun i sit han-tonefald. Jeg klukkede, mens hun satte sig op. Oli åbnede døren for mig, og med det samme lagde jeg mærke til, at der holdt en fremmed bil i gården.

"Master Ciel, Milady Vi venter dem i spisesalen," sagde Oli beklemt, og jeg bandede kort. Jeg børstede min skjorte, og gik indenfor, efterfulgt af Oz og de andre.
 

Da jeg kom ind i salen, sprang Vi på mig, og kyssede mig. Oz gispede, og tabte alt hun havde i hænderne. Men jeg havde mest travlt med Vi. Jeg orkede ikke at reagere, lod mig rive med. Men det skulle jeg aldrig have gjort.
De næste par dage var Vi ikke til at få væk fra mig. Jeg ringede til hendes mor, og forklarede hende sagen, men end ikke hun kunne få Vi hjem.

"Monsiur Ciel!" hvinede Vi, og satte sig på mit skød, mens jeg sad, og ordnede papirer for firmaet, jeg automatisk havde arvet fra far. Det var et akitekt-firma, min far og medarbejderne tegnede eksklusive bygninger. Jeg kunne også, men for det meste overlod jeg det til de andre.  Vi sad og pillede ved mit hår, nappede mig i øret. Det var egentlig irriterende, men jeg var fordybet i mit arbejde, så jeg lagde ikke mærke til det. Der blev banket på, og Oz kom ind med en bakke.

"Jeg tænkte, at en kom te og en cookie ville hjælpe på arbejdet," sagde hun stille, og satte bakken foran mig.

"Noget andet, Ciel?" spurgte hun, og jeg så på hende. Hun var nu fuldt ud pige, og hendes lange hår var samlet i en fletning. Tøjet hun gik i, var en skjorte, en lyseblå jakke, og en nederdel. Jeg rystede på hovedet. Jeg lagde mærke til, at Vi kiggede ondskabsfuldt på Oz, og hun pillede igen mit hår om bag øret. Musklerne i Oz' kæbe strammede sig, og hun gik igen. Jeg så på Vi. Skubbede hende ned, og stilte mig over ved vinduet. Nede i haven løb Oz og Daimon rundt. Hun så virkelig glad ud, jeg kunne ikke lade vær med at smile for mig selv.

"Ciel, mon ami, følges du ikke med mig til ballet i morgen?" spurgte hun, og snoede sit hår om en finger. Jeg kiggede træt på hende.

"Det kommer an på, hvor smuk du bliver. Tag hjem, og overrask mig til ballet. Jeg er sikker på, at du kommer til at være smuk som en prinsesse." Vi nikkede hvinende, og skyndte sig ud af døren, efter at have sendt luftkys til mig. Jeg sukkede, og så igen ned på Oz. Andy gik dernede med hende, og de så ud til at have det sjovt sammen. Jeg mærkede et stik af jalousi, og vendte tilbage til mit skrivebord.

 

Oz lignede - som hun havde haft for vane, siden Vi kastede sig over mig - en tordensky, med chance for orkan, men den var mildnet noget, efter Vi var taget hjem. Hun sang, mens jeg spillede på klaveret, sang, og dansede rundt. Hun satte sig ved siden af mig, og spillede det samme, som jeg. Det hyggede vi os meget med, og hun lo endnu engang. Så falmede hendes humør.

"Hvad synes du om Vi?" spurgte hun trist, og så ned på tangenterne. Jeg trak på skuldrende.

"Hun er kan være noget af en plage, men hun er sød. Hun kunne godt være en passende hustru," svarede jeg. Oz gøs. Så spurgte hun igen.

"Hvad har du tænkt dig at gøre til ballet?" Jeg spillede et par takter forkert, og så på hende.

"Jeg beskytter onkel Lashie, og fælder bagmanden," svarede jeg, og tog hendes hånd.

"Tager du med mig?" spurgte jeg, og Oz rødmede.

"Selvfølgelig gør jeg det," svarede hun mig, og tog hånden fri.

"Jeg tør efterhånden ikke lade dig være alene, sæt nu, der kommer en stor og stærk vampyr, du ikke kan klare?" Hun lød lidt sur, men jeg kunne ikke bebrejde hende; endnu engang hev jeg hende med til en dæmonsammenkomst, selvom hun var demonhunter.

"Jeg regner med, at du kommer med som pige," sagde jeg, og så væk fra hende.

"Jeg er din kavaler."

Mine kinder brændte. Jeg ville af en eller anden grund hellere følges med Oz end med Vi.  Oz havde en hel del mere liv i sig, og var mere kærlig, både som pige og dreng. Vi var bare.. Vi.. Hun blev kedelig i længden, og som jeg lagde mærke til, havde hun let til jalousi, selvom jeg ikke forstod hvorfor. Oz' kinder blev endnu rødere, og hun stammede.

"Ja-tak-vel.. Ja.. Okay.. jeg.. selvfølgelig, Ciel." Hun smilte og, vi satte os til at spille igen. Det var sjovt at være sammen med Oz på den måde. Det føltes lidt underligt, men jeg kunne lide det. Jeg havde ikke noget imod, at Oz var en pige.

 

Oz holdte to kjoler op foran mig.

"Hvilken en?" spurgte hun. Jeg glippede med øjnene, og kiggede på dem. Den ene havde ingen ærmer, gik helt ned til gulvet, og var en cremet hvid, der stod godt til hendes lyse hår, den anden var med lange ærmer, bar ryg, også ned til gulvet og rød. De var begge pæne.

"Øhm, den hvide," sagde jeg bare, og Oz nikkede.

"Okay. Hår oppe, eller hår nede?" Jeg tænkte mig om endnu engang.

"Hår frit med fletninger i," svarede jeg, jeg vidste hun godt kunne lide fletninger.

"De her smykker, eller dem her?" Medara i det høje, kunne hun blive ved?

"Tag det blå sæt," svarede jeg træt. Oz lo.

"Undskyld, jeg beklager du skal trækkes med det her," sagde hun, og satte sig ned ved siden af mig.

"Det er okay, Oz, det er bare lidt uvirkeligt, at du spørger mig om tøj," svarede jeg, og tog hendes hånd. Hun smilte, og gik ud, efterlod mig alene. Uden at ville det, tænkte jeg på aftenen i Nightravenes slot, hvor Oz lå med opskåren bluse, hvor vi kyssede. Jeg rødmede igen. Hvad var det, hun gjorde ved mig? Da jeg så hende med Andy, gjorde det ondt i mit hjerte. Hvis hun lo, fik jeg også lyst til at le, når hun græd, blev jeg ked af det. Hvorfor?

Om morgenen spiste vi hurtigt morgenmad, og så hjalp Kellin mig i tøjet. Det var kongeblåt og sort, mere eller mindre, passede perfekt til mit hår og øjne.

"Master Ciel, Siren, Elizabeth, Quintin og Andy kommer til at patruljere udenfor. Eftersom Oz er med dig idenfor, regner vi med, at det er god nok beskyttelse," sagde han, og jeg takkede ham.


Jeg stod lænet op ad bilen, da Oz kom løbende ud. Hun havde tøjet på, jeg valgte i går, håret var løst med fletninger i siden, og det blå smykkesæt glimtede i solen.

"Undskyld, Ciel, men de her sko er ikke til at gå i," sagde hun, og løftede kjolen op, så jeg kunne se hendes sko. De var højhælet, og med blomsterdekorationer.

"Ja, de ser lidt besværlige ud," samtykkede jeg, og hjalp hende ind. Quintin startede den, og vi kørte afsted med onkel Lashie' slot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...