Demon Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 26 mar. 2013
  • Status: Færdig
"Mente du, da du lovede mig, at du ville blive hos mig for altid?"
Ciel Phantomhive's - en af de øverste dæmonfamilier - familie bliver på grusommste og brutaleste vis nedslagtet af vampyrer. Ciel ender alene sammen med sin bedste ven og tjener, Oz Nightraven, barn af en Demonhunterklan, og hunden Daimon. Ciel ønsker hævn, og hævnen leder dem til en gruppe, der er ude efter Kongen af Dæmonverdenen. For at rede Kongen og få hævn, er Ciel og Oz nød til at rejse - men rejsen koster...

5Likes
2Kommentarer
975Visninger
AA

3. Funeral of the Loved ones

Min fars mest betroede tjener, Sebastian Michealis, hvis begravelse var den eneste jeg kunne deltage i. Både Oz og jeg klædte os i sort, og vendtede på vognen skulle komme.

"Master Ciel, måske skulle vi få ansat nogle nye folk?" spurgte Oz forsigtigt, og jeg smilede svagt.

"Du har måske ret, her virker så tomt. Kan du..?" Jeg så på ham, og han nikkede.

"Selvfølgelig, Master Ciel. Jeg går i gang efter begravelsen. Forresten, jeg har sendt alt det der til de pårørende." Jeg lo, og følte mig glad, for første gang siden min families død.

 

Jeg var ikke pinligt berørt, da tårerne trillede ned af kinderne på mig, da Sebastians kiste blev sænket i jorden. Han havde været der så långe jeg kunne huske, og havde været der for mig, når far ikke kunne. Selv Oz var ked af det. Jeg sagde farvel til hans kone og ene barn, og forlod så kirkegården med Oz bag ved mig. Sammen kørte vi tilbage til Castle Phantomhive. Jeg blev sat af, efterladt alene, for Oz skulle til London.

"Master Ciel, pas på Dem selv indtil jeg er tilbage igen." Jeg bad ham om at skynde sig, fordi jeg allerede følte mig alene. Jeg gik rundt ude i haven, hvor blomstrene var i fyld flor. Den næste dag ville min familie blive begravet, og jeg ville være alene, ud over Oz. Tanken skræmte mig, voldsomt meget endda til.

Jeg hørte noget gø, eller rettere, jeg hørte en hund gø, og fulgte efter lyden, for jeg genkendte den. Nede i vores have, længst væk, nok omkring en 700 meter væk fra slottet, fandt jeg kilden; Daimon, min fars trofaste hund, som ikke var en hel almindelig en. Han var det, man kaldte en helvedshund. Halvanden meter høj var han, godt nok op til hovedet, og helt sort, med røde øjne, der flammede. Han havde en vane med at spy ild, og hadede at være alene.

"Daimon!" sagde jeg, og han logrede med halen, og slikkede mig i ansigtet. Han gøede glad, og jeg kløede ham længe, indtil jeg hørte vores vogn, og Oz's stemme. Daimon og jeg skyndte os tilbage, han opførte sig som en hvalp igen, hvilket var flere 1000 år siden han havde været det. Oz smilte til os, da han så os, og vendte sig om.

"Mine damer og herrer, dette er vores Herre, Ciel Phantomhive," dem bag ved Oz så på mig, med nysgerrige øjne. De var alle ikke-dødelige. Der var fem drenge og fire piger. Oz vendte sig tilbage mod mig, og præsenterede dem:

"Dette er Kellin, han er butler, udover mig. Så er der Quintin, han er kok, Elizabeth er kokkepige, Siren er tjenestepige med Emilia, Tanya er gartner med Dylan, Oli og Andy." Jeg smilte venligt.

"Kellin, Oli, Andy, Tanya, I er ikke dæmoner, vel?" spurgte jeg, og Kellin lo.

"Helt rigtig, Master Ciel. Vi er Shinigami. Også kaldes Grimm Reaper eller dødsguder." Jeg nikkede, og så over på Oz.

"Hvorfor har jeg en fornemmelse af, at ingen af disse ikke er rimelig godt bekendt med minimum ét våben?" sagde jeg med et smil på læben, og Oz rødmede svagt, men svarede ikke rigtigt.

"Vi Shinigamier er bruger mest leer, men Tanya er ikke værst med en sniper," sagde Oli, og så over på Tanya, som nikkede. Emilia så på mig.

"Siren og jeg kan bruger knive af enhver art, Quintin bruger typisk pistoler, og Dylan er utrolig stærk." Daimon skubbede til mig, så jeg var ved at vælte, og Oz greb fat i mig.

"Nårh ja," sagde jeg, og kløede Daimon bag øret, "det her er Daimon, min hund." Tanya hvinede, og sprang om halsen på Daimon, som logrede vildt med halen. Vi lo alle, og gik indenfor.

 

Jeg blev nød til at skulle i skole igen. Den gik ikke længere. Jeg gik på en skole for specielt begavet børn - med andre ord, en dæmonskole. Oz gik der også med mig, mest fordi min far havde befalet det. Den første time sad jeg ved siden af en dæmonpige, som var stor fan af Justin Bieber og One Direction. Og jeg kunne ikke lade vær. Man forbinder mig måske med klassisk musik, og det hører jeg da også, men jeg er mest til rock og punk. Så jeg bildte pigen ind, at One Direction og Justin Bieber var vampyrer.

"Seriøst, Mally, det er de alle sammen, og de vil tilintetgøre Dæmonkongen. De vil have magtet, men Kongen er selvfølgelig for klog, så han har sendt nogle af sine bedste folk ud, så de kan gøre det af med dem alle sammen!" Mally var forarget, men troede på mig. I frikvarteret kunne jeg høre hende fortælle det til alle veninderne, og jeg var ved at dø af grin.

Hjemme igen havde de andre styr på det. Slottet var smukkere end det plejede... Og jeg følte mig tryg. Alle var glade, føltes det som om.. Især  Daimon og Tanya, som man ikke kunne skille fra hinanden. Jeg var sikker på, at det her, det skulle nok gå godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...