Demon Hearts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2012
  • Opdateret: 26 mar. 2013
  • Status: Færdig
"Mente du, da du lovede mig, at du ville blive hos mig for altid?"
Ciel Phantomhive's - en af de øverste dæmonfamilier - familie bliver på grusommste og brutaleste vis nedslagtet af vampyrer. Ciel ender alene sammen med sin bedste ven og tjener, Oz Nightraven, barn af en Demonhunterklan, og hunden Daimon. Ciel ønsker hævn, og hævnen leder dem til en gruppe, der er ude efter Kongen af Dæmonverdenen. For at rede Kongen og få hævn, er Ciel og Oz nød til at rejse - men rejsen koster...

5Likes
2Kommentarer
1002Visninger
AA

1. Efterladt.. Næsten

Jeg løb forvirret rundt i mørket. Hun var i nærheden, kunne jeg mærke. Og det værste var, at hun kun jagtede ham for sjovs skyld. Hvis hun ville, kunne hun bare gøre det af med ham, uden at han ville kunne nå at gøre noget ved det. Måske skulle jeg vende om, og kæmpe? Men nej, jeg ville dø for hurtigt. Jeg måtte få hende væk, så hvis der var nogle tilbage, ville de kunne flygte. Så jeg fortsatte med at løbe. Længere og længere væk fra byen, længere væk fra mit hjem. Foran mig var der et kæmpe hul, flere meter langt og bredt. Uden at se mig tilbage, sprang jeg over, og landte sikkert på den anden side få sekunder efter. Jeg så mig hurtigt tilbage. Hun var der ikke endnu, så jeg fortsatte lidt længere væk, inden jeg stoppede. Jeg hørte hende stå bagved mig.

"Nåh, så du besluttede dig for at kæmpe? Ligesom hende der, hende den lille?" Jeg snerrede, og vendte mig om.

"Hvor kært," lo hun, og jeg gjorde klar til angeb. Jeg slog ud efter hende, men hun trådte et skridt eller to tilbage, mens hun lo endnu højere.

"Ved du hvad den lille skreg, da jeg flåede hende fra hinanden?" Jeg rettede mig op, og sank.

"Ciiiieeeel! skreg hun," fortalte hun mig. Jeg sank sammen et øjeblik. Christabelle. Hun.. Var død. Jeg snerrede endnu mere, og gik straks til angreb. Jeg var vred, og kunne ikke tænke klart, da jeg flåede hende op og i stykker, jeg handlede bare ud fra instinkt. Da hun lå i flere stykker, satte jeg ild til hende.

"For Christabelle," sagde jeg, og gik væk fra flammerne.

 

Min families slot var flere hundrede år gammelt, det var blevet bygget op med familien. Det lå nogle kilometer fra Londons bygrænse, i den gamle del af landet. Da jeg kom ind, var der blod over alt. Jeg måtte holde mig for næsen, for ikke at blive for sulten. Tjenestefolkene lå over det hele. Jeg skyndte mig at vaske dem, give dem rent tøj på, og lægge dem i kælderen, så de ikke ville forrådne. Efter det gik jeg op til min fars arbejdsværelse, hvor jeg fandt hele min familie ligge døde. Men hun havde løjet; Christabelle var i et stykke, borset fra, at hun havde fået skåret halsen over. Det var det samme med mine forældre. Og Oz. Min trofaste tjener.. Og bedste ven. Eller, Oz trak vejret, meget besværet, men han var i live.

"Oz! Du.. Du er i live!" råbte jeg glad, mens han fremtvang et smil.

"Master Ciel. De er i live. Herren være lovet!" sagde han med stort besvær.

"Master Vincent ville være lykkelig nu." Jeg smilte.

"Kan du huske, for mange år siden, at du lovede at blive ved min side? Uanset hvad, ville du være min tjener, selv forevigt, ikke?" spurgte jeg, og han nikkede.

"Mener du, at du vil være hos mig, uanset hvad?" spurgte jeg igen, og han nikkede igen.

"Selv.. Selvfølgelig, Master Ciel!" Jeg smilte tilfreds.

"Det her kommer nok til at gøre ondt, men.. Men du vil holde på dit løfte," sagde jeg, og Oz trak vejret tungt. Jeg skulle til at skynde mig nu.

"Master Ciel, jeg vil gøre alt for Dem, gå igennem alt for Dem. Gør hvad de finder passende." Han smilede til mig, og jeg begyndte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...