Den farlige leg

Jeg kan mærke mit hjerte banke i min brystkasse. Jeg gemmer mig bag en stor tom kasse. Jeg kan høre de tunge skridt ved døren og høre, hvordan han hiver og skubber til døren. Jeg havde låst døren og sat en gamle træ stol foran, og håbede at det ville holde ham ude, men da jeg kan høre, hvordan han bulder ind i døren, ved jeg at det ikke ville holde ham længe. jeg lukker mine øjene og folder mine hænder sammen og begynder stille at bed. jeg tror normalt ikke på gud, men vis han virkelig er der vil jeg håbe at han kan tilgive mine synder og hjælpe mig.

((jeg vil lige sige at den her historie kan støde folk da den handler så let stødet burte nok ikke læse den men eller god læse læst!))

2Likes
2Kommentarer
459Visninger
AA

2. træhuset

 

Klokken var blevet lidt over ti da jeg stod under det ret skjulte træhus, men den er stort set kun skjult om sommer fordi der er så mange blade om efteråret/vinter er det rigtig nemt at få øje på, Casper og Jack var der allerede og de hjalp til med at få kassen op i træ huset, efter femten til tredive minutter efter jeg kom resten Johanna, Alex og Nadia.

Nadia havde taget en kurv med sodavand, og kager med da hun regnede med at vi skulle side her længe, Alex havde en lille tv med dvd-afspiller i vi satte en af dvd'erne i maskinen, og spolede lidt frem og jeg holdte mig for munden over det vi så, Alex slukkede for tvet og der blev helt stille ”var det ikke din lillesøster?”spørg Johanna meget stille næsten som en hvisken, jeg kunne mærke hvordan mine kinder blev våde af tåre, mens mine ben gav efter og jeg landede på mine knæ på træhusets hårde gulv, ”h-hvad skal vi gøre?”spørg Jack mens Alex blidt holder om mig, ”vi må sætte en stopper for dette”siger jeg lavt, og de andre nikker, ”men hvordan?”spørg Alex ”vi ved ikke engang, hvor de holder til” jeg rejste mig stille mig, og fik mig fri fra Alexs grab og tog dvd'en ud og satte en ny i og holde øje med omgivelserne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...