Du faldt min kære

Digtet er skrevet d. 7-11-12, og er endnu et i den romantiske ende.

Hvad gør man ikke for den eneste ene, den udødelige kærlighed?

0Likes
0Kommentarer
147Visninger

1. -

Du faldt min kære,
dræbt af mørkets udsending,
hævn jeg udførte,
sendte to sjæle til helvede,
men der lå du stadig,
kold som solnedgangs tabte lys.

Bad alle guder om hjælp,
LAD DØD VÆRE DØD,
påkaldte mig nattens fader,
beseglede vor skæbne.

Dæmonen var sidste håb,
den eneste hjælp at få.

Smukke øjne åbnes,
endnu så bleg og kold,
marmorhvide lemmer,
dine smerter grusomme,
døden er tilstede.

Forlad mig ikke,
lad mit mørke være redningen,
nyd dit generobrede liv,
varmen fra mit liv,
mit hjerteblod flyder frit,
lad kærlighed være dødens kur.

 

Farvel min elskede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...