Under The Mistletoe (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2012
  • Status: Færdig
Taemin har altid været forelsket i Minho, men han er for genert til at gøre noget ved det. Key hjælper ham lidt ved at hænge en mistelten op, men vil det virke?

23Likes
12Kommentarer
1119Visninger
AA

1. Under The Mistletoe

”Hyung?”

”Hyuuung~”

”Minho hyung?”

”Hvad nu, Tae?” svarede den høje dreng irriteret, men så ikke engang på sin dongsaeng. Hans fingre arbejdede hurtigt på spilkontrollen, og han havde under ingen omstændigheder tid til at slippe skærmen af syne.

Taemin lavede et sødt fornærmet ansigtsudtryk. Normalt ville det have fanget Minhos opmærksomhed, men denne gang måtte den yngre dreng sukke, da det slet ikke virkede som det skulle. Hvordan kunne det være så svært at fange Minhos opmærksomhed? De var endelig alene sammen, og så stjal det dumme spil bare hans Minho.

”Ikke noget,” mumlede han, og blev siddende lidt for at finde på noget andet.

”Jeg keder mig, vil du ikke lave noget sammen? Det er snart jul, så vi kunne pynte op!” sagde han så glædestrålende. Endnu et skud lød fra fjernsynet, og Minho bandede lavmælt. Det var tydeligt, at han knap nok lyttede med et halvt øre.

Taemin rykkede lidt tættere på, og prikkede den anden dreng på skulderen. Det var ikke fordi han ville være irriterende, men de havde bare alle haft så travlt det sidste stykke tid, og det var ikke ret tit de to yngste i gruppen faktisk havde tid til at være sammen.

”Jeg skal nok være sammen med dig bagefter, Tae,” svarede Minho, og uglede fraværende Taemins hår med den ene hånd. Taemin trak sig med det samme væk, og prøvede at få sine blonde lokker på plads igen.

”Fint,” svarede han endnu mere irriteret. Han rejste sig og gik ud i køkkenet for at finde en bananmælk fra køleskabet. Han blev skuffet, da der ikke var nogen tilbage, og lavede så en mental note om at huske, at købe mere næste gang han skulle noget.

I stedet gik han over for at hente et vandglas. Dog stoppede han op da han så den seddel der lå for enden af køkkenbordet. Han glemte hurtigt glasset og samlede det lille stykke papir op, for at læse hvad der stod på det.

Jeg har hængt en mistelten op. Jeg tænkte, at du ville kunne bruge den til noget, Minnie. Kan du huske hvad vi har snakket om?

   -Key

Taemin rødmede, men smilte lidt alligevel. Selvfølgelig huskede han, hvad de havde snakket om. Han havde længe haft lidt mere end venskabelige følelser for Minho, og Key blev med at prøve på, at få Taemin til at indrømme det over for Minho. Han sagde tit, at han var helt sikker på, at Minho gengældte følelserne, men Taemin havde alligevel aldrig haft modet.

Han krøllede papiret sammen i hånden og så over mod døråbningen, hvor der ganske rigtig hang en mistelten. Den var bundet sammen med en fin rød sløjfe.

 Han kastede at blik ind i stuen, hvor Minho så ud til at være ved at vinde. Skulle Taemin virkelig prøve sit held?

Han så endnu engang tøvende op på den lille plante. Så satte han sig ind ved siden af Minho igen. Den yngre dreng havde ikke siddet der ret lang tid, før Minho sprang op med næven i vejret og et glad ansigtsudtryk. Taemin ville aldrig kunne forstå den anden drengs trang til at vinde.

”Vil du være sammen med mig nu?” spurgte Taemin lavt, og Minho så hurtigt på ham. Taemin lavede med det samme aeygo, kun for at få Minho overtalt hurtigere.

”Selvfølgelig, Tae,” svarede han, og uglede endnu engang den yngre drengs hår. Taemin hadede virkelig når hans hyung gjorde det, men på den anden side, så var det vel en form for kærtegn, ikke?

”Kunne vi pynte op?” spurte han så, og Minho nikkede med et smil. Taemin rejste sig også fra sofaen, og dansede glad sin vej ud i køkkenet, hvor kassen med julepynt allerede var stillet frem. Minho fulgte efter ham, ikke helt i stand til at skjule smilet over deres søde maknae. Han havde stadig ikke lagt mærke til misteltenen.

Taemin trak noget op fra æsken, og Minho identificerede det hurtigt som en lyskæde.

”Kunne vi ikke hænge den i stuen?” spurte han, i det han rakte den frem så den ældre dreng kunne se. Minho nikkede.

”Du kunne hænge den over døren. Så kan vi tænde den, når det bliver mørkt,” svarede han med sin dybe stemme, der sendte en kuldegysning gennem Taemin. På den gode måde.

”Okay, ” sagde han, og gik over til døren. Det gik hurtigt op for ham, at han lige præcis ikke var høj nok til at nå. Minho så hans surmulende ansigt og indså hurtigt problemet.

”Jeg kan godt gøre det,” sagde han og begyndte at gå mod Taemin. Dog rystede den blonde hurtigt på hovedet, og trådte et skridt væk fra døråbningen.

”Nej, jeg finder noget at stå på,” svarede han med et smil, og gik ind i stuen. Han fandt en skammel som var nem at bære ud. Minho sendte ham et vurderende blik.

”Pas nu på du ikke kommer til skade, Taeminnie,” sagde han, og Taemin sendte ham et bebrejdende blik.

”Det er bare en lille skammel, hyung. Jeg er jo ikke Onew hyung, vel?” svarede han, og fik et lille smil tilbage. Det var virkelig rigtigt, at Onew nok ville have kommet til skade, hvis det var ham der skulle gøre det.

Selvom Taemin bare gjorde grin med det, holdt Minho alligevel lidt øje med ham, for godt nok var Onew kendt for sin klodsethed, men Taemin kunne altså også have sine øjeblikke af uheldighed, og han ville ikke have, at der skete noget. Desuden havde de ikke tid til at komme ud for nogen ulykker lige nu.

Taemin trådte op på skamlen og rakte op, så han kunne nå helt op og begyndte så at sætte kæden fast over dørkarmen. Minho betragtede den yngre dreng og trådte et skridt tættere på, da Taemin strakte sig lidt længere frem.

”Burde du ikke rykke skamlen lidt tættere på?” spurgte Minho tørt, men Taemin havde for travlt med sin opgave til at vende blikket mod sin hyung.

”Det er da ikke nødvendigt, Min. Se det går jo fi..” Lige i det øjeblik han skulle til at afslutte sætningen, tippede skamlen, og Taemin blinkede hurtigt, før han kunne mærke sig selv falde.

Han kneb øjnene sammen og ventede på at slå sig, men fandt i stedet sig selv blive grebet af et par stærke arme. Han åbnede langsomt øjnene og mødte det andet varme brune par.

”Jeg sagde jo, at du skulle passe på, Tae,” sagde han lavt, og Taemin kunne mærke varmen skylde op i sine kinder. Han bukkede hovedet lidt, så det blonde hår skyggede lidt for ham.

Han kunne mærke sit hjerte sætte farten op, da han pludselig kom i tanke om misteltenen. Han så op, og opdagede at den var lige over dem. Minho så også derop for at finde ud af, hvad hans dongsaeng kiggede på. Han rødmende selv lidt, da han så planten.

”Siden hvornår har den hængt der?” spurgte han, men gav – til Taemins overraskelse – ikke slip på den yngre dreng.

”Siden i morges,” svarede Taemin.

”Oh,” sagde han, og nikkede langsomt. Hans blik landede endnu engang på den nervøse Taemin.

”Hyung, du behøver ikke,” sagde han hurtigt, og så væk fra Minho. Hvordan kunne Key overhovedet tro, at hans hyung faktisk kunne lide ham tilbage? Dog fik han sin hidtil største overraskelse, da han mærkede den andens åndedræt på sine læber. Taemin så op og trak hurtigt vejret ind.

Den ældre dreng var meget tættere på, end Taemin havde forventet, og der var et glimt i de brune øjne.

”Hvad hvis jeg gerne vil?” spurgte han, og Taemins hjerte satte farten endnu mere op.

”G-gerne vil?” stammende han, og kunne mærke sine kinder blive ufatteligt varme. Var det en drøm? For det kunne helt sikkert ikke være virkelighed.

”Mhmm,” mumlede Minho tilbage, og rykkede lidt tættere på, så deres næser rørte hinanden. Taemin havde mistet evnen til at tale i det øjeblik, så han så bare på den højere dreng med store øjne.

”Ville du have noget mod det, Taemin?” sagde han lavt, og den yngre dreng præsterede lige at ryste på hovedet. Minho sendte ham et skævt smil, før han trak dem helt tæt sammen, og deres læber mødtes.

Det var virkelig alt, hvad Taemin havde gået og drømt om. Minhos læber var så bløde, og de bevægede sig perfekt mod hans egne. Perfekt var i det hele taget det eneste ord, der kunne bruges til at beskrive det.

De trak væk fra hinanden, og Taemin blev mødt af et lille smil. Han så op i sin hyungs varme øjne, og tænke over det der lige var sket.

”Hvad fik dig til at gøre det, hyung?” spurgte Taemin lavt, for ikke at bryde magien.

”Jeg ville gerne, og jeg så sedlen,” svarede han, lige så lavt.

”Sedlen?” spurgte den yngre dreng undrende. Hans hjerne var ikke helt vågnet op fra overraskelsen endnu.

”Den Key havde lagt til dig,” svarede han, og Taemin huskede den så. Han så genert ned, for det havde jo nok ikke rigtig været meningen, at Minho skulle se den. Eller havde det?

Minho løftede hans hoved op og sendte ham et charmerende smil, der fik sommerfugle til at rumstere rundt i Taemins mave.

”Jeg er glad for at han gjorde det, Tae. For nu har jeg jo dig, og jeg har ikke tænkt mig at give slip igen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...