Tid er død

Handler om en dreng og hans ven, der finder et timeglas, hvor de kommer til andre tider og steder.

0Likes
0Kommentarer
148Visninger

1. Tid er død

Der var engang en dreng, der hed Torben. Han var på vej hjem fra fodbold, da det pludseligt begyndte at regne og tordne, derfor søgte han ly i sin ven Knuds garage. Knud tog godt imod Torben, de gik lidt rundt i garagen, og så så Torben et timeglas, det så oldgammelt ud, og Knud vidste ikke, hvor det kom fra. De prøvede at vende det om, og lige pludselig var de ude i en jungle. De kunne hører nogle lyde, men lige nu prøvede de at finde ud af, hvad der var sket. De havde jo aldrig prøvet noget lignende. Da der var gået noget tid, og de havde fået det hele på plads, gik de rundt i junglen, hvor de kunne se aber og store edderkopper. Lige pludselig faldt Knud om.  Jeg så, at han havde fået noget, der lignede en pil i nakken, så jeg tog ham op på skulderen og løb, så langt jeg kunne, men til sidst faldt jeg om af træthed. Jeg mærkede et lille prik i nakken, og så besvimede jeg. Jeg vågnede i en lejr og så, at Knud stod ved siden af mig. Vi var begge bundet fast til en pæl, og nogle mennesker, der lignede indianere, stod omkring os og dansede. De havde knive og gafler i hånden, og de så meget sultne ud. En af indianerne trådte ud fra flokken, han lignede deres høvding, han begyndte og tale et mærkeligt sprog. Knud og jeg forstod ikke noget af det, han sagde, men lige pludselig tog han sin kniv frem, og skar rebene over som holdt mig og Knud fast til pælen, og så tog han os i hænderne og førte os op til en vulkan. Jeg tror, de vil ofre os, hviskede jeg til Knud, nu begyndte de at holde os stramt, så vi ikke kunne løbe. De skubbede os op af vulkanen, og til sidst stod vi på spidsen til at falde ned, nu begyndte de at skubbe Knud ud over kanten, men han nåede at holde fast i kanten. Så nu begyndte de at træde på hans hænder, jeg spyttede på dem og så, de blev sure på mig, men de blev ved med at træde på hans hænder, men lige i det han slap kanten med hænderne, kom Supermand flyvene og greb ham, og tog mig og Knud under hans arme og førte os over til timeglasset. Vi vendte det om, og lige pludselig var vi et andet sted, men ikke hjemme, vi var begyndt at blive trætte af det timeglas og vi ville gerne snart hjem, men timeglasset var væk, vi begyndte at lede efter det. Den her gang var vi i en landsby, men der var ingen indbyggere, så vi ledte bare over det hele, men den var der ikke. Vi gik ud af landsbyen, og så så vi 2 mennesker ved en brønd. Vi løb over til dem, men det vidste sig, at det bare var 2 skeletter. Vi var ved at dø af skræk, vi havde jo aldrig set døde mennesker før, så vi løb væk fra byen, og der så vi timeglasset, i en stor gennemsigtig kasse med en masse mennesker rundt om. Vi gik over til dem for at se, om de var venlige eller fjendtlige, og de vidste sig at være fjendtlige, for vi blev skudt efter. Men vi ville have timeglasset, så vi sneg os ind på dem bagfra, og Knud havde tilfældigvis fundet sin kniv, så han stak dem ned helt lydløst, og til sidst var der kun ham som havde skudt efter os, og Knud var rigtig sur på ham, så han stak ham 10 gange, og der var blod over det hele. Nu fandt vi timeglasset frem fra den gennemsigtige kasse og vendte det om, og nu var vi endelig hjemme, troede vi, indtil der stod en gorilla i garagen, så vi løb ud af garagen og ind i huset, hvor vi så nogle andre dyr, og nogle mennesker i hundesnor. Det lignede den omvendte verden, nu var dyrene herskere over verden, ”hvordan kan det ske” råbte jeg, vi løb, for vi havde en tiger på 2 ben efter os, så vi løb ned i garagen og vendte timeglasset. Men nu var vi stadig i garagen. Vi gik ind i Knuds hus og så, at hans mor og far stod og lavede mad, endelig var vi hjemme. Jeg spiste med hos Knud, og efter det tog jeg hjem, jeg havde fået nok eventyr for i dag. Men nogle dage efter i skolen begyndte Knud at tale med mig om det, der var sket, og spurgte, om vi kunne prøve at vende timeglasset igen. Jeg spurgte hvorfor, og så sagde han, at vi måske kunne finde en skat i en eller anden af verdenerne. Jeg sagde nej i starten, men han insisterede på at vi skulle, så jeg tog med ham. Vi tog hjem til Knud efter skole og ville vende timeglasset, første gang da vi vendte det, kom vi til en ørken, der troede vi ikke, der var nogen skat, så vi prøvede igen og igen, indtil vi så et stort sørøverskib. Knud blev rigtig glad og sagde til mig ”Vi bliver rige!!!” Men jeg tænkte stadig på, hvordan vi skulle få fat i den, for jeg har læst i historier, at der er sørøvere på sørøverskibe. Og der fik jeg ret, for nogle få sekunder efter vi var kommet, blev vi slået ned og lagt i en celle. Jeg var sindssyg bange, men Knud sad helt rolig og sleb sin kniv. Der kom en mand ned til os og spurgte, hvad sådan nogle små børn som os lavede helt her ude på landet, og så så Knud sin chance til at myrde manden, og det gjorde han så. Vi løb ud af døren til cellen og begyndte at lede efter skatte. Til sidst fandt Knud den, han tog den under armen og løb ud til timeglasset. Vi vendte det om, men lige inden mærkede jeg noget underligt. Vi kom hjem til vores egen tid og sted, men langsomt bredte der sig en rød pøl inden under min hvide bluse. Jeg blev rigtig træt og var lige ved at besvime, jeg hørte svagt Knud der ringede efter hjælp. Knud stod på hospitalet ved siden af mine forældre. De græd alle sammen, for jeg var DØD.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...