Normal eller ej? - Fredag den 13.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2012
  • Opdateret: 13 dec. 2012
  • Status: Færdig
Anna Berry ser frem til en almindelig dag - selvom hun godt ved, at den ikke vil blive helt normal - det er jo trods alt fredag den 13.! - men intet vil rigtigt gå rigtigt for hende den dag, og dagen ender med at ændre hendes liv. Mere end meget.

- Dette er min gyser stil, som blev afleveret den 14. december 2012, og den er måske ikke blevet helt som jeg havde forventet, da der var nogle meget specielle linier jeg skulle køre efter - og jeg orker ikke at skrive den om.
- Jeg vil opdatere dette, når jeg har fået svar på stilen, og måske rette nogle af mine fejl :)

6Likes
5Kommentarer
703Visninger
AA

2. Mit liv, mit rum - ikke min dag!

 Jeg slår mine øjne op, og stirrer op i mine mørk polerede, nedslidte loftsbjælker. Jeg svinger mine ben over sengekanten, og stirrer ind i mine hvide vægge, hvor der står en masse bog citater med blodrød og sort skrift. Jeg stikker mine fødder direkte ned i mine nedtrådte pandapusser. Stille og roligt trisser jeg ud på badeværelset, som ligger lige over for mit kompakte værelse. Jeg er ofte ved at gå ind i mine bøger, som ligger på gulvet og alle mulige andre steder. Mor siger også altid, når hun kigger ind, eller lige går forbi, at jeg skal rydde op, og at det roder sådan. Men det synes jeg bare ikke! Jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvorfor hun synes det. Jeg har et lille værelse, og der er ikke andre steder at lægge mine bøger end ovenpå min kommode. Men der ligger allerede et helt lag. Så altså, det er nødt til at blive gulvet, hvor jeg tilmed også kan finde dem, se forsiden og læse titlen. Jeg skal ikke til at lede efter en bestemt bog på 5 forskellige steder og derefter læse en masse titler for at finde frem til den ønskede bog. Næ nej, jeg skal bare kigge ned, fordi jeg ved, hvor jeg har lagt den, og så er det den ene bogs plads. Og derfor falder jeg aldrig over en bog inde på mit værelse. Jeg ved nemlig, hvor de er.

 Gabende gør jeg mig klar til skole. Sætter mit hår op i en cheerleaderhestehale og sætter et sødt spænde i mit pandehår, som forestiller en blålig rose. Jeg tager hvide, stramme jeans og en blå striksweater. Mine negle er lakeret af en glansfuld, sort neglelak med et gennemsigtigt beskyttel-seslag ovenpå. Af smykker bærer jeg kun to gummiarmbånd; et hvidt et, med blodrød skrift som siger ’I live inside your head’ og et sort et, med hvid skrift som siger ’Not All those who wander are lost’. Disse armbånd går jeg med hver evig eneste dag. Jeg tager dem aldrig af – kun når jeg bliver nødt til at skifte dem, da skriften bliver ulæselig efter lidt tid.   Jeg slår mine øjne op, og stirrer op i mine mørk polerede, nedslidte loftsbjælker. Jeg svinger mine ben over sengekanten, og stirrer ind i mine hvide vægge, hvor der står en masse bog citater med blodrød og sort skrift. Jeg stikker mine fødder direkte ned i mine nedtrådte pandapusser. Stille og roligt trisser jeg ud på badeværelset, som ligger lige over for mit kompakte værelse. Jeg er ofte ved at gå ind i mine bøger, som ligger på gulvet og alle mulige andre steder. Mor siger også altid, når hun kigger ind, eller lige går forbi, at jeg skal rydde op, og at det roder sådan. Men det synes jeg bare ikke! Jeg kan virkelig ikke finde ud af, hvorfor hun synes det. Jeg har et lille værelse, og der er ikke andre steder at lægge mine bøger end ovenpå min kommode. Men der ligger allerede et helt lag. Så altså, det er nødt til at blive gulvet, hvor jeg tilmed også kan finde dem, se forsiden og læse titlen. Jeg skal ikke til at lede efter en bestemt bog på 5 forskellige steder og derefter læse en masse titler for at finde frem til den ønskede bog. Næ nej, jeg skal bare kigge ned, fordi jeg ved, hvor jeg har lagt den, og så er det den ene bogs plads. Og derfor falder jeg aldrig over en bog inde på mit værelse. Jeg ved nemlig, hvor de er.

 

Til morgenmad tog jeg blot et æble, mens jeg skyndte mig ud for at tage sko på – jeg var ved at være sent på den, og netop i dag ville være træls at komme for sent, da der er Santa Lucia optog i første time. Jeg står for at sørge for, at alt er klar og at bruden ikke falder i sin kjole, eller sætter ild til noget. Og selvfølgelig skal jeg også instruere de andre i, hvordan man håndtere lyset, da de bærer et levende lys og går tæt op ad hinanden. Vejene er glatte, så jeg har gået i skole hele ugen, og gør det også i dag. I håb om ikke at glide småløb jeg i skole, fordi jeg er blevet endnu mere forsinket. Uheldigvis glider jeg i hjørnet lige inden skolen og slår mit hoved i, så det knaser, og jeg bliver liggende, med voldsom smerte i hovedet, og kan føle noget slimet og vådt løbe ned ad min pande. Alt det hvide jeg kan se bliver rødt og derefter sort.  
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...