Lunas liv

Luna er en pige på 14 år. Hun har en normal familie; hendes mor, far og storebror. Hun lever i en lille "by" og har normale teenange problemer. Der er dog lige det, at Luna er magiker...

2Likes
1Kommentarer
402Visninger
AA

2. Min familie

Da jeg kommer ind i grotten, er der meget mørkt, men mine øjne vænner sig hurtigt til mørket. Grotten er utrolig dyb og man kan nemt fare vild i den. Der går mange magikere rundt i grotten, så det er lidt svært at komme rundt. Jeg kommer med besvær ned i den anden ende af grotten, hvor min familie og jeg bor. Hver familie har deres eget lille indhak i grotten, hvor de bor.

Jeg skubber det store stykke stof til side, der skiller vores hjem fra resten af grotten. Jeg kommer uset igennem køkkenet, men mine forældre sidder i stuen, så jeg bliver opdaget.
"Der var du Luna!" udbryder min mor da hun får øje på mig. Jeg sukker og går hen til dem, med armene over kors. De skal altid have den helt store forklaring, om hvorfor jeg kommer for sent hjem.
"Kom bare med det..." siger jeg. "Spørg mig om det hele. Hvorfor jeg kommer for sent hjem? Hvad der er sket med mig? Hvor jeg har været?"
Mine forældre kigger forbløffet på mig. "Hvorfor skulle vi dog gøre det?" spørger min far. "Vi ved jo at du godt kan klare dig selv."
Nu er det min tur til at stirre på dem. De  plejer at være overbestykkende. De plejer at bruge mindst en time på at krydsforhøre mig, om alverdens ting. Så hvorfor gør de det ikke i dag?
"Har i det godt?" Min stemme er lidt usikker og knækker over.´"Selvfølgelig. Bedre end nogensinde," siger min mor smilene.
"Okay..."

Jeg går hurtigt ind på mit lille værelse. Der står kun en seng, et bord som jeg bruger til skrivebord, en stol og en lille komode, hvor jeg har mit tøj i. Jeg sætter mig ned i sengen, der hopper lidt under mig, og læner mig op af væggen bag mig.
Hvad er der med dem? Mine forældre opfører sig mærkeligt, underligt. Jeg ryster på hoved og lader det ligge. Det er rart til en forandring, at de ikke spørger ind til for mange ting. Jeg kigger rundt i mit lille værelse. Man kan ikke se den kolde sten ét eneste sted, fordi jeg har hængt stof over den. Jeg bryder mig faktisk ikke om at være under jorden. Det er kold og mørkt, hele tiden. Derfor er jeg altid den første der melder mig, når der skal hentes noget udenfor grotten. Jeg plejer altid at bruge lidt ekstra tid deroppe, bare på at sidde i et træ og kigge på himlen.

"Bank bank..." Jeg bliver revet ud af min lille drømme verden og kigger over på stoffet, foran indgangen til mit værelse. "Må jeg komme ind?" Det er min storebror stemme, han står på den anden side af stoffet.
"Ja, kom bare." Mikkel går straks ind, med et stort smil på læben. Han er 17 år gammel, altså tre år ældre end mig. "Hvad er der?"
Mikkel går hen og sætter sig ved siden af mig. Han lægger en arm over mine skuldre. "Jeg har fået et arbejde!"
"Har du?" Det er svært at få et arbejde hernede i grotten, fordi her bor så mange. "Det er jo fantastisk! Hvornår skal du starte?"
"Allerede i morgen. Jeg ville bare lige hurtigt fortælle det, så jeg må vider nu. Vi ses senere." Han rejser sig op og går ud igen.

Det er en stor chance for ham. Normalt plejer man først at få et arbejde, når man er omkring 25 år. Han har snakket om det i flere dage. Om at han ville søge arbejde ved Kontrollen. Kontrollen er et kæmpe netværk, der styre alt i grotten. Det hele styres af computere, som Mikkel altid har været god til at bruge. Men hvorfor valgte de ham? Der sker mærkelige ting i dag... Jeg ryster tanken af mig. Der er noget meget vigtigere, som jeg skal bruge min tid på! Den store fest skal holdes i overmorgen. Jeg skal nå så mange ting og er slet ikke gået igang endnu.

Jeg ligger mig ned i sengen og kigger op på det stofbelagte loft. Det skal nok blive en god fest...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...