It Was Just A Beginning - One Direction ♡

Bella Walker har hele sit 19-årige korte liv, levet i Danmark sammen med sin mor og hendes lillesøster Lucie. Da Bella var 4 år forlod hendes far dem, hun forstod ikke hvorfor, og har stadig ikke fået nogen forklaring på det. Hendes største drøm er at møde ham en dag. En dag får hun et opkald fra en fremmed mand, men er han nu mon også så fremmet alligevel?
I hvert fald kan hun ikke få sig selv til at takke nej til tilbudet.
Det hele bliver helt nyt for Bella, og en hel masse følelser bliver indblandet, og det bliver heller ikke ligefrem bedre, da en helt ny person pludselig dukker op i Bellas liv.
**Tjek lige min trailer, så er I nogle skattebasser!**

8Likes
2Kommentarer
828Visninger
AA

3. My Dad And My New Mother ♡

Ikke rettet igennem - so sorry!

”Pas nu godt på dig selv, ik’?” min mors bekymrede stemme var ikke til at tage fejl af. Jeg fik pludselig en kæmpe lyst til at kramme hende og sige at alt nok skulle komme til at være i den fineste orden. Det var jo sådan set også det jeg håbede på, men da jeg ligesom ikke rigtig kendte min far, havde jeg virkelig ingen idé om hvordan det ville blive at være hos min far.

”Det skal jeg nok,” jeg sendte hende et lille smil, inden hun trak mig ind i et kram. Jeg slog hurtigt armene om hende, og kunne allerede mærke den trygge fornemmelse lægge sig over mig. Jeg kom virkelig til at savne hende, mere end hvad jeg lige havde regnet med, men jeg skulle nok klare det, det vidste jeg.

Jeg trak mig forsigtigt fra hende, da lyden af en kvindestemme, fortalte at det fly jeg skulle med fløj om 15 min og at vi nu gerne måtte begynde at gå ombord.

”Så er det nu,” sagde min mor med en grødet stemme. Jeg sendte et skævt smil til min grædende mor. Jeg havde virkelig en trang til også at lade nogle tåre undslippe mine øjne, men jeg følte at jeg ikke kunne så det endte bare med at jeg igen sendte hende et forsikrende smil.

”Vi ses mor, og hils Lucie!” sagde jeg, hun nikkede hurtigt og vinkede til mig, så jeg ikke kunne lade vær med at grine svagt. ”Vi ses skat,” hørte jeg min mor sige, inden at jeg fortsatte hen til min gate.

En rusken i mig fik mig til at slå øjnene op af forskrækkelse. Jeg kiggede mig forvirret til begge sider, og så så en mand stå halvt indover mig.

Han sendte mig et lille smil. ”Undskyld, jeg vækkede Dem, men jeg De er nødt til at tage deres sikkerhedsbælte på nu, da vi skal til at lande,” smilede han, jeg nikkede svagt, fordi jeg stadig var vildt træt.

Han sendte mig igen et lille smil, inden han begyndte at gå videre og hen til nogle af de andre passagerer for at sikre sig at de også havde fået sikkerhedsbælte på.

Jeg tog fat i mine to ”bælter” og klikkede dem sammen.

Små propper i ørene begyndte at vokse, og en ret ubehagelig følelse skød frem i mit øre. Jeg kiggede uroligt ud ad vinduet og kunne se at vi var ved at lande.

Jeg lynede min lomme ned som sad i min trøje, og roede den igennem for at se om jeg havde noget tyggegummi, eller bolsje. Der var ikke noget i den første lomme, så jeg var hurtig til at lyne den anden ned og også rode den igennem, men fik desværre resultat som jeg havde fået ved den første lomme.

”Pis!brokkede jeg mig, og lynede igen min lynlås op.

 

 

Endelig var vi landet og jeg var ikke langsom om at få spændt mit sikkerhedsbælte op, for derefter at rejse mig og gå ud i den voldsom lange kø, som var for at kunne komme ind i lufthavnen.

Jeg tog forsigtigt fat i min taske, som havde lagt på en hylde oppe over mig.

Køen begyndte at rykke lidt på sig, men den var stadig ufattelig lang.

Heldigvis begyndte køen at rykke sig okay hurtigt frem, og før jeg vidste af det kunne jeg se udgangen. Jeg gik med hurtige skridt ud i portalen, uden som så meget at sige tak for turen eller hvad man nu ellers kunne finde på at sige.

Jeg kom hurtigt ind i den store lufthavn, den var virkelig stor, jeg var nærmest helt overvældet, jeg havde virkelig ingen idé om hvordan fanden, jeg skulle kunne finde mine ting.

Jeg kunne pludselig se den mand som havde stået foran mig i køen, og besluttede mig så for at følge efter ham, da jeg ligesom regnede med at han også skulle have sine ting.

Og rigtig nok lidt efter stod jeg foran nogle bånd, hvorpå der lå en hel masse kufferter, jeg kunne dog ikke finde min endnu.

Endnu en kuffert tittede frem, og jeg synes at jeg kunne skimte den som min, så jeg farede hen til den og trak den af båndet.

Jeg kiggede på for sikkerheds skyld på det lille ”kort” som sad på kufferten. Jeg åndede lettet ud da jeg så at der stod mit navn på.

Jeg gik hen til en lille stol, som stod ikke så langt fra mig, og satte mig så på den.

Min far ville komme og hente mig, så jeg kunne jo ligeså godt sidde ned og slappe af, da jeg stadig var ret træt.

Jeg kiggede mig lidt omkring, og det var faktisk først der at det slog mig, at jeg ikke vidste hvordan min far så ud, sidst jeg havde set ham var på et billede, og det var altså et ret gammelt billede, og jeg gik ud fra at han så lidt anderledes ud i dag, end han gjorde for nogle år siden.

Jeg kiggede mig endnu engang lidt rundt, indtil mit blik landede på en mand, med kort brunt krøllet hår, lidt skæg og brune øjne, som lignede mine ret meget.

Jeg rejste mig hurtigt op og tog fat i min kuffert og gik så hen mod ham, med mine ting på slæb.

Han kiggede en smule underligt på ham, da jeg sådan bare vadede over til ham, men han var hurtig til at sende mig et forsigtigt smil.

”Det må vidst være dig, jeg skal hente,” sagde han før at jeg overhovedet nåede at sige noget.

Hvis det der var min far, var han altså en okay pæn mand, overhovedet ikke hvad jeg havde forventet.

”Hvis det er dig der er James Walker?” han grinte lidt og nikkede så.  

Og ja, jeg havde min fars efternavn, ikke min mors.

”Jamen, det er dejligt at se dig igen Bella, du ligner dig selv, bare i en meget større udgave,” smilede han og før jeg kunne nå at gøre noget, havde han trukket mig ind i et stort bjørnekram.

Det var uden tvivl behageligt, men det føltes så underligt. Det var virkelig underligt at tænke på at jeg stod i armene på den mand, som skulle forestille at være min far, det kunne jeg ikke rigtig forstå.

”I lige måde,” røg det ud af mig, selvom det sådan set var sandheden, jeg havde savnet min far, selvom jeg knap nok kendte ham, men jeg elskede ham af hele mit hjerte stadigvæk.

Han grinte en smule og trak sig så fra mig, for at lade sin ene arm ligge rundt om mig, han gav min arm et blidt klem, som fik en varme til at skyde frem i mig.

Hvorfor jeg havde det sådan her forstod jeg ikke, jeg kendte knap nok manden, men havde det stadig som om at jeg havde kendt ham hele mit liv, når han endelig var her.

”Min bil holder lige derhenne,” lød hans stemme da vi var kommet ud af lufthavnen. Han pegede hen på en sort Audi, som faktisk var en flot bil. Jeg nikkede bare og sammen gik vi hen til hans bil.

Vi kom hurtigt hen til bilen, og min far var ikke længe om at tage mine ting, selvom jeg sagtens kunne selv, lod jeg ham tage dem og lægge dem om i bagagerummet.

Jeg åbnede forsigtigt døren til passagersædet og satte mig ind.

Min far åbnede også døren og satte sig ind ved siden af mig, hvilket hurtigt fik mig til at spænde min sikkerhedssele.

Min far gjorde det samme som mig , og satte så nøglen i hullet.

(Skal ikke misforstås!)

Og drejede nøglen, så bilen gav en brummende lyd fra sig.

Min far bakkede ud, og så var vi ellers dem der var kørt.

 

Min far parkerede i en lille indkørelse, hvilket fik mig til at spænde min sikkerhedssele op og åbne døren, da bilen stoppede helt.

Jeg skulle lige til at gå ud, da en hånd tog fat i mit håndled. Jeg vendte mig forvirret om og så ind i min fars brune øjne.

Han sukkede stille. ”Øhm, nu skal du høre… der er én du skal møde, ik´!?” startede han ud med, jeg kiggede endnu mere forvirret på ham. ”Altså, jeg har fundet en ny kæreste, og jeg vil gerne have at du taget pænt imod hende,” jeg kiggede totalt åndssvagt på ham, som om at han lige havde sagt det mest latterlige jeg nogensinde havde hørt.

”Fair nok,” svarede jeg bare og var hurtig til at gå ud ad bilen.

Havde han seriøst byttet min mor ud med en anden?

En lille vrede som ikke skulle være der, begyndte at stige op i mig. Selvom det var lang tid siden, at han var skredet fra os, følte jeg stadig ikke at han kunne vælge en ny én.

Jeg knyttede næverne sammen, for ikke at lade min vrede gå ud over ham eller den nye kvinde der, selvom jeg måtte indrømme at jeg havde lyst.

Jeg tog fat i min kuffert som min far havde taget ud af bagagerummet, og sat på jorden.

Jeg trak den med mig, og gik forbi det lille gule hus, og hen til hoveddøren, hvor min far stod og ventede på mig, med et smil på læben.

Jeg sendte ham et anstrengende smil, da jeg ikke bare ville begynde at flippe på ham, da det ligesom ville ødelægge det hele, og især når det var første dag. Selvom det hele sådan set var ødelagt nu, måtte jeg altså tage mig sammen.

”Kom,” smilede han og åbnede døren, så en rød/orange-hårede dame kom til syne.

Hun smilede stort til mig, hvilket fik mig til at blive en anelse nervøs, da jeg ikke rigtig vidste hvordan jeg skulle reagere, jeg havde ligefrem ikke lige tænkt mig at hoppe i armene på hende, og det var hellere ikke fordi jeg havde den største trang til at gengælde hendes smil.

Egentlig ville jeg helst bare ignorere hende, men det kunne jeg ligesom ikke gøre mod min far, selvom jeg burde være ligeglad, men som sagt så ville jeg ikke starte dårligt ud, hvis man kunne sige det sådan.

Derfor sendte jeg hende også en lille smil, inden at jeg trådte indenfor.

En blanding af en stærk parfume og røg gik mig i møde, hvilket fik mig til at holde vejret, så jeg ikke indåndede duften, da den ligesom stank ret meget.

Jeg blev dog nødt til at trække vejret igen, med mindre jeg ville besvime, måske dø. Det ville jeg måske finde lidt tragisk hvis det skete.

Min far gik også ind og lukkede så døren bag ham.

Jeg begyndte at kigge lidt rundt i den lille gang. Det var faktisk okay hyggeligt, hvis man så bort fra alt det julepynt der hang.

Havde jeg egentlig nævnt at det var jul?

Nej, det havde jeg vidst ikke, men det var det altså og det var skide koldt udenfor, det sneede 24/7 og hvis det ikke sneede så var det bare koldt.

Nå, men altså grunden til at jeg syntes at gangen ikke var særlig flot, med alt det julepynt, mente jeg altså at hele gangen nærmest var overfyldt med kravlenisser, og jeg ved ikke hvad.

Jeg kunne se ud af øjenkrogen, at min far gik hen til kvinden, som så var min såkaldte papmor, og kyssede hende på kinden.

”Bella, hils på min nye kæreste Jessica,” jeg vendte mig rundt, så jeg stod med front mod dem. Jeg hævede et øjenbryn og kiggede en smule forvirret på ham. ”Nye?” Han rømmede sig lidt. ”Eller det er nu godt og vel 2 år siden,” mumlede han, hvilket fik kvinden til at grine, et ret underligt grin.

”Det må jeg sige,” mumlede jeg for mig selv, så kun jeg kunne høre det.

 ”Hej Bella, jeg hedder Jessica,” hun rakte hånden ud, som tegn på at jeg skulle tage den.

Jeg havde faktisk virkelig lyst til bare at svare flabet igen med en kommentar som: ”Ja, det nævnte min far jo lige før…” eller: ”Det var da slet ikke fordi at far sagde det for lidt siden,”

Jeg lod dog vær med at svare igen, og endte med at tage hendes hånd. Hun rystede den blidt og gav så min hånd et lille klem, inden hun slap min hånd igen, med et stort smil på læberne.

En ret akavet tavshed lagde sig over os, hvilket fik mig til at kigge op i loftet, hvorfor jeg lige valgte at glo på loftet, vidste jeg egentlig ikke.

Min far rømmede sig lidt, og lagde så en hånd på min skulder, hvilket fik mig til at kigge på ham.

”Lad mig vise dig dit værelse,” smilede han og skubbede mig blidt fremad. ”Måske jeg lige skulle have mit overtøj af først?” spurgte jeg en anelse dumt.

Jeg kunne høre Jessicas åndssvage grin bag mig, det var virkelig belastende!

”Jo, det må du nok hellere,” smilede min far igen. Jeg tog hurtigt min jakke af og gik hen til en lille knage som sad fast på væggen, hvorefter jeg tog mine sko af, som jeg valgte at sætte ved siden af et par sorte støvler.

 

 

 ”Er du klar nu?” lød min fars stemme og jeg nikkede hurtigt, hvorefter jeg fulgte efter ham.

Vi gik først ind i en lille hyggelig stue, hvis man igen så bort fra julepynten. De overreagerede altså en del med alt det julepynt måtte jeg sige, men det var vel bare det de syntes var flot.

Min far gik videre ned ad en lille smal gang, som faktisk var ret uhyggelig, den var sådan helt mørk, og helt ”øde,” hvis man kunne formulere det sådan.

Min far åbnede en lille trædør og gik så ind i det rum, som nok skulle være mit værelse den næste månedstid. Jeg gik også stille og roligt ind i det lille rum.

Min formede sig til et O da jeg så mit værelse.

Der var spindelvæv over alt i hjørnerne, der var mørkt herinde, gammelt, skabslågerne på mit skab lignede nogle der snart faldt af, mine ting så virkelig grimme ud, og så havde min far eller hvem det så end var også valgt et skrigende gult sengetøj til mig.

Det var så også den eneste ”rigtige” farve der var herinde, udover brun og en eller anden, anden farve.

”Hvad syntes du så?” lød det stolt fra min far. Jeg sendte ham et anstrengende smil og kiggede så rundt i værelset igen.

”Det er….” sagde jeg og lod en finger glide over det støvede skrivebord. ”Smukt?” sluttede min far af med. Jeg nikkede.

”Godt du kan lide det, skat.” siden hvornår var han begyndt at kalde mig ”skat?”

Havde vi ikke først lige mødt hinanden efter 15 år, og så regnede han med at han kunne kalde mig for skat? Det overraskede faktisk meget mig bare at jeg kaldte ham for far i mine tanker.

”Ja,” svarede jeg bare ligegyldigt og gik hen til mit skab, hvor jeg åbnede den ene skabslåge, som seriøst nærmest bare hang og dinglede.

(Skal virkelig ikke misforstås, selvom jeg selv gjorde det!:D)

”Jeg går lige ud og henter dine ting,” sagde min far og før jeg kunne nå at svare ham, var han gået ud af værelset.

Jeg lukkede igen skabslågen og kiggede mig ordentlig omkring.

Jeg kunne altså virkelig ikke bo her i en måned, hvis det blev ved med at se sådan her ud!

Jeg gik hen til min seng og satte mig i den. Man skulle virkelig tro at jeg bare lå på de der plader under sengen, hvad de nu end hedder.

Madrassen var i hvert fald overhovedet ikke tyk, den var seriøst mega tynd, jeg ville sgu da aldrig kunne sove her!

Jeg kunne høre nogle hjul rulle, hvilket hurtigt fik mig til at dreje hovedet og kigge hen på min far som lige havde sat mine ting fra sig.

Han sendte mig et lille smil og gik så ud ad værelset, hvorefter han lukkede døren, så jeg var helt alene.

Fuck, for satan, i helvedens navn hvor jeg lå forfærdeligt.

Jeg lå i min seng nu, da jeg havde besluttet at gå i seng efter at have siddet oppe og set film med min far og Jessica.

Jeg var virkelig træt, problemet var bare det at jeg ikke kunne sove i den her skide seng!

Jeg valgte dog hurtigt at sætte mig op og finde min mobil, som jeg havde lagt under sengen.

Jeg låste den hurtigt op og så at jeg havde fået en besked. Jeg gik ind under beskeder og så at jeg havde fået en besked fra Lucie.

Jeg åbnede den hurtigt og begyndte at læse den.

#Hey søde. Håber det går godt! Hvordan er far? Er han som vi havde talt om eller helt anderledes? Undskyld at jeg ikke tog med til lufthavnen, men jeg havde det virkelig dårligt! Nu da jeg har det bedre føler jeg mig virkelig som en dårlig søster, fordi jeg ikke var der til at sige farvel, så undskyld:( Knus Lucie. P.s savner dig!#

Jeg kunne ikke lade vær med at smile over beskeden. Hun var da sød!

Jeg havde virkelig også syntes at det var træls at Lucie ikke var med i lufthavnen, men hun kunne jo ikke gøre for det, da hun var blevet syg.

Jeg besluttede hurtigt at svare på hendes besked.

#Hey Luc <3 Det skal du ikke tænke på, det var jo ikke din skyld at du blev syg! Godt at du er blevet bedre. Far er egentlig okay sød, han er måske bare lidt ”hurtig” han er allerede begyndt at kalde mig skat, søde og jeg ved ikke hvad, men måske ligger det bare til hans natur? Far har for resten fået en ny kæreste ved navn Jessica. Jeg er sikker på at hun er en sød kvinde, men jeg syntes virkelig bare at hun er belastende, hendes grin ej hvor er det forfærdeligt!:D

Savner også dig!:-* Knus Bella.#

Jeg sendte hurtigt beskeden, og læste den så igennem igen.

Jeg smilede lidt, og gik så ud af beskeder, for derefter at slukke min mobil. Da det var gjort lagde jeg den under min seng igen, og lagde mig ned igen.

Den ubehagelige følelse kom frem i mig igen.

Jeg var virkelig virkelig træt, men jeg kunne virkelig ikke sove i den her seng.

Jeg sukkede for mig selv og lukkede så øjnene i.  Jeg var nødt til at få noget søvn, så måtte jeg i hvert fald bare sørge for en ny madras inden i morgenaften!

Jeg lagde mig på siden og åndede så ud. Det her ville helt klart blive den værste søvn jeg længe havde fået.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...