Frist night of the fullmoon.

Dette er endelig primært et forsøg fra min side af.

Det er nok skrevet på en mærkelig måde men ja, sådan må det være.

Please enjoy.

2Likes
0Kommentarer
1007Visninger
AA

18. Millicent.

Det var svært at hale den i land, sætningen.Og den var lige så svær at forklare.
Normalt ville hun aldrig indlade sig i snak eller social samvær med en vildt fremmed, men efter hun havde lagt hele sit liv bag sig, familie og venner...og stod alene tilbage, alene med et skod liv i hendes hænder, havde hun gjort lige dét, faldet i snak med fremmede.Hun havde ikke andet i sit liv....end tomhed...og fremmede.
— og så hendes mentor, men han var jo startet ud som en fremmed hun gik med hjem.
Ikke for sex...men for selvskab bare.
Han viste sig at være en dæmon, og havde udelukkende behandlet hende fint, ikke noget at være bange for der.
Han havde ...meget forfærdelige spise behov, men var ellers en sød fyr, når han gad.

Alligevel overraskede sedlen Millicent.Og hun satte en pegefinger på dens midte, og kørte den lidt frem og tilbage på bordet.Det lidt gustne papir, ramte noget kondensvand fra tekruset, og sugede det ind....skriften blev utydelig.
" Wow...du må være mere ensom end jeg" sagde hun stille, og stemmen havde en lille melankolisk klang af sørgmodighed og længsel.Egenlig var hun så beskeden....hun ville bare have et par gode venner , en at give kærlighed til og en der elskede hende i retur.Børn? ....Hun rynkede brynene....børn skulle ikke bringes op, hverken i tale eller tanker, det var for smertefuldt,og hun havde lyst til at græde....tage i døde liv eller flå hovedet af den der nu engang sad nærmest...så frustreret blev hun af det emne.Børn havde været hendes omdrejningspunkt i livet...arbejdsmæssigt og privat...og begge dele var fuldstændig revet af tapet nu.

Hendes øjne søgte Euuzias, hun virkede så blid og rar...det måtte være meget grænseoverskridende for hende at sidde her med Millicent.Et opmuntrende lille skævt smil og hun slap noten, med den blege pegefinger...for nu at se den nye lille lap....Hendes Navn?' 
Hvorfor nu det? Inden hun kunne spørge, blev hun neglet fast af synet af Euuzias tåre...og hun førte en hånd op, for at stryge den væk.Med handlingen blev standset, af Millie selv...da tåren blev en lille dråbe is,der røg af kinden.
" Du gode...hvordan før du det der" hviskede hun og den metaliske klang virkede meget høj i hendes tanker nu, selv om den måtte have samme lydniveau som før.
Euuzia så trist ud...for det var naturligvis øjnene som der snakkede højest, selv om hendes smil sang en anden tune.
" Euuzia...er du okay....hvad er der i vejen?" Faldt det blidt fra Millicents læber, der have en svag dirren."Du er vel ikke bange for mig....j-jeg ville aldrig gøre dig noget" forsøgte hun...selv om hun fornemmede at det ikke omhandlede Millicent overhoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...