Frist night of the fullmoon.

Dette er endelig primært et forsøg fra min side af.

Det er nok skrevet på en mærkelig måde men ja, sådan må det være.

Please enjoy.

2Likes
0Kommentarer
922Visninger
AA

12. Millicent.

Millicent havde sine øjne rettet mod hænderne på kvinden.Hun var næsten ligeså fint registrende med dem, som havde hun været en blind person - og hendes sanselighed omkring blokken vidnede om , at den nærmest fungerede som en livsline for hende.Hvilke grunde mon lå bag hende valg, hendes valg at forblive ordløs over for hendes medspillere ? Millicent kunne kun gætte...og da en note fandt vej til hende igen, læste hun med fornyet interesse...og kiggede så forundret op på kvinden.Det svar hun havde skrevet ned, kunne jo kun betyde to ting, så vidt hun kunne tolke.
Enten havde Millicent været så vanvittig heldig at have fået sig en små psykotisk veninde , som hun nu skulle til at dele en kande te med....og det kunne sku da godt passe ind i al det rod hun altid synes at stå op til hagen i.
Men..måske var hun heldig , bare denne ene gang...måske var pigen blot bekendt med den alternative mængde af andre racer , der også levede blande folk? Men hvis hun var , så lød det ikke som det var videre positivt.

Millicent måtte gå forsigtigt frem...hun vidste ikke helt hvad lysetes børn betød....måske engle? Men de var vist nok ret 
Så harmløse...og nattens børn, måtte vel være Millicents slags...vampyrene, selv om Millicent mere så sig selv som en fange af natten og ikke et barn....den betegnelse måtte være udsprunget af et romantisk ungdoms vanvid, mente hun.
Hun tog en dyb vejrtrækning og spurgte tøvende..." nattens børn....har du mødt nogle af dem....og er det derfor du føler at du skal beskytte dig selv?" Det var lige før man kunne se hvor meget hun græmmedes på sin races vegne...uanset Andrijas motiver, kunne man ikke bare rende rundt og skræmme folk...eller.. Årh var der een hun gerne ville stille tilfreds var det jo ham...hvorfor skulle det hele være så kompliceret?
Millicent ...så på kvinden og modtog sit krus med et svagt " tak.....jeg hedder forresten Millicent, hvad heder du?" 
Millicent havde den største lyst til at tilføje at hun aldrig ville gøre kvinden fortræd, men noget holdte hende tilbage, måske at kvindes blik manglede følelser af enhver art og det gjore Millie lidt utryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...